Den Danske Lods

oo oc Kapitel I . Radiotelegraf-Stationer. — Redningsvæsen Telegramgebyrerne omfatter: a. Telegramgebyr for Landbefordring 0,05 Mark pr. Ord, mindst O,so Mark; b. Kyst- og Skibsgebyr for Sø befordring; for tyske Stationer som Regel: Kystgebyr 0,15 Mark pr. Ord, mindst 1.5O Mark for et Telegram, Skibsgebyr 0,35 Mark pr. Ord, mindst 3,0g Mark for et Telegram. Ved Korrespondance mellem Kyststationer og Skibsstationer betaler Afsenderen hele Gebyret. Ved Korrespondance mellem, Skibsstationer betales Skibsgebyret for det afgivende Skib af Afsenderen og for det modtagende Skib af Modtageren. Radiotelegrafisk Vejrberetning. Bulk. Radiotelegraf-Station afgiver radiotele- grafiske Stormvarsler for den tyske Østersøkyst. De udsendes 3 Gange umiddelbart efter Bekendtgørelsen og desuden 1 Gang enten Kl. 1 Em. eller Kl. 11 Em. Bulk og Swinemünde Radiotelegraf-Stationer giver paa Forlangende fra Skibe og m,od Betaling Vejrberetninger paa indtil 20 Ord. Disse Vejrberetninger indeholder: 1. En almindelig Oversigt over Vejrforholdene efter Morgeiinieldingen. 2. Vejrudsigt — Vindstyrke og Vindretning — for den W.-lige Del af den tyske Østersø- kyst, gældende for det følgende Døgn efter Udgivelsen (regnet fra 12 Mn. til 12 Mn.). 3. Stormvarsler. Redningsvæsen. Danmark. Redningsvæsenet er ordnet ved Lov af 26. Marts 1852, og denne Lovs Bestemmelser danner endnu det væsentligste Grundlag for Redningsvæsenet. I 1906 blev det henlagt under Marinenunisteriet. Der findes i det egentlige Danmark 57 Rednings-Stationer, nemlig 34 Baad- og Raket-Stationer (32 i Jylland, med tilhørende Øer og 2 paa Bornholm), 8 Baad-Stationer (i Jylland, med Øer) samt 15 Raket-Stationer (9 i Jylland, 4 paa Bornholm, 1 paa Møen og 1 paa Sjælland)', 1 af Raket-Stationerne i Jylland {Thorsminde) er desuden forsynet med Baad, men uden fast Mandskab til denne. Foruden de ovennævnte Rednings-Stationer findes der i Jylland 11 Bistationer, ved hvilke der er anbragt Redningsbaade, der betjenes af Mandskab fra en nærliggende Hovedstation. Ved Hals er stationeret en Redningsbaad, der er afgivet til den stedlige Fiskeri- forening til Brug i Strandingstilfælde. Endvidere er der ved Tidsvildeleje og paa Christiansø deponeret Raket-Rednings- materiel til Brug ved indtræffende Strandinger. Raketapparaternes Rækkeevne er 275 à 450 m,. Rednings-Stationerne er nævnt i Teksten, se i øvrigt Kortet (17). Til hurtig Alarmering af Redningsvæsenet har dette sine egne Telefonledninger og Alarmeringshuse ved Kysterne. Fra Rednings-Stationerne bliver der, naar Vejret er usigtbart og af den Beskaffen- hed, at Strandinger kan befrygtes, og Søen skønnes at være af den Styrke, at Landing med. Skibsbaade eller Kskerbaade er forbundet med Fare, udsendt Vagt af Rednings- væsenets eget Mandskab, saaledcs at Stranden, bliver afpatrouilleret af dette om Natten fra 1. September til 1. Maj. Fra 1. Maj til 1. September besørges Vagttjenesten om Natten af vedkommende Strandfoged (under Justitsministeriet), og denne besørger ligeledes Vagttjenesten om Dagen hele Aaret rundt.