Den Danske Lods

Kapitel II. Nordsøen. Strøm. 107 som, Regel W.-lig Strøm under Land. Den indadgaaende Strøm langs Jyllands NW.- Kyst kaldes Skagerrak-Strømmen. Almindeligt træffer man altsaa langs Jyllands W.-Kyst en S.-lig og WSW.-lig Strøm,; men haard Kuling af E. eller N. kan bevirke, at Strømmen gaar i modsat Retning. Naar den S.-lige Strøms Fart under rolige Vejrforhold tiltager, anser Kystbeboerne dette som et Tegn paa, at der over de britiske Øer hersker stærke Vinde fra Retninger mellem S. og W., de betragter det altsaa med andre Ord, som et Varsel om, at en atmosfærisk Forstyrrelse er i Nærheden. Ved Fyrskibet Skagens-Rev har af 8139 Strømobservationer 2700 (33 pCt.) givet S.-lig Strøm, 2599 (32 pCt.) W.-lig Strøm, og 1433 (18 pCt.) SW.-lig Strøm, medens 304 (4 pCt.) har givet stille Vande, og de øvrige Strørn,retninger har tilsammen udgjort 13 pCt. Gennemsnitshastigheden har været 1,2 Sni. Det fremgaar tillige af Observa- tionerne, at Strømmen med stormende Kuling fra den NE.-lige Kvadrant viser stærk Tilbøjelighed til at lobe mod Vinden og med stormende Kuling fra den W.-lige Kvadrant til at løbe med Vinden. W.-lig og WNW.-lig Strøm er fortrinsvis observeret under Storm fra SSE. gennem S- og W. til NNW. Naar S.-lig Strøm, ikke alene forekommer med S.-lige til SE.-lige Storme, hidrører dette uden Tvivl fra, at store Vandmasser ved ud- strakte Storme fra den Kant tvinges fra Bottniske- og Finske-Bugt gennem Østersøen, Kattegat og Skagerrak ud i Nordsøen. Kun ganske undtagelsesvis er Strømmen kom- men fra Retningerne NNW. gennem N. til ESE., og stille Vande udgør med stormende Kuling kun 1 pCt. Ebbe og Flod. I Havet ud for den jyske Kyst S. for Horns-Rev kommer Ebben fra SE., Floden fra NW. Inde under Land følger Tidevandsstrømmene Kystens Retning. N. for Horns-Rev haves regelmæssige Tidevandsstrømme kun fra Blaavands- Huk til Thyborøn-Kanal eller maaske saa N.-ligt som til Vorupør. Jo S.-ligere man paa denne Kyststrækning kommer, desto mere udpræget optræder disse Strømme, ligesom, ogsaa Forskellen mellem Højvande og Lavvande vokser ned mod Blaavands-Huk. Mellem Blaavands-Huk og Sender-Lyngvig kommer. Ebbestrømmen langs Kysten fra S. og Flodstrømmen fra N., medens N. for Sønder-Lyngvig Ebben kom- mer fra N. og Floden fra S. Ebben eller Floden kan til Tider stoppe »Stryget«, den lokale Betegnelse for den nordgaaende Strøm langs Jyllands W.-Kyst, dog ikke naar »Stryget« foraarsages af haard Kuling. Den ringe Kendskab, man har til Tidevandsstrømmen paa den nordlige Del af' den her omhandlede Strækning saavel som mellem Vorupør og Skagen, skyldes delvis den ringe Styrke, med hvilken Tidevandsstrømmen optræder her. Mellem Vorupør og Skagen haves ingen regelmæssig Tidevandsstrøm, Af- vigelserne fra den sædvanlige S.-lige og WSW.-lige Strøm skyldes udelukkende Vind- forholdene. Hoj- og Lavvande. Skont Ebbe og Flod N. for Horns-Rev hurtig taber i Styrk'“ N. efter, og langs den N.-ligste Del af den jyske W.-Kyst ikke frembringer nogen regel mæssig skiftende Strøm, finder dog regelmæssig Stigen og Falden af Vandet Sted lign op til Skagen.