Den Danske Lods

Kapitel II. Nordsøen. Fanø-Bugt. 113 til Stroinmen, der ved Ebbetid sætter stærkt imod Salt-Sand (Salz-Sand) paa S.-Siden af Løbet, og ved Flodtid i Retning ENE. Naar List West Fyr er tværs, drejes til Kursen 104°, og naar man paa denne Kurs kommer ind i List Ost Fyrs røde Lysvinkel, normer man sig det Sted, hvor man skal dreje S. i til Ankerpladsen. Saasnart List Land Fyr (i Pejling 216°) skifter fra rødt Lys til hvidt Lys, drejer man S. i til det Sted, hvor nian vil ankre. Fra den dansk-tyske Grænse til Blaavands-Hnk og Horns-Rev. Fanø-Bugt er det almindelige Navn paa det Farvand, der i N. begrænses af Horns-Rev, i E. af den danske og tyske Kyst, og hvis S.-Grænse er en Breddeparallel N. oui Røde-Klij-Sand. Ebbe og Flod. Strøm. I aaben So kommer Floden fra NW. og Ebben fra SE., og Strømmen skifter med roligt Vejr hver 6te Time; stille Vande forekommer ikke, da Overgangen fra Flod til Ebbe og fra Ebbe til Flod sker ved en Drejning af Strømmen, som Regel mod Solen. Strømmens Hastighed er 1,- Sm ved halv Tid, da den er størst, og 0,3 Sm ved Kæntringen; dog har Ebben hyppigt noget større Hastighed. Stiv Kuling og Storm gør imidlertid Strömmen uregelmæssig, og den paavirkes ikke alene af de lokale Vinde, m,en ogsaa af de i Atlanterhavet og i Nordsøen herskende. Med Storm fra SE., gennem S. til NW. kan Ebben, saaledes naa indtil 3 Sm Fart og Floden helt udeblive; det er meget almindeligt, at Floden ved stiv Kuling fra de nævnte Retninger kun lober i 3 Timer. Inde ved Land følger saavel Ebbe som Flod Kystens Retning. Woden kommer N. fra og løber ind i alle Løbene, idet den følger deres Bugtninger, Ebben kommer S. fra og løber ud af alle Løbene. Ved Anduvning af disse niaa man erindre, at Floden sætter stærkt ind mod Grundene, medens Ebben sætter ud fra dem. Ved Fyrskibet Vyl kommer Floden fra WNW., Ebben fra ESE. Dybde. 20-m Kurven gaar med Hovedretning N.-S. i en Afstand af 15—18 Sm ■fra Land op mod Horns-Rev, hvor den med NW.-lig Retning drejer uden om Revet. Fra 20-m Kurven aftager Dybden jævnt indefter til Landgrunden undtagen paa Byggen, der ligger c. 4 Sm uden for Graadyb-Barre og strækker sig i SSE.-lig Retning ira Cancer helt ned til ud for Knude-Dyb. Ryggen danner ligesom en ydre Barre ud for Graadyb', Dybden paa denne er 13 à 14 m, liaard Sandbund, inden for denne er Dybden 15 à 17 m,, blød sejg Bund, og derefter grunder det op mod Landgrunden. 10-m Kurven følger Landets Retning og ligger 3% à 4 Sm fra Fanø og Skallingen. Fra 10-m Kurven aftager Dybden jævnt ind mod Land undtagen ud for Dybene, hvor det hurtigt grunder op fra 6 m til 2 à 3 m, og derunder. Kysten fra den tyske Grænse (55° 12%' N. 8° 22' E.) til Graadyb (55° 25%' N. 8° 15' E.). Kysten, paa denne Strækning er flad, sandet og ensformig uden særlig kendelige Punkter; uden for den ligger et c. 10 Sm bredt Sandflak, der med Und- tagelse af Løbene over det ligger tørt ved Lavvande. Paa dette Flak ligger Øerne Manø og Fanø, der set fra Søen viser sig som en Række hvide Sandklitter, meget ens- formige i Udseende. I Mundingen af hvert af de nævnte Lob er der en Barre, der mere eller mindre hindrer deres Besejling og, naar Graadyb undtages, kun giver dem Betyd- ning for den lokale Trafik. Skallingen. Graadyb skiller Fanø fra Skallingen, en i SE.-lig Retning fra den c- 16 in, høje Blaavands-Huk udskydende Halvø. Skallingen frembyder, set fra Søen, ligesom Fanø kun en Række mere eller mindre sammenhængende Sandklitter, blandt hvilke skal nævnes Benknolde, Svenske-Knolde og 15