Den Danske Lods

Kapitel II. Nordsøen. Graadyb. 121 og som, kommende E. fra. drejer tæt om S.-Molens Hoved, hvorpaa Floden samlet løber gennem Forhavnen, men spreder sig i dens E.-lige Del mellem Lededæmningen og Havne- pladsens E.-lige Bolværk, hvor den løber E. hen. Ebben kominer ESE. fra, lober gennem Forhavnen tæt S. om Slusegabet og m,od den inderste De] af N.-Molen, hvorfra den drejer SSW. i tæt til S.-Molens W.-Hoved, hvor den spreder sig, saa at en Del af den runder om Hovedet og løber helt E. i langs dens Yderside, medens en anden Del runder WNW. i omkring N.-Molens Hoved. Uden for Havneindløbet kommer Floden fra WNW., Ebben fra ESE. Strømhastigheden er størst ved halv Tid og naar da indtil 2 Sin’s Fart. Træskibe kan reparere ved. Skibsværfter i Dokbassinet og i Østre-Forhavn, og Maskinværkstederne i Byen foretager Reparationer paa Jernskibe og Maskiner. Skibe indtil 40 Tons kan tages paa Land, og i Dokbassinet kan der ved Bolværket kølhales. Kul, Proviant og Vand findes i rigelig Mængde. Ved Havnen findes foruden Kraner, der løfter 2 à 15 Tons, en Kørekran, der løfter 2 Tons. Havnene staar ved Spor, der befares med Lokomotiv, i Forbindelse med Jern- bane-Stationen. Post- og Telegraf-Station ligger i Byen. Bugserdampere bugserer til Graadyb Lys- og Fløjtetønde. Havnetiden er 2 *• 21 >"•. Forskellen mellem Middel-Springtids Lavvande og Middel- Springtids Højvande er 1,- in. Forskellen mellem Middel-Springtids Lavvande og Middel- Niptids Højvande er 1,2 ni. Forskellen mellem Middel-Springtids Lavvande og Middel- Højvande er 1,3 ru. Middel-Niptids Lavvande er 0,3 m over Middel-Springtids Lavvande. Fyr og Taagesignaler ved Esbjerg Havn: A. Fiskerihavnen, der ligger lige ved Hovedhavnen. Paa N.-Molens Hoved. Rødt, fast Fyr. Hvidt Taarn. Paa N.-lige Tværmole. Hvidt, fast Fyr. Graa Fyrpæl. Brændetid: 15. Juli— 15. Maj. Paa S.-lige Tværmole. Hvidt, fast Fyr. Graa Fyrpæl. Brændetid: 15. Juli— 15. Maj. B. Hovedhavnen. Paa N.-Molens Hoved. Et rødt og grønt, fast Vinkelfyr. Hvid Baake. Taagesignal. Under Taage og usigtbare Vejrforhold ringes med en Klokke i 30 Sekunder hver 1 Minut 30 Sekunder. Paa N.-Molen, 44 in inden for Fyret paa Hovedet. Rødt, fast Fyr. Linien: »Fyret overet med Fyret paa Fiskerihavnens N.-Moles Hoved« gaar fri S. om Lystønden Sand- odden og angiver desuden NE.-Grænsen for Havnens Territorium, men er ikke Ledelinie til Havnen. Fyrpæl. Paa S.-Molens Hoved. Hvidt og grimt, fast Vinkelfyr. Under Isgang og Stormflod kan Fyret undertiden ikke tændes. Hvid Baake. Slusegabets W.-lige Yderhjorne. Rodt, fast Fyr. Slusegabets E.-lige Yderhjorne. Rødt, fast Fyr. Signalfyr. Se under Signaler ved Havnen. Signaler ved Havnen. Fra Signalmasten paa N.-Molen ved Tværmolen mellem Fiskerihavnen og dens Forhavn, vises Vandstands-Signaler for Dybden paa Sluse- tærskelen. oin Dagen med sorte Trekanter og Firkanter samt med sorte, lange, Cylindre som efterfølgende Tabel 33 viser, om Natten erstattes hver Trekant og hver lang Cylinder med en livid Lanterne og hver Firkant med en rød Lanterne. 16