Den Danske Lods

134 Kapitel II. Nordsøen. Blaavands-Huk—Hanstholm. rødt og grønt Fyr med En-Formørkelser hver 15 s-. Den livide Lysvinkel, holdt overet med det rode midlertidige Forfyr, leder gennem, Lobet over Havrevlen. Naar man er for Indgaaende, har Bagfyrets hvide Lys vinkel en grøn Lysvinkel paa Styrbords Side og en rød Lysvinkel paa Bagbords Side. Forfyret er kun synligt i en Vinkel paa c. 1 Streg paa hver Side af Fyrlinien. Bagfyrets hvide Vinke] drejes og Forfyret flyttes, efter som Løbet over Havrevlen forandrer sig. Thyborøn-Tange N, Vinkelîyr. Hvidt, rødt og grønt Lynfyr. Et-Lyn hver 21/2 S- • Kun det røde og det grønne Lys er synligt fra Nordsøen. Thyborøn-Kanal Fyr. Inden for Dæmningen ved Hofde Nr. 56. Hvidt, fast Fyr. Brænder kun for Redningsdampcrne og Fiskerfartøjer. Angaaende den øvrige Fyrbelysning, Afmærkning m. m. se under Kapitel IX Limfjorden, Thyborøn-Kanal. Redningsdamper. (Se Side 93). Kysten fra Thyborøn-Kanal til Vorupør (56° 57%' N. 8° 22' E.) Langs den S.-lige Del af denne Kyststrækning findes i Almindelighed to Revler, m,en hen- iinod Vorupør kun een. Den inderste Revle er mest sammenhængende; med nogen Sø bryder det overalt paa den, medens den yderste kun med Storm viser Braad over det Hele. Den inderste Revle er ud for Agger c. 200 m fra Land og har 1,6 à 2,8 nj Vand med c. 4 m, indenfor; men hen im,od Vorupør kommer den Landet nær paa c. 60 m og har lidt dybere Vand, medens Dybden inden for den holder sig uforandret. Den yderste Revle er 400 à 450 m fra Land, og har c. 5 m Vand m,ed 6,5 m, indenfor, dog ligger den ned imod Thyborøn lidt fjernere fra Land. Revlerne bestaar af Sand, og de er niere og mere bevægelige, jo nærmere man kommer Kanalen. Havstokken bestaar af Sand og Rullesten. Agger-Tange, der skiller den NW.-lige Del af Nissum-Bredning fra Nordsøen, er ganske lav og bestaar af Sand med sm,aa Rullesten i Havstokken. Om Efteraaret og i Vinterinaanederne kan den med Storm af W. og Hojvaiide blive overskyllet af Søen. Ved Tangens N.-lige Ende begynder en lav Klitrække, der strækker sig til 1 Sm N. for Agger By. Her begynder Klitterne at højne sig og tiltager samtidig i Bredde indefter. Højden er indtil 30 in, Bredden 2 à 3 Sm. Ud for Vorupør er Klitterne paa en kort Strækning temmelig lave. Fra Agger-Tange S.-Pynt til 1 Sm N. for Agger slikker Søen stadig bort af Landet. For at hindre dette bygges der Hofder. Til Hindring af Sand- flugt er der paa flere Steder anlagt Diger, saaledes ud for Agger, hvor et nyt Dige er lagt inden for det gamle, og til Sikring af den S.-lige Del er der paa Tangen bygget et Dige med Pæleværker. Ved Vorupør skæres saa at sige intet bort af Kysten; hvad der tages bort med S.-lige og SW.-lige Vinde, lægges atter til med NW.-lige. Strøm. Ud for Kysten og paa Revlerne frembringes Strömmen af Vinden, den S.-lige Strøm er den stærkeste. Naar Strømmen under rolige Vejrforhold i længere Tid er S.-lig, og især naar Farten tiltager, er det et sikkert Tegn paa, at daarligt Vejr af W. eller SW. snart indtræder. Ebbe og Flod er med roligt Vejr regelmæssig. Floden kommer S. fra, Ebben N. fra; regelmæssigt Strømskifte finder dog kun sjældent Sted, da den af Vinden frem- bragte Strøm er stærkere end Tidevandet. Forskellen mellem Højvande og Lavvande er c. 0,3 m. SW.-lig Vind giver højest Vandstand paa Kysten, N.- og NE.-lig lavest. Kendelige Punkter paa denne Kyststrækning er Agger Baake (54), Vestervig Kirke, Lodbjerg Fyrtaarh (55), Stenbjerg Baake (56) og Vorupør Kirke. Det nederste af Agger Baake skjules af et 5 m højt Dige.