ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
166 Kapitel IV. Kattegat. Strøm m. m. i Kattegat. medens det til Sammenligning kan nævnes, at den salte Understrøm i Store-Bælt med stiv SW.-lig Kuling ikke kommer Overfladen nærmere end 22 in. Strømmens Hastighed. Af Oversigten Side 160 fremgaar det, at den S.-lige og den N.-lige Strøms Hastighed er omtrent lige stor, undtagen ved Lappe-Grund, livor den S.-lige Strøms Hastighed er noget større end den N.-liges og i Gennemsnit har en Hastighed af lidt over 1% Sm. Denne Hastighed overskrides imidlertid meget med stormende Kuling især i de snævre Farvande. En Hastighed af 2 à 3 Sm er ikke ual- mindelig ved Fyrskibene Læsø-Trindel og Læsø-Rende-, den er lidt mindre ved Anholt- Knob og Schultz s-Grund, hvad der ogsaa folger af Skibenes Beliggenhed og Strømmens Forløb. Den største observerede Hastighed ved Fyrskibene har været, scm neden- staaende Tabel udviser. Fyrskib Strømmens Vindens Naar observeret Retning Maksimums Fart Retning Styrke Skagens-Rev WNW. 5,0 WNW. 8 11/12 1898 Læsø-Trindel WNW. 3,1 NW. 7 10/i 1896 Anholt-Knob NNW. 3,2 WNW. 10 io/9 1903 Læsø-Rende........... N. 4,5 NW. 5 16/! 1896 Schultz’s-Grund E. 3,5 W. 10 10/0 1903 Lappe-Grund SSE. 4,0 ESE. 7 a/6 1907 Kysten fra Skagen (57° 44%' n. io* 38' E.) til Frederikshavn (57° 26%' N. 10° 32%' E.). Den N.-lige Del af denne Kyst ligner Kysten W. for Skagen. Sandklitter naar næsten helt ud til Havet og skjuler det bagved liggende lave Land. S. for Fiskerlejet Aalbæk skifter Landet Udseende, Klitterne forsvinder, dyrkede Marker og beboede Strækninger træder i deres Sted, Baglandet begynder at hæve sig S. efter, og ned mod Frederikshavn findes Skov. Kendelige Punkter er, foruden de tidligere (se Side 145) ved Skagen nævnte, Hulsig Kirke, Fiskerlejet Aalbæk med en Mølle og en Kirke med spidst Taarn, Gaardbo- gaard med Taarn, Jerup Kirke, den hvide Elling Kirke og Aasted Kirke, begge med Taarn, Lerbæk og Knivholt Skove, Frydenstrand Kuranstalt (87), Frederikshavn med den hoje, hvide Kirke med Taarn og spidst Spir, Kastellet, et lavt, hvidt Taarn med spidst Tag og endelig Hirsholm Fyrtaarn (86). 86. Hirsholm Fyrtaarn i N. t. W. '/< W- 87. Frydenstrand Kuranstalt. Landgrunden. Langs Kysten fra Skagen ti! Hirsholmene findes Revler, hvis Åntal varierer fra to til fire; den yderste ligger 200 à 450 m fra Land og har 2 à 4 m Vand., den næst yderste ligger 100 à 200 m fra Land med 2 m Vand, og mellem dam findes 4 à 4,s m Dybde. Med Paalandsvind bryder Søen en Del paa den yderste Revle, men