Den Danske Lods

Kapitel IV. Kattegat. Fornæs—Hasenøre. Tangen. Tønden er rød og mærket »Tangen NE.«; den ombyttes, naar Is gør det nød- vendigt, med en rød Spirtønde. Lystønden Tangen 2VTF., der viser hvidt Et-Lyn hver 5 s-, ligger paa NW.- Siden af Tangen i c. 12 m Vand. Tønden er hvid og mærket »Tangen NW.«; den om- byttes, naar Is gør det nødvendigt, med en hvid Spirtønde. c. /2 Sm N. for den N.-ligste 5,6 m Pulle ligger i 6 m Vand en hvid Vager med ■ 2 nedadv. Koste, c. 200 m E. for 6,0 m Pullen NE. for Gjerrild Fyr ligger i c. 9 m Vand en rød Vager med 3 opadv. Koste. % Sm SW. for det lægeste, W.-ligste Parti af Grunden ligger en rød Vager med 2 opadv. Koste i c. 8 m Vand. Besejling af Farvandene omkring Tangen. Med »Giesborg Kirke fri W. for det høje Land W. for Stavns-Hoved« faar man ikke under 5,6 m E. om Tangens W.-lige læge Del. Med »Grenaa Kirke midt imellem 2den og 3die Gaard W. for Hammelev Kirke« gaar man i ikke under 7,5 m c. 0,4 Sm E. om 6 m Stenen; men Mærket bærer op mod den med Lystønden afmærkede 6,9 m Pulle. For Sejlads om Natten S. om Pullerne paa Tangen har man god Vejledning i Udbyhøj Vinkelfyrs S.-ligste Vinkel med hvidt, fast Lys og Gjerrild Fyr. Kysten fra Fornæs til Hasenøre (56° 08%' n. io° 43' e.). s. for Fornæs hæver Landet sig lidt og har 2 Sm S. for Fyret en stejl Klint ud mod Søen. S. herfor er Kysten lav til hen imod Katholm, hvor den hæver sig i skovklædte Bakker, men sænker sig derfra hen imod Havknude, en bred, fremspringende, ikke meget høj Skrænt. Herfra til Jernhatten, ct fremspringende, delvis skovklædt Bakkeparti, er Kysten afvekslende lav og brat affaldende med Skrænter. S. for Jernhatten er Landet bart og stærkt bakket, til det falder af hen imod det lave Hasenøre. Kendelige Punkter paa denne Strækning er: Hammelev hvide Kirke (112), den højtliggende Bavne Mølle med Buskads paa N.-Siden, den kendelige, enligt liggende Rods-Høj, Grenaa Kalkværk med en høj Skorsten, Grenaa By med Kirke (113), Enslev Kirke med rødt Tag (114), Aalsø Kirke, hvid med Skifertag (115), og Mølle, Herre- gårdene Katholm og Rugaard, Holme Mølle, Draaby Kirke og Mølle, S. herfor det høje Karlstyerg (116) og atter S. herfor paa Baglandet Skjelhøj (1.21), Kobbergaard, et stort Bygningskompleks, lige S. for en høj Skrænt, og Elsegaarde-Skov; endelig maa nævnes Gydehø] (118), den første kendelige, spidse Høj N. for Hasenøre. Paa Helgenæs ses det 99 m høje Ellemandsbjerg (118). Landgruuden. Paa hele Strækningen fra Fornæs til Hasenøre falder Landgrundea stejlt af til 6-m Kurven, der paa de fleste Steder kun ligger c. % Sm fra Land; uden for