Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
.Kapitel IV. Kattegat. Ordrup-Næs—Gniben. SjæHands-Rev. 237
Kommende W. fra kan man bruge de samme Mærker i omvendt Orden.
Vil man ind i Nexelø-Bugt, tager man, naar »Sejrø Kirke er trukket S. for Kongs-
høj«, Mærket: »Bregninge Fattiggaard. over Havnsø Mølle« (194), der i dybt Vand leder
E. om Grundene 8. for Kolen og c. 0,6 Sm E. om Nexelø N.-Pynt. men giver her
kun 7,2 ni.
194.
Bregninge Fattiggaard over Havnsø Mølle.
Smaaskibe kan vel gaa E. om 2,2 m Pullen paa Flakket fra Ordrup-Næs', men
dette maa fraraades, da Mærker ikke kan opgives, og Bunden er fuld af Sten og saa
ujævn, at Loddet ingen Vejledning giver.
For Sejladsen W. om Sejrø kan Mærker ikke gives; den dybe Rende W. for
Grundene W. for Sejrø varer for disse, og intet Skib bor komme Sejrø W.-Side nærmere
end i 11 m Vand.
Den store Del af Sejrø-Bugi S. for Sjællands-Odde er heller ikke Genstand for Be-
sejling. Man maa vogte sig for det brede Flak W. for Gniben og for hele den urene
Strækning N. for Høve Mølle.
Ankerpladser. Efter Vinden findes gode Ankerpladser ud. for Overby i 5*4 à
^Yz ni med fortrinlig Holdebund, paa Nexélø E.-Side i 7% m. ligesom man kan ankre
paa begge Sider af Sejrø.
Bro. Aktieselskabet »Stenlejerne paa Sjællands-Odde« S.-lige Bro ligger paa S.-
Siden af Odden, c. 3 Sm W. for Odden Kirke. Dybden ved Brohovedet er 3,4 à 3,9 in.
(N.-lige Bro, se Side 240).
Fyr. Paa Broen to hvide Lanterner, der holdt overet angiver Broens Ret-
111 ng- Brænder lejlighedsvis i Tiden fra 1. Marts—1. Decbr.
Sjællan ds-Rev Det for Sejladsen saa farlige Sjællands-Rev udgaar fra
Gniben og strækker sig i dennes Retning NNW. lien c. 5 Sm. Ved to Løb, Snekkeløb
°g Yderdyb, falder det i tre Dele, Inderrevet, Mellemrevet og Yderrevet.
Inderrevet er en Stenryg, som med en Dybde af under 4 ni strækker sig 1% Sm
ud fra Gniben. Omtrent 400 m inden for Inderrevets N.-Spids findes et c. 200 in
^redt Løb med 4,3 m over store Sten, og omtrent midt paa Inderrevet findes et Baade-
med. 2,2 m ligeledes over Sten; men disse Løb benyttes næsten aldrig, da der ingen
gode Mærker h,aves for dem. W. for Inderrevet findes et omtrent 1 Sm bredt Flak, paa
hvilket Dybden tiltager jævnt til 6 ni, medens Revet paa E.-Siden falder stejlt af.
Mellemrevet er en ganske smal, 1 Sm lang Stenryg med 2 à 3,4 m Vand, dets Ret-
ning er NNW. og SSE. Det er skilt fra Inderrevet ved
Snekkeløb, et c. Yi bredt Løb, hvori der er en Rende med over 7,5 m
an-d; men. dets Sej I barhed forringes ved en Vi Sin E. for det liggende Barre, hvorpaa
findes Puller med 3,4 à 3,7 m.
Yderrevet, ogsaa kaldet Rønnen, hvis Retning er .som Mellemrevets, og hvis S.-
ude ligger W. for Mellemrevets Midte, er en 3 Sm lang og ligesom de andre Rev, smal.
I’aa en længere Strækning tør Stenryg, der falder stejlt af til 7 à 11 m, navnlig mod AV.,
paa hvis E.-Side findes flere Puller, som med 3,8 à 5,3 ni ligger i 9 ni Vand.