ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
254 Kapitel IV. Kattegat. Isefjord. Roskilde-Fjord. Hvis — uden for Maanederne Juni og Juli — en af de fastsatte Skydedage er al- mindelig Fest- eller Helligdag, træder den forst paafølgende Sognedag i Stedet. Under Skydningen vil en Signalkugle være hejst paa Toppen af en høj Signalmast ved Skydebanen. De Søfarende advares mod at færdes paa de afspærrede Arealer. Afmærkning og Besejling af Ro skiide-Fjord. Skibe, der kan passere Lø- bene over Barren i Isefjord Munding, kan besejle Roskilde-Fjord indtil Renden N. for Frederikssund. I Renden findes 3,5 m Vand; S. for Frederikssund er (1er kun 3,0 m Vand. Den bedste Vejledning ved Fjordens Besejling er de mange Prikker, hvormed. Løb og Grunde er afmærket. Ved. Indsejlingen i Kulhus-Rende passerer man en Halmprik S. for Skulde-Vig. Man søger ind mod Risprikken paa Graahage. Naar man er tværs af Prikken, har man : »en kendelig Gaard S. for Rorvig overet med S.-Kant af Karlsminde-Klint<i, hvilket Mærke leder gennem Kulhus-Rende, N. om Risprikken paa Langelse-Hage. Herfra kan man öfter Forholdene søge N. eller S. om Store-Torvegrund; i første Tilfælde holdes S. om Jydegrund og Kirkegrund, begge paa SE.-Siden afmærket med. en Halniprik, og N. om Espens-Grund, paa hvis N.-Side der staar en Risprik. Herfra følges Løbet mellem Teglgaards-Hage og Store-Torvegrund-, man maa ikke tage Risprik- kerne paa N.-Enden af Store-Torvegrund for nær, da en Spids af Grunden stikker frem mellem disse. Teglgaards-Hage er ud mod Løbet afmærket med to Halmprikker, Store- Torvegrund. med to tæt ved hinanden staaende Risprikker paa NW.-Hjørnet og med to Risprikker paa N.-Siden. Mellem Store-Tørvegrund og Lille-Tørvegrund kan holdes S. t. W. hen fri af Halm- prikken ved Lille-Tørvegrund SW.-Side, og, naar denne er passeret, har man, ved at holde sig E.-lig, rent Farvand til Dyrnæs-Hage, idet man dog maa passe at gaa klar af Ølsted-Grund. Løbet S. om Store-Torvegrund er afmærket med tre Halmprikker paa N.-Siden og fire Risprikker paa S.-Siden. Fra Dyrnæs-Hage, som paa E.-Siden er afmærket med en Risprik, kan man holde Kurs paa Halmprikken, paa W.-Siden af Ølsted-Hage, og, naar denne er vel passeret, holdes uden om Dyrnæs Bro. Naar man er tværs af Broen, er man fri af Hagerne og kan sætte Kurs efter Midten af Kronprins Frederiks-Bro; denne Kurs holdes til Prikkerne tværs af Kignæs og Klinten. I den gravede Rende i W.-Siden af Løbet N. for Kronprins Frederiks-Bro er Dybden 3,6 m. Renden er meget smal, og i den øvrige Dsl af Løbet er der kun 2,5 m Vand. Herfra videre til den Del af Fjorden, som ligger S. for Eskildsø, sejler man efter Prikkerne; men denne Sejlads fordrer, som alt nævnt, Lods for Førere, der ikke er lokalt kendt. Kronprins Frederiks-Bro, der gaar over Fjorden c. % Sm N. for Havnen, har en Gennemsejlingsaabning, som er 21 m bred. For Sejlads gennem Broen gælder følgende Bestemmelser: Fartøjer, der kan passere Broen ved at lægge Masten, kan ikke forlange den aabnet. Naar et Skib vil passere Broen, hejser det, naar det kan ses fra Broen, et Flag i det Vant, som vender mod E., hvorefter Broen aabnes for Gennemsejling, uden at noget Signal vises fra den. En Ballon hejst ved Broens bevægelige Led betyder, at Skibet skal ankre og varpe igennem. Om Natten maa Broen kun passeres ved Varp- ning, og der vises da en rød Lanterne E. for Broaabningen, og en grøn W. for den. Dampskibe skal passere Broen og 300 m paa begge Sider af den med halv Kraft. Broen aabnes uden Afgift fra en Time før Solopgang til en Time efter Solnedgang; om Natten