Den Danske Lods

Kapitel IV. Kattegat. Øer og Grunde. Anholt. 263 W.-ligste af disse Puller, som ligger 1% Sm fra Sonderbjerg. hedder Stensøre. Ud for W.-Kystens N.-ligste Del findes 4 m tæt ved Land. Fra NW.-Pynten skyder Anholt-NW.-Rev sig over 5 Sm ud mod NW. Den inderste Del er et bredt, fra 4 m jævnt opgaaende Flak, der ved det smalle og noget foranderlige Lob, Slusen, skilles fra den ydre c. 31/, Sm lange Del, der bestaar af en ganske smal Ryg med Sten. Over den inderste Del af Revet findes et andet Løb, Rønne- Løb, der - paa Grund af Løbets Foranderlighed saavel med Hensyn til Dybde som til Beliggenhed — kun kan benyttes af lokalt kendte Folk. Revet er tørt paa en kort Strækning paa den inderste Del, i øvrigt er der 1,6 à 2,5 m Vand paa Revet, der falder nogenlunde jævnt af ti] 6 m. I Slusen kan ikke paaregnes mere end 3,4 m Vand paa Grund af Sandets Foranderlighed. Landgrunden paa Øens N.-Side er meget revlet, og inden for 10-m Kurven, der findes 1 à 1% Sm fra Land, bør intet større Skib komme, og selv smaa Skibe maa ud for den E.-lige Del af N.-Kysten kun nærme sig Landet med Forsigtighed, da der c. 14 Sm inden for 10-m Kurven findes Puller med 2,8 à 3,4 m Vand. Paa Øens S.-Side falder Landgrunden stejlt af fra 6 til 10 m, medens den paa "--Siden gaar ganske jævnt af, saa at 10-m Kurven først findes 6 Sm fra Kysten og c- 8 Sm NW. for Øens NW.-Pynt; men paa Øens N.-Side er den kun 2 Sm fjernet og nærmer sig E. efter til Kysten, saa at dsn tværs af Anholt Fyr løber tæt til 6-m Kurven. Rønne-Løb og Slusen har kun Betydning for den lokale Trafik og for de ved Øen fiskende Fartøjer; Beliggenheden er fra Aar til andet underkastet Forandring, Wien Afmærkningen flyttes efter Løbere. Fyrskibet Anholt-Knob ligger i 28 m Vand. 7 Sm 76° fra Anholt Fyrtaarn. Det viser hvidt To-Blink hver 1 Minut. Flammens Højde: 10 m. Synsvidden: 11 Sm. Lysevnen: 22 Sm. Taagesignal. En Sirene giver To-Stød hver 1 Minut. Radiotelegraf-Station. (Se Side 85). Naar Skibet har forladt sin Station, gives om Dagen Signal herfor fra Hirshals, Skagen, Helsingør og Vinga, saavel Dag som Nat fra Sejrø og om Natten fra Anholt Fyrtaarn. Lys- og Fløjtetønden Anholt SW, ligger 4,9 Sm 211° fra Anholt-Havn Vinkel- f.vr- I)et er en hvid Tønde, mærket » Anholt Sit'.«, der viser hvidt Et-Blink hver 15 s-. Ombyttes, naar Is gør det nødvendigt, med en hvid Spirtønde. Afmærkning. Ved Yderenden af Anholt-Øster-Rev ligger i 7% m en rød Vager Hied 1 opadv. Kost; paa W.-Siden af Stensøre i 3% m en hvid. Vager med 1 nedadv. Kost; ' ■ 3% Sm NW. % W. for den yderste 1,9 m Pulle paa Anholt-NW.-Rev i 9 m en hvid ager med 3 nedadv. Koste, og paa NW.-Siden af Landgrunden paa S.-Siden af Rønne- en Halmprik med 2 Halmviske. Slusen er paa NW.-Siden afmærket med en rød ager med 2 opadv. Koste, paa SE.-Siden med en hvid Vager med 1 nedadv. Kost. Ankerplads. Paa N.-Siden af Øen kan store Skibe ankre i 8 à 12 in, mindre kan ; 4 m paa øens SE.-Side, i Pakhusbugt, kan ankres i 20 m. Paa W.-Kysten 411 mindre Skibe ankre, men. store maa holde sig langt fra Land, da endog E.-lig Vind Ie]ser saa megen Sø, at Ankerpladsen ikke er god; med W.-lig Vind kan større Skibe lkke finde Læ under Øen. I’aa alle disse Ankerpladser maa Skibene være forberedt paa at flygte, naar Vinden skager sig Og bliver paalands; det er vanskeligt for Sejlskibe at klare Landet fra sig, naar man ligger i Pakhusbugl, fordi man har et langt Stykke at krydse op for at komme