290
Kapitel IV. Kattegat. Vester-Renden.
1
: '
3 r
holdes, til man ved sig klar af Lysegrund. Den dybe Rende W. for Lysegrund yder god
Vejledning for det Tilfælde, at man skulde være forsat S. over.
Skal man S. fra søge Læsø-Rende, findes tilstrækkelig Anvisning i det om Besej-
lingen N. fra angivne. Under Sejladsen fra Tangen til Østre-Flak maa man med S.-lig
Strøm vogte sig for Flakket S. for Læsø, da Strømmen som anført sætter NE. hen. I
øvrigt gælder, hvad, ovenfor er sagt om Sejlads i Læso-Rende.
Krydsning i Læso-Rende kan udføres med Loddet alene som Vejledning ved at
holde sig paa Ryggen og vende hver Gang, man faar Slag af Dybene paa Siderne af den,
hvorved Flakkene paa Rendens E.- og W.-Side undgaas. Krydsende N. .efter er man
Læsø-NW.-Rev passeret, naar man ikke længare faar Slag af Ryggen, og krydsende S.
efter er man Renden passeret, naar man ved at staa W. over holder under 20 m Vand.
Foruden den her angivne Sejlanvisning bør Skibsførere gøre sig bekendt med
alt, hvad, der for de paagældende Dele af Farvandene er anført under Beskrivelse af
Kyster, Grunde m. m.
Hvad endelig Sejlads i taaget Vejr angaar, skal det bemærkes, at Taage i de
danske Farvande som Regel forekommer med Stille eller med roligt Vejr, hvorfor det
maa anbefales, saasnart Usikkerhed er til Stede, at ankre og afvente bedre Forhold,
saa meget desto mere som de uberegnelige Strømsætninger virker mest forstyrrende
i Taagevejr, fordi Sejladsen foregaar med reduceret Fart. Dybdeforholdene inden for
Skagen tillader i Almindelighed Ankring.
Lods. En Lodsdamper har Station ved Skagen. Lodserne lodser til Sundet, Store-
Bælt og Lille-Reelt, samt til Havnene paa Jyllands E.-Kyst. (Se Side 65).
H i
if