Den Danske Lods

 292 Kapitel V. Sundet. Strøm. -Ä. ;ip æg : den løber haardt, et ligeledes temmelig stærkt Idvande paa sin S.-ligste Strækning N. for Kronborg. I Hwnlebæk-Bugt løber Strømmen undertiden tæt til Land, medens den til andre Tider først træffes 1 Sm fra Land; løber den haardt ind mod. Snekkersten, fremkalder den Idyande, saa at der i Hurrdebæk-Bugt under Land er N.-lig Strøm. Idet Strømmen ved Helsingborg paa Grund af Landets Retning sætter NW. i og Strømmen ved Kronborg NE. i, medfører dette et stærkt Pres tværs af Lappe-Grund, hvorfra Strømmen løber meget haardt til forbi Hittarp og Ellekilde-Hage. S. for Lappe- Grund er Strømmen midtfarvands mindre haard, hvortil yderligere Disken med sit grunde Vand bidrager. Med E.-lig Vind er Strømmen tidt tilbøjelig til at sætte inden for Lappe-Grund og fra Ellekilde-Hage over Vesterlands-Grunde, under hvilke Forhold der kun er Id- vande tæt under Land; med S.-lige og særlig SW.-lige Vinde kan Strømrasen holde sig over Ydersiden af Lappe-Grund og 200 à 400 m uden om Ellekilde-Hage og i mere end den dobbelte Afstand uden om Vesterlands-Grunde. Det gælder derfor ved Krydsning N. fra saa meget som muligt at kunne holde sig klar af den stærkeste Strøm i Farvandet, indtil man kan strække op i den slækkere Strøm mellem Kronborg og Helsingborg. Kun de lokalt kendte Lodser kan imidlertid med Fordel benytte disse Forhold. Fjerner Strømmen, sig som ovenfor nævnt fra Land, løber der i Reglen N.-lig Strøm indenfor, som kommer rundt Vesterlands-Grunde, fremkaldt ved stadige Vinde mellem S. og SW., eller ogsaa kan det være den N.-lige Strøm, der er i Anmarch, frem- kaldt af W.-lig Vind i Nordsøen. Trænger imidlertid den W.-lige Vind igennem, viger den S.-lige Strøm tilbage og løber senere haardt tæt til Landet i Sundet S. for Kronborg, presset af den N.-lige Strøm i Farvandet. Naar den S.-lige Strøm i Sundet løber med Kraft tæt til Land, venter Fiskerne altid W.-lig Vind. Sætter S.-lig Strøm ind mod Vesterlands-Grunde, ligger den E.-lige Strømrase, som altid viser sig tæt til Hittarp-Rev, W. for Svinbådan Fyrskib og 1 à 2 Sm fra Kulien- N.-lig Strøm sætter ind fra Kattegat og holder sig nærmest til den svenske Kyst; den løber haardt mellem Lappe-Grund og Hittarp-Rev. Lappe-Grund N.-Ende giver den en Bøjning noget E. over, og denne Bøjning forøges endnu mere ved Kronborg-Pynt af den Strøm, som løber inden om Lappe-Grund og tæt til Kronborg-Pynt. Strømmen løber paa begge Sider af Disken og tørner mod. Hveen, hvorved den deles i to Grene, en W. og en E. om denne 0. Den W.-lige forener sig med hele den store Vandmasse, som løber W. om Disken. Efter Sammenstødet sætter den samlede Strom SW. i og løber ind imod den sjællandske Kyst, som den tørner imod omtrent ved Rungsted. Ved »i tørne mod Land deler den sig, idet en Gren gaar N. paa tæt ind under L?nd over Nivaa- Flak, og kan forfølges saa langt N. paa som til Snekkersten, hvor den ved Landets Frem- springen tvinges E. paa, og forenes paa denne Maade med Strømmen W. om Disken- Den anden Gren sætter fra Rungsted langs Landet S. efter over Ydersiden af Taarbæk- Rev. Strømmen E. om Hveen bøjer, naar den har passeret denne, W. om Gråen; den W.-lige Del af denne Strøm sætter mod Taarbæk-Rev, til den slutter sig ti] Strømme’1 W. om Hveen, hvorefter disse to tager en niere lige Retning i Farvandet op imod Middel- grund', den E.-lige Del af Strømmen ved Gråen tager derimod, naar denne er passeret, Retning mod Flinterenden. Mellem Taarbæk-Rev og Middelgrund sætter den W.-lige Del af Strømmen, som kommer E. om Taarbæk-Rev, gennem Kongedyb samt gennem Kobenhavns Havn og Kalléboer (se Side 291), den midterste Del gennem Hollænderdyb, medens den E--lige Del ved Saltholm-Flak gør en Bøjning i W., for derefter ligeledes at følge Hollænderdyb.