Den Danske Lods

Kapitel V. Sundet. Gilbjerg-Hoved—Helsingør. 303 foraarsager den ved at tørne mod Landet ved Kronhoved hyppigt et Idvande, der sætter W. efter langs Land og bøjer af mod S. ind imod Havneindløbet. Der skal derfor særligt Kendskab til under ugunstige Forhold at søge Havnen med et stort Skib; thi, idet For- skibet kommer inden for den S.-lige Strøm, paavirkes det pludseligt af Idvandet, medens den S.-lige Strøm endnu virker paa Agterenden af Skibet, hvilket da staar i Fare for at tørne med Forenden mod Indersiden af S.-Molen. Med N.-lig Strøm, der sætter fra Kronborg-Pynt langs Landet og tværs over Havneindløbet, maa man ve.d Omsejlingen af det S.-lige Havnehoved være særlig forsigtig for ikke at sejle mod det N.-lige Havne- hoved. Man bør derfor beholde tilstrækkelig Fart paa Skibet for at have det under Kom- mando, indtil man er kommet helt inden for Havnemolen, hvor man da altid vil finde Assistance til den nødvendige Trosseføring. Er Ankrene ikke forlist, skal mindst et være klart til at falde, i modsat Fald vil et agter fra klargjort Varpanker kunde blive anvende- ligt for at stoppe et Sejlskibs Fart, naar det med aaben Vind løber ind i Havnen. Mærket, som i lige Linie forer ind i Havnen fri af den fra Kronhoved udskydende stenede Landgrund, er: »den højtliggende Mølle S. for Byen netop fremme til højre af den med Taarne forsynede og lige ved Havnen liggende store Jernbane-Stations- bygnirg«. Møllen maa ikke trækkes N.-ligere end til Flagstangen paa den N. for Bane- gaarden liggende lavere, røde Toldbygning. Søger man om Natten Havnen S. fra, trækker man, efterliaanden. som man nærmer sig Havnen og styrer op mod dens Indløb, den midt paa Stationsbygningens Facade siddende Urskive, der er oplyst, ind paa det røde Havnefyr. Naar Urskiven er passeret Fyret, vil de to grønne Ledefyr komme overet, og i dette Ledemærke styres for Ind- løbet til Havnen. Der bør ikke trækkes N.-Skel paa Strækningen, mellem Kronborg- Pynt og Havnen. Ved den ovennævnte elektriske Lampe er den N.-lige Moles hvid- malede Hoved, saaledes belyst, at det i Tide kan skelnes tilstrækkelig tydeligt. I Taage vejleder Sirenen paa Kronborg-Pynt for den N.-lige Side af Indløbet, inedens det automatiske Klokkespil paa det S.-lige Havnehoved angiver dettes Be- liggenhed.. Dybe- liende. Fra Nakke-Hoved til Hornbæk findes tæt uden for Landgrunden den saakaldte Dybe-Rende, der i noget over % Sm’s Bredde har 26 à 28 m Dybde, hvilket er 2 à 4 m mere end uden for Renden, hvorved den giver god Vejledning ved Lodning; Bundarten. er Ler. Fra Renden grunder det mod SW. hurtigt op til 10 og 6 ni. Farvandet. I Farvandet uden for Dybe-Rende findes de fleste Steder 22 à 26 m Dybde med Ler; langs den svenske Kyst fra Kulien til S. for Viken grunder det hurtigt °P til 20 og 22 m med Ler, men naar Dybden bliver mindre, bliver Bundarten samtidig groft Sand, Grus og Smaasten. Vrag. c. 4 Sm S. for Kulien er Dybden 12 m over et Vrag, der ligger i c. 22 m Vand. Mellem Ellekilde-Hage og Viken findes indtil 30 m Dybde med Ler, og Dybden tiltager noget ind i Snævringen. Her begynder ogsaa noget nærmere den svenske end den danske Kyst den dybe, men meget smalle Rende: Øretvisten, som med 30 à 45 ni Dybde følger Farvandets Retning til SW. for Kittarp, hvor den med Dybder paa 30 à 38 in bøjer S.-ligere over mod Kronborg til om- trent midt i Farvandet, og derfra ned mod Knähaken. I denne Rende, der i Taage ved kodning kan give god Vejledning, er Bundaiten groft Sand med Sten og Skæl; samme Mundart findes mellem R«nden og den svenske Kyst, hvorimod der SW. efter hen imod danske Kyst næsten overalt findes fint Sand med sorte Prikker. Det grunder hurtigt op paa begge Sider af dette smalle Farvand, (log hurtigere Ulider den svenske end under den danske Kyst.