ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
314 Kapitel V. Sundet. Vedbæk—København »Frelsers-Kirke er overet med Nyholm gamle Kran«, da man styrer efter Hollænderdyb eller i nævnte Mærke søger Kongedyb. Om Natten holdes fra Kronborg-Pynt godt fri af Hveen Fyr; naar dette er pas- seret, styres SSE. her, indtil der liaves »netop W.-lig Skel mellem Kronborg Fyr og Hveen Fyr«, i hvilket Mærke man gaar E. om Lous-Flak. Skibe, der kan løbe over Lous-Flak, li vor den mindste Dybde er 7,6 ni, kan fra Kronborg-Pynt søette Kurs efter Lys- og Klokketønden ved Taarbæk-Rev. Under Kryds- ning bør de ikke nærme sig den sjællandske Kyst i mindre end i c. 10 m Vand og vogte sig vel for Revlen ud for Humlebæk og for Nivaa-Flak-, med N.-lig Strøm bør de agte vel paa den Forsætnirig W. over ind mod Land, som denne Strøm foraarsager, og som har til Følge, at man let undeiløber Taarbæk-Rev eller de læge Pletter N.' for samme, man maa derfor i Tide se ud efter Lys- og Klokketønden ved Taarbæk-Rev og holde Middelgrunds-Fort E. for den. Skibsførere, der ikke er lokalt kendt, bør i Tvivls- tilfælde benytte de for dybtgaaende Skibe ovenfor opgivne Mærker. Er man c. % Sm. E. for Lys- og Klokketønden ved Taarbæk-Rev, haves »Taarnby Kirke paa Amager midt imellem Trekroner og Prøvesteen Fort«. Mindre Skibe med et Dybgaaende indtil 3,7 ni, som er bestemt til København, kan løbe over Taarbæk-Rev og derpaa sætte Kurs efter Trekroner E. om den S.-ligste Vager paa Stubben. S.-lig Strøm løber mindre haardt paa Nivaa-Flak, hvorfor det under Krydsning S. paa er fordelagtigt at søge ind over dette. For i 3,5 m Vand at gaa klar uden om Hvidøre-Rev holdes »Spiret paa Helligaands- Kirke overet med Ydersiden af Skovshoved Havn«. Ud for Charlottenlund og den tilgrænsende Kyst bør mindre Skibe ikke kommt inden for 6-m Kurven. Advarsel. I Maanederne September—November udlægges mellem Helsingør og Rungsted Fiskeredskaber, der strækker sig fra Land og ud til c. 13 m Dybde. Red- skabernes E.-Ender er afmærket med Stager med grønt Flag, Inderenderne med Stager med. rødt Flag. Mellem Helsingør og Humlebæk gaar man fri E. om Redskaberne ved at holde Kronborg Fyr fri E. for Helsingør Havnefyr. Skibsførere advares mod om Dagen at ankre inden for Stagerne med grønt Flag og mod om Natten at ankre mellem Helsingør og Humlebæk W. for Linien: »Kronborg Fyr overet med Helsingør Havnefyr«- Der er intet til Hinder for at sejle over Redskaberne, der er bundsatte, dog bøl Skrue- skibe ikke komme Stagerne for nær. Det E.-lige Løb. Man gaar fri SW. om Knähaken i over 9 m Vand i Mærket. »Glumslöj Kirke til S.-Kant af Rudebmk Teglværk«. Landgrunden mellem Helsingborg og Knähaken bør store Skibe ikke komme nærmere end. i 18 m. Om Natten maa man agte paa, at Helsingborg Fyr ikke bliver mørkt, da man saa er for E.-lig; eller paa, a* Haken Fyr begynder at vise Lys med En-Formørkelser, hvilket sker lidt før Hélsing borg Fyr bliver mørkt. Sejladsen S. paa E. om Hveen frembyder ingen Vanskeligheder. »Kärnan vel fri af Hveen E.-Huk« leder rigeligt W. om Väster-Flacket, og »St. Ibb Kiri'1 til W.-Kant af den første lerede Skrænt S. for Kirken« fri SW. om samme Flak. Om Natten har man god Vejledning af Fyrene samt Pilhaken og Väster-Flacket Lystønd®1’ for S.-gaaende bør man ud for N.-Enden af Väster-Flacket være i Haken Fyrs faste Lys> forinden Borstahusen Havnefyr viser rødt Lys. Det maa erindres, at S.-lig Strö111 Sætter ind paa Väster-Flacket. De største Dybder haves i et lukket Dyb med over 40 m langs Hveen NE.-Side samt i to smalle, langstrakte Huller W. for N.-Enden a Väster-Flacket, ligeledes med over 40 m Vand, hvor Sundets største Dybde, 50 m, findes. Bundarten er Slik og Ler.