Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
316
Kapitel V . Sundet. Vedbæk—København.
Lynetten Vinkelfyr paa N.-Enden af den S.-lige Bølgebryder N. for Lynetten.
Hvidt, rødt og grønt, fast Fyr. Lyset er hvidt over Lynette-Løb. Graat, rundt Taarn.
Ledei’yr for Kronløb. (Se under København, Side 320).
middelgrund. E. for Trekroner og skilt fra Sjælland og Amager ved Renden og
Kongedyb ligger den store Grund Middelgrund, der inden for 10-m Kurven er M/2 Sm lang,
i N. og S. og 1% Sm bred, i E. og W. Paa Grundens N.-Ende ligger Middelgrunds-Fort.
Paa Grundens N.-lige Halvdel findes ikke under 5,s m Vand, paa dens S.-lige
er Dybden betydelig mindre, og største Parten af denne Del af Grunden benyttes som
Losseplads for Fyld. Paa S.-Spidsen af Grunden, der falder stejlt a.f til over 10 m, findes
2,2 m Vand tæt inden for 4-m Kurven. Bundarten er Sand.
N. for Linien: »Johannes-Kirke til N.-Kant af Lynetten« er der ikke under 5 m.
Afmærkning. Paa W.-Siden af Grunden ligger i T men hvid Vager med 1 nedadv.
Kost og i 11 m en hvid Vager med 2 nedadv. Koste; paa SW.-Siden ligger i 11 m en
hvid Vager med 3 nedadv. Koste; ved Grundens E.-Side i 6 m en rød Vager med 3
opadv. Koste og ved Grundens S.-Spids i 7 m en stribet Vager med Ballon, Søndre-
Hoved-Tønde.
c. 700 m SSE. for Søndre-Hoved-Tønde ligger en rød og hvid stribet Lystønde,
mærket »Middelgrund S.«, der viser grønt Et-Blink hver 58-. Inddrages for Is uden at
erstattes med Vintersømærke.
Rundt om Lossepladsen for Fyld paa den S.-lige Halvdel af Middelgrund ligger
7 grønne Spidstønder. Man bør ikke komme inden for disse Tønder.
V rag. En grøn Stage med 1 grønt Flag ligger i 13 ni tæt S. for Vraget af
Damperen Alice, c. 300 m ESE. for Søndre-Hoved-Tønde.
middelgrunds-Fort Fyr paa det højeste Punkt af Fortet. Hvidt Lynfyr,,
Et-Lyn hver 5 s-. Flammens Højde: 30 m. Synsvidden: 16 Sm. Lysevnen: 30 Sm. Fyr-
taarnet er et hvidt, rundt Taarn med lysegraat Tag. Taagesignal. To-Knald hver 5m-
Kenden, den N.-lige Del af Kongedyb, er Farvandet mellem Stubben og Middel-
grund-, den er mellem 10-m Kurverne paa begge Sider c. % Sm bred og har Dybder fra
11 til 15 m. I Renden ligger flere Puller med 9 à 10 m Vand. Desuden ligger:
middel-pult midt i Renden, % Sm NE. for Trekroner. Mindste Dybde paa
Grunden er 6,2 ni over Sten; Grunden har inden for 10-m Kurven en Udstrækning af
c. % Sm i N. og S. med en Bredde af c. 300 m.
Afmærkning. Midt paa det grundeste ligger i ö1/^ m en stribet Vager med Ballon.
Kronlob er Farvandet, der mellem Stubben og Revshalen fører til Københavns
Havn; det er mellem Bølgebryderne kun 160 m bredt. En 94 m bred Rende med 9,x m
Dybde er gravet gennem Kronløb. Tæt N. for Renden ligger Sten med 8., à 8,3 m Vand.
Stenene ligger imellem c. 180 m SE. t. S. og c. 300 m E. for den røde Vager med 2 opadv.
Koste ved Stubben SE.-Side.
Kobenhavn, der med Frederiksberg og Forstæderne har c. 643 600 Indbyggere,
er Danmarks Hovedstad, den er Residensstad, Regeringens Sæde og Landets Flaade-
Station; den er en af N.-Evropas vigtigste Handelsstæder, dens Havn er dyb, sikker og
rummelig, og dens Frihavn er tilgængelig for de største og mest dybtgaaende Skibe. En
Del af Byen, Christianshavn, ligger paa Øen Amager, der danner Havnens E.-Side.
København byder Skibsfarten alle Ressourcer.
Byen ses langt borte baade N. og S. fra. Kendelige Punkter er: Flak-Fort, Middel-
grunds-Fort, Trekroner, Silopakhuset ved Frihavnen, Nyholm gamle Kran, Østre-Gasværk
og Tuborg, dernæst Byens Kirker og offentlige Bygninger, af hvilke de kendeligste og
de, der bruges til Mærker paa Søen, er: Frelsers-Kirke, som er den E.-ligste, og Christians-