Den Danske Lods

324 Kapitel V. Sundet. København. 274. Frelsers-Kirke overet med Trekroner Fyrtaarn. nærmere end i Mærket: »Frelsers-Kirke overet med Trekroner Fyrtaarn« (274), Middel- pult ikke nærmere end i Mærket: »Christians-Kirke vel fri W. for Nyholm gamle Kran« og Middelgrund ikke nærmere end i 11 m. Det ledende Mærke gennem Yderhavnen i 8;1 m er: »Frelsers-Kirke midt i Bomløbet«. Skibe, som fra Kongedyb S. fra søger København, kan staa over i det ledende Mærke for Kronløb, naar »Jacobs-Kirke er trukket N. for Indløbet til Nordhavn«; lange Skibe kan imidlertid ikke gøre denne krappe Drejning uden ved at gaa E. om Middelpult- Trods Farvandets gode Afmærkning kan det ikke anbefales større Sejlskibe at krydse ind uden Lods. Om Natten gaar man i 7,2 m netop fri af Taarbæk-Rev ved at holde »de to røde Fyr paa Fortet Prøvesteen overet«. (Se Side 326). T denne Linie holdes S. paa, indtil man faar Ledefyrene for Kronløb overet, i hvilken Linie ikke faas under 9;1 m. Denne Linie leder mellem Bølgebryderne paa Stubben og N. for Trekroner til Indløbet af Fri- havnen. W.-Siden af det dybe Lob i Yderhavn betegnes ved: »de to grønne, faste Fyr paa W.-Siden af Bomløbet overet«, E.-Siden ved: »de to røde, faste Fyr paa E.-Siden af Bomløbet overet«. (Se Side 321). Skal man om Natten S. fra søge København og ikke er lokalt kendt, gaar man lettest E. om Middelpult i den hvide Vinkel i Prøvesteen Fyr og søger derefter over i Fyrlinien for Kronløb, naar Fyret paa Middelgrunds-Fort nærmer sig tværs. Ankerplads. Store Skibe, som ikke vil gaa ind i Yderhavn, kan ankre i Renden- De almindeligst benyttede Ankerpladser er paa Stubben E.-Side eller paa E.-Siden a* den N.-lige Del af Revshalen, for hvilken Ankerplads »Kastrup Værk overet med Dag- mærkerne paa Prøvesteens Vrag« er et godt Mærke, naar man vil ligge i 11 à 13 m Vand med rigeligt Svajerum. Store Skibe kan ligeledes ankre paa en Linie fra MiddelpuU S. efter. S. fra kommende Skibe, navnlig Sejlskibe, der skal Sundet N. ud, ankrer bedst N. for MiddelpuU, ud for Middelgrunds W.-Side i Mærket: »Frue-Kirke overet Trekroner N.-Side«, da de fra denne Plads har lettest ved at komme under Sejl. I Yderhavn ankrer større Skibe paa dens E.-Side, fra ud for Lynetten og S. efter’ eller fortøjer i de der liggende Fortøjtønder, mindre Skibe paa dens W.-Side eller nielle*11 Trekroner og Lynetten. (Forbud mod Ankring, se Side 319. Spærret Farvand, se Side 326). Sundet fra København til Drogden Fyrskib (55° 33 N- 12° 43' E.). Øen Saltholm deler den S.-lige Del af dette Farvand i Drogden og Flinte renden; Farvandet N. for Drogden deles igen ved Middelgrund i Kongedyb og "° lænder dyb. ■ Amager hedder den store 0 Syd for København, livorpaa, som nævnt, C’,rl. stianshavn ligger; Øen er flad, godt bebygget, men skovløs; kun Øens S.-Ende, hvo1