ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
328 Kapitel V. Sundet. København—Drogden Fyrskib. Skibsførere advares mod, naar Fyret er passeret, at søge for tidligt ind i dets hvide, faste Vinkler. Flammens Højds: 14 m. Synsvidde: 12 Sni. Lysevne: 21 Sm for hvidt, 16 Sm for rødt og 14 Sm for grønt Lys. Taagesignal. En Sirene giver Fire-Stød hver 1 Minut. Vandstand-Signaler. (Se Side 330). Dragør-Fort Fyr, paa Fortets SE.-Hjørne. Grønt Blinkfyr, To-Blink hver 10 s*. Graa Baake. Rørkabel. Ved Enden af et Rørkabel til en selvregistreren.de Vandstandsmaaler ved Dragør er udlagt en grøn Spidstønde. Tønden ligger i 9 in Vand c. 600 m E. for Dragør-Fort. Rørkablet er strakt fra Spidstønden i NW. t. W.-lig Retning mod Lods- taarnet ved Dragør Havn. Det er forbudt at ankre i eller i Nærheden af . Linien fra Tønden til Lodstaarnet. Søndre-liøse og Dragør- Sandrev. S. for Dragør tiltager Landgrunden stærkt i Bredde, og paa den ligger c. 1% Sm S. for Dragør og 1 Sm fra Land i 3 à 4 ni Vand en Stengrund, Søndre-Røse, der paa sit lægeste kun har ],. ni Vand. Fra Søndre- Røse, strækker sig i SSW.-lig Retning en smal, IH Sm lang Sandrevle, Dragør-Sandrev, eller Sandrevet, med kun l,5 à 2,5 m Vand; den falder stejlt af E. efter til 6 m. Begge disse Grunde er meget farlige for Anduvning og Besejling af Drogden. Afmærkning. Søndre-Røse og Dragør-Sandrev N.-Ende er paa E.-Siden i 7'4 ni Vand afmærket med en rød Vager med 2 opadv. Koste. Ud for Midten af Dragør- Sandrev E.-Side ligger i 7*4 m Vand en rød Vager med 1 opadv. Kost, Dragør-Tønde, og ved dets SW.-Ende, Tungen, i 7% m en rød Vager med 3 opadv. Koste. Aflandshage. Ud for Aflandshage, Amager S.-Spids, har Landgrunden sin største Bredde; 6 m findes først over 1% Sm og 10 m c. 3 Sm fra Land, Et Dyb, Sønder- Dyb, med mere end 6 ni skærer sig SW. fra et Stykke ind i Landgrunden W. for Dragør- Sandrev. Afmærkning. 2% Sm S. for Aflandshage ligger i 8 m Vand en rød Vager med. 2 opadv. Koste. Saltholm. Øen Saltholm er 4 Sm lang i N. og S. og Sm bred, den er lav, flad og skovløs uden kendelige Punkter, kun hist og her ses de paa Øen spredte, enligt liggende Huse. Ved Søndre-Flint staar et Hus til en Vandstandsmaaler (se Side 341). c. 2% Sm N. for Øens NW.-Hjørie ligger Flak-Fort. Flak-Fort Fyr paa Fortets W.-lige Del. Hvidt Lynfyr, Tre-Lyn liver 20s-- Flammens Højde: 21 m. Synsvidde: 14 Sm. Lysevne: 23 Sm. Graat Taam, uden om dette et Klokkestativ. Taagesignal gives med Klokke, Tre-Slag hver 20s.. Landgrunden. Hele Øen er omgivet af et c. % Sm bredt Sandflak, som er tort ved Lavvande, og som gør al Forbindelse med Øen besværlig; størst Bredde haj dette Flak SE. for Øen, hvor der helt ud til dets Yderside findes Smaaholme, de saakaldte Svaneklapper. Paa N.-Siden af Øen tiltager Dybden fra Sandflakket meget langsomt udefter, saa at 6-m Kurven paa Saltholm-Flak, som Landgrunden N. for Øen hedder, ligger 3 Sm og 10-m Kurven c. 4 Sm fra Land. Mellem 4-ni og 6-m Kurverne ligger to 3,9 m Sten c. 1% Sm N. t. E. for Øens N.-Spids. Paa W.-Siden er Landgrunden betyd-6- lig smallere; 6- og 10-m Kurverne ligger lier tæt ved hinanden, og tæt inden for den første findes flere Steder 3 à 4 m; navnlig falder Landgrunden stejlt af ud. for Øens Midte, saa at 2- og 10-m Kurverne flere Stedar gaar tæt til hinanden.