Den Danske Lods

334 Kapitel V. Sundet. København—Drogden Fyrskib. Kalleboer. Dragør By paa Amager, de københavnske Kirker og Taarne, som med klart Vejr ses langt S. for Fyrskibet Drogden, og endelig paa den svenske Kyst Skanor Kirke og Fal- sterbo Kirke og Fyrtaarn. Som alt ovenfor nævnt, maa man agte paa den S.-lige Strøm, der sætter E. over, idet man dog samtidig bør undgaa det brede, me» jævnt op- gaaende Flak S. for Amager. For Sejladsen fra Fyrskibet N. efter følges den ovenfor givne Anvisning i omvendt Ordtn. For Anduvniiig om Natten yder Stevns, Falsterbo, Skanör og Bredgrund Fyr, Fyrskibene Falsterborev og Drogden samt Lys- og Klokketønden Lille-Grund ÄTT’, god Vejledning, og naar Nordre-Røse Fyr kommer i Sigte, giver det, holdt overet med Fyr- skibet Drogden, en god Ledelinie, idet den i dybt Vand bærer fri W. om alle Grunde ud for den svenske Kyst fra. S. for Bredgrund og N. efter. Ankerpladser. Foruden paa de ovenfor (se Side 324) nævnte Ankerpladser kan mindre Skibe ankre efter Loddet paa Flakkene paa Amager E.-Side og N. for Salt- holm, hvor de ligger uden for den haarde Strøm. Holdebunden i Kongedyb, Hollænderdyb og der» N.-lige Del af Drogden er god, saa at Skibe, der ikke kan eller vil krydse op mod Strømmen, eller som med løj Kuling frygter den, kan ankre. Paa Dragør-Bro og lidt N. og S. for denne er Bunden oversaaet med Sten og ikke skikket til Stoppeplads. Advarsel. Skibsførere advares mod at ankre i eller saa nær ved. Ledefyr overet eller i Fyrs Sejlvinkler, at Fyrene skjules for Skibe, som vil benytte Fyrlinierne. Saadan Opankring kan medføre Ansvar, naar Skibe lider Skade, fordi de paa Grund deraf ikke har kunnet benytte Fyrlijiien. Kalleboer er det store, grunde Farvand mellem Sjælland og Amager, som i S. fortsætter Københavns Hav». Det brede Flak ved Aflandshage følger Amager W.-Kyst et Stykke N. i og breder sig derefter over hele Kalleboer. Dybden er gennemsnitlig under 1 m, undtagen i en. smal, til Dels gravet Rende, der S. fra skærer sig ind tæt E. om Avedøre og med Dybder fra 2,8 til 5,6 m fortsættes i N.-lig Retning til ud for ßfrande- gaard og derfra i ENE.-lig Retning med 3,x m Dybde og endelig i NE.-lig Retning med 3,7 m Dybde til Slusehavn. Den S.-lige Del af Renden indtil Strandegaard kaldes Sorte- Rende; fra Strandegaard til Knækkoste, ved Drejet fra ENE.-lig til NE.-lig Retning, kaldes Renden Søndre-Løb. Grænsen for Københavns Havn. (Se Side 318). Tester-Sandhage er en lille 1,6 m Pulle, som ligger mellem 2-m og 4-m Kurverne paa W.-Siden af det S.-lige Indløb til Kalleboer. SE. for Pullen staar en rød Stage med 1 opadv. Kost. Vandstand. Vandstanden i Kalleboer er afhængig af Vandstanden i Kjøge-Bugt. Med Kuling bliver Vandstanden lav. Stærkt udpræget Lavvande kan forekomme med stormende Kuling saavel af NW. som af SW. og E., hvor Vandet kan falde indtil 1 à 1% m under Middelvandstand. Med NW.-lig Kuling stiger Vandstanden som Regel hurtigt, medens den med Kuling fra SW. og E. kan holde sig lav i længere Tid. Dæmning. Fra Kysten E. for Frederikshdlm Teglværk er bygget en Dæmning i SE.-lig Retning til Amager. Paa S.-Siden af Dæmningen er bygget en Havn, Slusehavn, og fra denne fører en Sluse gennem Dæmningen. Slusen aabnes for Gennemfart, i de korteste Dage fra Kl- 5 Fm. til Kl. 9 Em., i de længste Dage fra Kl. 2 Fm. til Kl. 10 Em. Fyr. Paa Vindmotoren E. for Slusen brænder et hvidt, fast Fyr. Paa W.-Molens Hoved et rødt, fast Fyr. Paa E.-Molens Hoved et grønt, fast Fyr. Det hvide ^yr holdt midt imellem det røde og det grønne Fyr leder i den nærmest Slusen liggende Del af den gravede Rende.