Den Danske Lods

358 Kapitel VI. Store-Bælt. Fyens-Hoved—Stavres-Hoved. »Kolby Kirke sin Højde over Vandet inden for W.-Kant af Brattingsborg-Skov«, indtil: »Raklev Kirke er inde paa Skoven paa Asnæs«. Man gaar godt 0,a Sm fri N. om den ved at holde: »Aarby Kirke overet med S.-Kant af Randemose-Lunch. (305). 7.2 ni Pulle. 2 Sm SSW. for Ryggen ligger i 11 m Vand en Pulle med 7,2 ni i Mærket: »Bues-Banke overet med den næst N.-ligste Klint paa Fyens-Hoved«. Stubberup-Knold med 6,9 m Vand ligger 2(2 Sm S. for Ryggen i Mærket: »Stubberup Mølle overet med Stubberup Kirke«. Knolden har en meget ringe Udstræk- ning, saa man gaar fri af den, efter som man vil NW. eller SE. om Grunden ved at trække »Møllen vel fri af Kirken til den ene eller anden Side«. Bovnsø-Tue ligger knapt 3 Sm SE. t. E. for Stubberup-Knold og er forsaavidt den farligste af de omkring liggende Grunde, som den ligger nærmest den almindelige Sejl-Rute. Pullen har inden for ]()-m Kurven kun en Udstrækning af c. 100 ni med en mindste Dybde af 7,2 m. Man gaar fri N. om den ved at trække »Stubberup Molle til N.-Kant af Bøgebjerg-Skov«, og S. om den ved at trække »Møllen til S.-Kant af Skoven«. Fylyphem. med 6,2 m Vand ligger c. 1 'À Sm WSW. for Romsø-Tue og har inden for 10 m en Udstrækning af c. 100 in; men endnu 0,3 Sm S. for Pullen er der kun 9,4 ni Vand. Man gaar fri E. om den ved at holde: »Nyborg Kirke i Skjul bag Romsø høje NW.-Huk«, og N. om den ved at holde: »Stubberup Mølle over S.-Kant af Bøgebjerg-Skov«, og c. 0,3 Sm S. om hele Flakket i Mærket : »Stubberup Kirke over S.-Kant af Bøgebjerg-Skov«. Torskepladen hedder en lille Stengrund, med 6,5 ni Vand, som ligger % Sm ANE. for Romsø N.-Spids, tæt uden for 10-m Kurven omkring Øen. Man gaar fri N. om den i Mærket: »Stubberup Kirke overet med S.-Kant af Bøgebjerg-Skov«. Besejling af den N.-lige Del af Store-Bælt. Dybtgaaende Skibe, som N. fra søger gennem den N.-lige Del af Store-Bælt, skal gaa 200 à 400 m uden om Lys- og Fløj te tønden ved Revsnæs-Rev og i klart Vejr herfra sætte Kursen 2 Sm uden om Vageren ved Asnæs-Rev for at undgaa de WSW. for dette liggende Puller. Naar disse Puller er passeret, sættes Kursen W. om Vageren ved Elejant-Grund. Ved denne Sejlads maa man særlig have Opmærksomheden henvendt paa Strøm- men. Den S.-lige Strøm, der er den hyppigste (Se Side 348), vil være paa. Bagbords Boiig og altsaa sætte Skibet W. over mod Grundene paa Farvandets W.-Side. N. for Asnæs-Rev kan S.-lig Strøm undertiden sætte næsten tværs over Farvandet over mod Grundene Bolsaxen og Falske-Bolsax. I mindre sigtbart Vejr er Dybe-Rende til god Vejledning ved Lodning, idet det dog maa erindres, at saavel Ryggen og Romsø-Tue ligger tæt W. for denne Rende. Angaaende Mærker for at gaa fri af disse Grunde se ovenfor under Grundene. Skibe med et Dybgaaende af 4,3 ni og derunder behøver ikke at frygte andre Grunde end Elefant-Grund', de kan derfor fra Lys- og Flojtetønden ved Revsnæs-Rev holde lige paa A ageren ved Asnæs-Rev og derfra, dersom Strømmen er modgaaeiide, staa SSE. i over Lysegrunde, hvor Strømmen altid er mindre liaard end i Dybe-Rende. N.-gaaende Skibe har i tykt Vejr en god Vejledning til at passere Asnæs-Rev, naar de ved Lodning benytter den dybe Rende S. for Revet i Forbindelse med Flakket NW. for Lysegrunde.