ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
368 Kapitel IV. Store-Bælt. Sprogø. Oster-Henden er Farvandet E. om Sprogø. Dybe-Rende, Skalkenbjerg til Sprogø W.-Pynt. som taber sig i det brede Farvand mellem Elefant-Grund og Sprogø, begynder igen N. for Sprogø og fortsætter sig S. paa gennem Øster- Renden. Den har fra c. 4 Sm N. for Halskov-Rev over 30 m Vand i en Bredde af 0,3 à 0,4 Sm. Rendens Retning er omtrent N.—S. og har den største Dybde, 58 m, omtrent mellem Revene. Paa Grund af den store Dybde og det forholdsvis rene Farvand foretrækker store Skibe i Reglen dette for den mere urene Vester-Renden', men da Farvandet paa det smalleste mellem Sprogo og Halskov kun er 1 Sm bredt, og Strømmen i Reglen lober meget haardt, maa der med usigtbart Vejr navigeres med stor Forsigtighed og Agtpaagivenhed. Besejling af Oster-Itenden. Dybtgaaende Skibe, som kommer N. fra, bør, efter at være passeret mellem Romsø og Elefant-Grund, sætte Kurs efter Halskov Pynt og vogte sig for at komme Sprogø-NE.- Pulle for nær. Mærket N. om Pullen i 13 m er: »Boeslunde Kirke til N.-Siden af Korsør Slotetaarn (311)«, og man er Pullen passeret, naar »Svinninge Kirke (328) paa Fyen er S. for Knudshoved Fyrtaarn«. Naar NE.-Pullen er vel passeret, sættes Kurs gennem Øster-Renden, der, som anført, ved Enden, af Sprogø-E .-Rev er afmærket med. en rød Vager med 2 opadv. Koste, og ved Enden af Halskov-Rev med Lys- og Fløjtetønden (se Side 361). Man er dette Kev passeret, naar: »Korsør Vandtaarn er overet med Midten af Korsør Slotsbygning«(316)- S. for Revene skal man vogte sig for den E. for Gjellegrund liggende 5,8 m Stenpulle, som kun ligger c. 0,8 Sm inden for 20-m Kurven. loi i dybt Vand at gaa fri E. om denne Pulle, maa man ikke trække »Skalkenbjerg paa Fyen til Sprogø W.-Pynt« (320) før: »Slots-Bjergby Kirke er overet med Ledefyrene ved Korsør Havn«- Ved Anduvning om Natten har man ypperlig Vejledning Sprogø Fyr, Lystøuden ved Halskov-Rev og Korsør Vinkelfyr. Dersom Halskov-Rev Lystø/ide ikke er paa Station, eller hvis Korsør Vinkelfyr er i Uorden, tændes Halskov Fyr. Liniea »Halskov Fyr netop i Skjul af Høj- klint« fører c. 1 Sm N. om Sprogø-NE.-Pulle. {Omø Fyr, se nedenfor). I Taage og Tykning. Kommende N. fra bør man paa Loddet staa over Dybe-Rende og ind mod Halskov, indtil man paa Landgrunden faar 20 m, hvorefter man styrer omtrent SSW. hen med Loddet gaaende og holdende c. 20 ni Vand. Man vil da passere Enden af Halskov-Rev omtrent ved Lys- og Fløjtetønden og faar sandsynligvis denne at hore og se. Lykkes dette ikke, fortsættes paa samme Kurs, indtil man i Dybe- Rende faar mellem 30 og 40 m, hvorefter man styrer S. t. E. for at være sikker paa at gaa fri af 5,9 m Pullen. Selv om man passerer Dybe-Rende saa N.-ligt, at det er SW. f°r Sietting s-Grund, at man faar 20 ni Vand, har dette kun til Følge, a*' man ved at styre SSW. hurtigt faar dybere Vand, og altsaa maa søge E. over. Ved. at følge den angivne Fremgangsmaade har man den Fordel ikke at sætteS ind paa Grunden af Strømmen. Den S.-lige Strøm sætter nemlig ud fra Halskov-R#v> og N.-lig Strøm tørner op mod det og bøjer SW. hen.