ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
378 Kapitel VI. Store-Bælt. Langeland. Hov—Næs-Hoved. Lohals Vinkelfyr, paa S.-Molens Hoved. Hvidt, rødt og grønt, fast Fyr. Den hvide Lysvinkel leder gennem Smørstakke-Løb i ikke under 3,4 m Vand. Hvidt, rundt Taarn. Stoense-Løb Fyr. Paa Landgrunden ved Stoense-Løb E.-Side, en livid Lanterne, der vises fra en Pæl. Brændetid: 1. Oktbr.— 1. Marts, naar Is ikke standser Sejladsen- DagelyMce Havn. Den største Dybde i Havnen og Indløbet er 3,4 ni. Havne- fogeden lodser ind i og ud af -Havnen. Fyr. En hvid Lanterne paa det S.-lige Molehoved og en hvid Lanterne paa Havne- pladsen. Holdt overet i Pejling E. t. S., leder de til Havnen. Graa Pæle. Brændetid: 1. Oktbr.—1. April. Afmærkning. Ved N.-Siden af Indløbet, c. 1 2 ^ra Idagélykke Havn, staar en Halmprik og ved S.-Siden en Risprik, begge i 4 m Vand. Br o. W. for Tranekjær findes Udskibningsstedet Aasø med en Bro med 2,5 m Vand. Broen kan kun benyttes efter indhentet Tilladelse. Landgrunden. Fra Lille-Hov skyder et Stenrev med 0,3 m Vand sig c. 300 m ud i N.-lig Retning. Landgrunden N. for Hov hedder JLov-Santl og bestaar uden for Stenrevet fortrinsvis af Sand og Sten. Paa N.-Siden ligger 6-m Kurven godt 1 Sni fra Land, og. Grunden er her jævnt afgaaen.de, hvorimod, den paa NW.- og W.-Siden er smallere og falder stejlt af fra 6 m til over 10 m. Fra F ranke-Klint til Stoense-Løb er Landgrunden smal og stejlt aft'aldende; N. for Lohals Havn skyder dog Lohals-Hage sig c. 14 Sin ud med. Dybder under 2 ni, men derfra falder den stejlt af til 15 m. 5. for Stoense-Løb bliver Landgrunden igen bredere og faar omtrent samme Ka- rakter som paa den fra Rødgrund N. efter gaaende Ryg, idet Stenpuller med lægt Vand afveksler med dybere Render. Landgrundens Bredde er gennemsnitlig % Sm. De længst udskydende Stenrev er Skattébølle-Ron, Snøde-Rev, Egelykke-Rev, Helletofte-Sand og Korsebølle-Rev, mellem dette og Næs-Hoved dannes en Bugt, hvori Landgrunden igen er smal og ren. Fra Næs-Hoved skyder i N.-lig Retning en Hage ud, hvis 6-m Kurve ligger c. Sin fra Land. 5.5 in og 5,« in Plade. I Bugten mellem Korsebølle-Rev og Næs-Hoved ligger en 5,3 m og en 5,e m Plade. Afmærkning. Paa Hov-Sand N.-Side ligger i 7 ni Vand en hvid Vager med 3 nedadv. Koste og paa NNW.-Spidsen i 10 ni Vand en livid Vager med 2 nedadv. Koste. Lohals-Hage, Kragesand, er afmærket med en. hvid Vager med 1 nedadv. Kost, der ligger i 14 m Vand W. for Grunden. Afmærkning af Stoense-Løb. (Se Side 377). Farvandet. Dybet i V ester-Renden fortsætter sig med over 18 ni Dybde S, paa mellem Fyen og Vresen indtil ud for Smørstakken. E. for Stokkebæk-Flak har Farvandet mellem 10-m Kurverne sin mindste Bredde, c. % Sm; S.-ligere tiltager Bredden igeI1 med Dybder varierende mellem 10 og 16 m med flere Puller paa 8,2 à 9,L m Vand, uden for 10-m Kurven paa Strækningen fra Snøde-Rev S. efter. E. for Vresen og Grundene ved denne tiltager Dybden jævnt ud i Bæltet. Paa Strækningen mellem Langeland paa den ene Side og Smørstakken og Rødgrund paa åen anden findes Dybder fra II til 17 m. Bundarten. W. for Vresen er Bundarten i Dybet Slik, henimod. Landgrunden Sand. S. for Smørstakken findes Mudder, Slik og Tang, paa Landgrunden Sand Tang, Grus og Sten.