Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
378
Kapitel VI. Store-Bælt. Langeland. Hov—Næs-Hoved.
Lohals Vinkelfyr, paa S.-Molens Hoved. Hvidt, rødt og grønt, fast Fyr. Den
hvide Lysvinkel leder gennem Smørstakke-Løb i ikke under 3,4 m Vand. Hvidt, rundt
Taarn.
Stoense-Løb Fyr. Paa Landgrunden ved Stoense-Løb E.-Side, en livid Lanterne,
der vises fra en Pæl. Brændetid: 1. Oktbr.— 1. Marts, naar Is ikke standser Sejladsen-
DagelyMce Havn. Den største Dybde i Havnen og Indløbet er 3,4 ni. Havne-
fogeden lodser ind i og ud af -Havnen.
Fyr. En hvid Lanterne paa det S.-lige Molehoved og en hvid Lanterne paa Havne-
pladsen. Holdt overet i Pejling E. t. S., leder de til Havnen. Graa Pæle. Brændetid:
1. Oktbr.—1. April.
Afmærkning. Ved N.-Siden af Indløbet, c. 1 2 ^ra Idagélykke Havn, staar en
Halmprik og ved S.-Siden en Risprik, begge i 4 m Vand.
Br o. W. for Tranekjær findes Udskibningsstedet Aasø med en Bro med 2,5 m
Vand. Broen kan kun benyttes efter indhentet Tilladelse.
Landgrunden. Fra Lille-Hov skyder et Stenrev med 0,3 m Vand sig c. 300 m ud
i N.-lig Retning. Landgrunden N. for Hov hedder JLov-Santl og bestaar uden for
Stenrevet fortrinsvis af Sand og Sten. Paa N.-Siden ligger 6-m Kurven godt 1 Sni fra
Land, og. Grunden er her jævnt afgaaen.de, hvorimod, den paa NW.- og W.-Siden er
smallere og falder stejlt af fra 6 m til over 10 m.
Fra F ranke-Klint til Stoense-Løb er Landgrunden smal og stejlt aft'aldende; N.
for Lohals Havn skyder dog Lohals-Hage sig c. 14 Sin ud med. Dybder under 2 ni, men
derfra falder den stejlt af til 15 m.
5. for Stoense-Løb bliver Landgrunden igen bredere og faar omtrent samme Ka-
rakter som paa den fra Rødgrund N. efter gaaende Ryg, idet Stenpuller med lægt Vand
afveksler med dybere Render. Landgrundens Bredde er gennemsnitlig % Sm. De
længst udskydende Stenrev er Skattébølle-Ron, Snøde-Rev, Egelykke-Rev, Helletofte-Sand
og Korsebølle-Rev, mellem dette og Næs-Hoved dannes en Bugt, hvori Landgrunden
igen er smal og ren.
Fra Næs-Hoved skyder i N.-lig Retning en Hage ud, hvis 6-m Kurve ligger c.
Sin fra Land.
5.5 in og 5,« in Plade. I Bugten mellem Korsebølle-Rev og Næs-Hoved ligger en
5,3 m og en 5,e m Plade.
Afmærkning. Paa Hov-Sand N.-Side ligger i 7 ni Vand en hvid Vager med
3 nedadv. Koste og paa NNW.-Spidsen i 10 ni Vand en livid Vager med 2 nedadv. Koste.
Lohals-Hage, Kragesand, er afmærket med en. hvid Vager med 1 nedadv. Kost, der ligger
i 14 m Vand W. for Grunden.
Afmærkning af Stoense-Løb. (Se Side 377).
Farvandet. Dybet i V ester-Renden fortsætter sig med over 18 ni Dybde S, paa
mellem Fyen og Vresen indtil ud for Smørstakken. E. for Stokkebæk-Flak har Farvandet
mellem 10-m Kurverne sin mindste Bredde, c. % Sm; S.-ligere tiltager Bredden igeI1
med Dybder varierende mellem 10 og 16 m med flere Puller paa 8,2 à 9,L m Vand,
uden for 10-m Kurven paa Strækningen fra Snøde-Rev S. efter.
E. for Vresen og Grundene ved denne tiltager Dybden jævnt ud i Bæltet. Paa
Strækningen mellem Langeland paa den ene Side og Smørstakken og Rødgrund paa åen
anden findes Dybder fra II til 17 m.
Bundarten. W. for Vresen er Bundarten i Dybet Slik, henimod. Landgrunden
Sand. S. for Smørstakken findes Mudder, Slik og Tang, paa Landgrunden Sand
Tang, Grus og Sten.