Den Danske Lods

Kapitel VIL Lille-Bælt. Gals-Klint—Gamborg-Fjord. 405 W. om Fænø. Mærket: »Skare-Odde til Børup-Sand«, hvilket Mærke leder godt fri af Gals-Klint, forer ligeledes fri N. om 4,a ni Pullen i dybt Vand. Naar i dette Mærke: »Stenderup-Hage trækker fri at Stenhoved, Fænø W.-Pynt«, holdes SSW. paa, XV. om Fænø-Kalv, og naar denne er tværs, staar man SE, hen midt i farvandet. Man gaar fri E. om Stenderup-Hage i Mærket: »Tavlov Kirke (381) Fænø-Kalv halve Bredde E. for denne«, eller i Mærket: »Sk]ærbæk Mølle overet med det højeste af Fænø-Kalv» (380), 380. Skjærbæk Mølle overet med det højeste af Fænø-Kalv* hvilket sidste Mærke gaar lidt E.-ligere og ikke giver mindre end 17 ni Vand. Hagen er passeret, naar: »Middelfart Kirke er fri af Sydkøjshage, Fænø SE.-Pynt«. E. om 4,0 ni Pullen og N.-Enden af Flessingen leder i dybt Vand Mærket: »Bøgehoved helt i Skjul af Stenhoved». ( Mellem Flessingen og Fænø-Kalv paa den ene og Fænø Landgrund paa den anden kide haves intet gennemgaaende Mærke; men de mindre Fartøjer, der benytter dette I'øb, kan lodde sig til Flessingen E.-Side. E. om Fænø. Kommende N. fra staar man E. om Flessingen i Mærket: »Bøgehoved helt i Skjul af Stenhoved», indtil: »Nordkøjshage er i Skjul af Espen-Hoved«, hvilket Mærke derpaa holdes og leder iri SW. om Slotsbanke. Naar Hindsgavl er passeret, holdes Midten af Sundet, dog kan Espen-Hoved løbes klos af. Mærket: »Tavlov Kirke til Espen-Hoved« leder fri SW. om Landgrunden ud for Øxner-Odde, og naar dbnne Pynt er passeret, aabnes Mærket saa meget, at: »Tavlov Kirke er to Gange Kystens Højde E. for Espen-Hoved«, hvilket Mærke leder fri NE. om N ordkøjshage. Derefter tages Mærket: »Adlerhus over W.-Enden af et lille, gult, teglhængt Hus E. for Hindsgavl-Skov benrade)«, hvilket Mærke forer fri E. om Nordkøjshage. Adlerhus, der er Hindsgavl * ortnerbolig, er en lille, højtliggende Bygning med Spir, c. % Sm SW. for Middelfart. Naar man i dette Mærke er tværs af Sydkøjshage, staar man SSW. efter, lidt nærmere øns~Skov-Odde end Fænø S.-Kyst, hvor Landgrunden, som omtalt, til 10-m Kurven dækker sig indtil c.,y4 Sm ud, hvorimod den paa NW.-Siden af Føns-Skov-Odde er ganske smal og stejlt affaldende. Samtlige ovenanførte Mærker giver dybt Vand. Ankerpladser. Paa SW.- cg SE.-Siden af Flessingen kan mindre Fartøjer ankre I a 5% m Vand med ypperlig Holdebund. Strømmen er stærkest paa SE.-Siden. Større Skibe maa ankre paa noget dybere Vand hen imod Fænø-Kalv. Paa /'ænø-Tange r der i 4 à m yan(j en g0<j Stoppeplads; da der er Lerbund, og man. ligger inden or Strømmen, er denne Plads at foretrække for Ankerpladsen paa Flessingen. I Lænke- ' '7 paa N.-Siden af Nordkøjshage kan mindre Fartøjer ankre i c. 3 m A and og ligger da y?ni inden for Strømmen. Den mest strømfri Ankerplads med 13 m Vand er i ^aards-Bugt i Mærkerne: