Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kapitel VII. Lille-Bælt. Wedellsborg-Hoved—Thore.413
»Det E.-ligste af Thorø-Huse til Havnehovedet«,
og E.-Siden af Asnæs-Rev, indtil Mærket:
»Det W.-ligste af Thorø-Huse til Broen ved Saltværket paa Asnæs«.
Ankerpladser. Større Skibe kan ankre i 6(o m Vand i Mærket:
»Den høje Skorsten ved Sukkerfabrikken overet med Pakhuset paa Havnemolen«
og tværs ud for M ariendal, der er en kendelig, hvid Gaard ved Kysten N. for Assens.
Mindre Skibe kan gaa længere ind og ankre efter Dybden.
Thorø med omliggende Grunde og Lob. Thorø er en lille, flad 0, c. l’s Sm
S. for Assens, skilt fra Fyen ved det smalle Thorø-Sund.
Thorø-Bev. Fra W.-Siden af Thorø strækker øt Rev sig c. 1 Sm W. ud med
jævnt tiltagende Dybder fra 2 til 4 in, omgivet af et Flak, der med Dybder fra 4 til 10 ni
naar indtil 2 Sm ud fra Land.
N. for Thoro-Rev ligger et Flak med flere 5,g m Puller.
Afmærkning. Revets W.-Ende er i 7 m Vand afmærket med en hvid Vager med
3 nedadv. Koste.
Bu udarten paa Revet og Flakket er Sand mecl enkelte Tangpletter.
Thorø Red. Thorø Red kaldes Bugten mellem Thorø og Asnæs; den afgiver en
meget god Ankerplads med god Holdebund. I Bunden af Bugten udgaar fra Drejet
N.-Pynt i N.-lig Retning et c. (3 Sin langt Sandrev med 2 a 4 m Vand. E. for dette Rex
findes en lille Bugt med over 4 m Vand, blød Bund med Tang; Bugten benyttes som
Havn af de i Thorø-Huse hjemmehørende Fartøjer.
Thorø-Sund er en 7—11 m dyb, meget smal og kroget Rende mellem Thorø
og Drejet. Det N.-lige Indløb findes mellem en fra Thorø E.-Pynt SE. efter udskydende,
lang, tør Sandhage og det fra Drejet N.-Pynt udgaaende Sandrev. Sundet kan kun pas-
seres af Skibe med tinder 3 m .Dybgaaen.de, da der tværs over det S.-lige Indløb ligger
en Barre med 3,8 m Vand; men Løbets krogede Form forhindrer længere Skibe i at
besejle det, og det kan overhovedet kun benyttes af lokalt kendte Folk.
Besejling af Thorø Ked. Kommer man N. fra, leder Mærket: »Wedellsborg
W.-lige Skovliuk fri E. for Baagø« langs W.-Siden af Asnæs-Rev i 6,5 in Vand, og man
kan ankre i dette Mærke i 7 ni Vand, med Sandbund, naar: »Assens Kirke (396) er
overet med Svineslagteriet«.
Kommer man W. fra, leder Mærket: »Brahesborg overet med Assens Kirke« N. om
Thorø-Rev i 5 m Vand. Brahesborg er en kendelig Herregaard med rødt lag. îsaar
Wedellsborg W.-lige Skovhuk trækker fri af Baagø E.-Pynt, holdes SSE. i ned paa
Ankerpladsen.
Baagø med omliggende Øer, Grunde og Lob. Baago, der
ligger NW. for Assens, er en lille, lav 0, c. 2 Sm lang i N. og S. og 1('2 Sm bred. Omtrent
midt paa Øen ligger Baagø By med. Kirke (399), der er lille med lavt, firkantet Paarn
med Spir; paa Øens SE.-Ende ligger en Mølle og paa SW.-Pynten Baagø Fyrtaarn (400).
399. Baagø Kirke i N. t. E.
400. Baago Fyrtaarn i NW.
Baago Fyr er et hvidt, fast Fyr. Hvidt, firkantet I aam.
Bro. Paa iØens S.-Side findes en Pælebro med 2,4 m ved Brohovedet.
Ægholm. er en lille, græsbevokset Holm tæt NW. for Baago NW.-Pynt.