ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
Kapitel VII. Lille-Bælt. Baagø med Omgivelser. 415 kan dette Mærke holdes, og det leder E. om Remmen S.-lige Del. Naar man i et af de to sidste Mærker faar: »Sandager Kirke (394) overet med Aborre-Minde Dagmærke (395)«, holdes SW. paa i dette Mærke, der leder gennem den dybe Rende mellem Asnæs og Thorø-Rev paa den ene Side, Baagø og Aarø Landgrunde paa den anden, men tæt til Flakket med 5,3 m N. for Thorø-Rev. Man bør derfor, før »Kjærum Kirke (397) kommer overet med Assens Kirke (396)« tage lidt N.-Skel i Mærket, indtil »Brandsø E.-Pynt er godt fri W. for Baagø SW.-Pynt«. »W.-Kant af Wedellsborg-Skov overet med. Baagø Fyrtaarn (400)« leder fri W. om Flakket fra Thorø-Rev. I samtlige ovenfor anførte Gennemsejlingsmærker har man over 7,5 m Vand. Ankerpladser. Mindre Skibe kan ankre saavel paa Remmen som paa Baagø Land- grund; navnlig fiembyder Flakket S. for Øen en god Stoppeplads. Lokalt kendte Folk kan desuden staa ind i Bugten E. for Sandhammeren og ankre c. 400 m fra Land i 4 à 5 m Vand. Man kan ogsaa stoppe op paa begge Sider at Ægholm paa Landgrunden; men da denne paa E.-Siden er temmelig stejlt afialdende, ligger man der mindre godt. S. for Ægholm kan ankres efter Dybgaaendet, idet man staar ind i Mærket: »Husby Kirke (391) fri SE. for Ægholm«. Bastholm. og de to Smaaholme er tre Smaaøer, der ligger paa det fra den lyske 0 Aarø NE. paa udskydende store Flak. Græsholm er en ved Højvande netop overflydt Sandplade, som ligger paa samme Flak, % Sm E. for de ovennævnte tre Holme. Banker. Paa Bastholm NE.-Flak staar en rød, 8 ni høj Baake med rød Ballon, og paa Græsholm NW.-Kant en rød, 6 m høj Baake med rød Ballon. De tjener kun til Afmærkning af Fiskerigrænsen. Landgrunden omkring disse Smaaøer falder paa N.-Siden temmelig stejlt af fra 4-m Kurven, lidt mindre stejlt paa E.-Siden ud for Græsholm. N. for Bastholm strækker en Hage med under 6 m Vand sig lienad 1 Sm ud mod N. Afmærkning. En hvid Spirtønde med E.-Iig Topbetegnelse, mærket »Aarøkalv O«, (tysk) ligger i 7% m Vand, 1 Sm ESE. for Græsholm, paa E.-Enden af Aarø-Flak. Fyr-Bonden hedder den dybe, krumme og smalle Rende, begrænset i N. af Baagø og Flakket fra denne Øes S.-Side, i S. af Flakkene fra Bastholm, Græsholm og Aarø. Dybden i Renden er fra 6.3 til 11 m, dog er Renden med over 6 m meget smal for Enden af Sandhammeren, hvor Bredden kun er c. 300 ni. Besejling aï Fyr-Benden. Vil man N. fra staa gennem Fyr-Renden efter at være passeret mellem Brandsø og Wedellsborg-Hoved, maa. man vogte sig for Flakket omkring Ægholm. Mærket: »Osby Kirke overet med Tamdrup-Høj i Slesvig«, leder i o,5 à 7,5 m Vand netop fri NW. om Flakket. »Assens Kirke (396) overet med Baagø Fyrtaarn (400)« ’eder i dybt Vand fri NE. om den fra Bastholm N. paa udskydende Hage. Naar i dette Mærke Husby Kirke (391) nærmer sig Baagø By, tager man Brandsø E.-Pynt agter- ude. og trækker paa denne Maade over i Mærket: »Kjærum Kirke (397) midt imellem Assens Kirke og Sukkerfabrikkens Skorsten«. Kirken staar da paa W.-Kant af en rød Jernbanebygning med Skifertag, og tæt B. Kirken staar en Vindmotor. I dette Mærke er der 6,2 m. Naar: »Brandsø W.-Pynt er overet med Baagø SAV.-Pynt«, tages dette Mærke, der ®1Ver 6>2 m; kort efter har man: