Den Danske Lods

Kapitel VIL Lille-Bælt. Ørby-Hage—Halk-Hoved. 419 Landlose Grunde. Røde-Grund er en Stenplade af c. % Sm’s Udstrækning, mindste Dybde paa den er 4,5 m; den ligger 1 Sm NW. t. N. for Bardenfleths-Grund. c. y2 Sm W. for Rode-Grund er der 7 m Vand. En lille Pulle med 5 m Vand ligger i Aarø-Sund godt % Sm NW. for Aarø NW.-Pynt. Afmærkning. Rode-Grund er paa N.-Siden afmærket mod en rød Spirtønde med Ballon (tysk). Afmærkning paa E.- og S.-Siden indgaar i Aarø-Sund Afmærkningen, Aarø-Sund er Farvandet mellem Aarø og Slesvig. Gennem Løbet E. om Linderum kan det besejles af de største Skibe, medens Løbet W. om Linderum kun. kan benyttes med 3,6 m Dybgaaende. Farvandet er for store Skibe meget smalt, navnlig niellera Linderum-Grund og den midt i Sundet liggende 5 m Pulle, og Drejene er krappe; der maa derfor navigeres med stor Agtpaagivenhed, saa meget mere som Strømmen, der kan lobe temmelig stærkt gennem Sundet og mellem LAnderum og Aarø, altsaa i det snævreste, ikke altid følger Farvandets Retning. Afmærkning. Som N.-lig Anduvningstønde ligger en rød Baaketønde med Ballon, mærket »Aarøsund« (se Knudshoved-Grwnd Side 416), og som S.-lig Anduvningstonde en sort Baaketønde med Ballon, mærket »Aarøsund« (se Aarø-Sand Side 418). Om Styrbord, regnet N. fra, ligger 2 røde Lystønder, der begge viser Et-Blink hver 8S-, samt røde Spirtønder, og om Bagbord 2 sorte Lystønder, der begge viser Lys med To-Fmk. hver 8S-, samt sorte Spidstønder. Telegraf-Kabler. Fra et Punkt S. for Aarøsund Fyr gaar et Telegraf-Kabel til et Punkt N. for Aarø Fyr. Kablets Landingssteder er afmærket med to hvide Tavler, mærket »Telegraph«. Der maa ikke ankres S. for Pejling 260° af Aarøsund Fyr og ikke N. for Breddeparallellen paa 55° 15%' N. Smaaskibe maa ankre i Aarø-Vig i mindre end 10 m Vand. Besejling fra Brandse gennem Aarø-Sund. Kommende N. fra mellem Brandsø og Anslet-Hage leder, som tidligere (Side 411) angivet, Mærket: »Vejstrup Kirke overet med det første Teglværk NE. for Hejls-Minde« »lidt igennem Farvandet. Samme Mærke leder ogsaa NE. om Knudshoved-Grund. Naar denne Grund er passeret, og man E. om Linderum vil staa gennem Aarø- Sund, kan man gaa N. om Røde-Grund i Mærket: »Assens høje Dampskorsten overet med Baagø Fyrtaarn (400)« og holde dette Mærke, indtil man har: »netop Skel mellem Raad-Hoved og Aarø NW.-Pynt«, hvilket Mærke fører W. om Bardenfleths-Grund. Mellem Røde-Grund og Bardenfleths-Grund forer tillige Mærket: »Hastrup Mølle overet med Baaken paa Linderum«. Naar Aarø-Kalv NE.-Pynt kommer fri S. for Smadholme, styres lidt E.-ligere, indtil man har : »Raad-Hoved lidt inde paa Aarø NW.-Pynt«, i dette Mærke bør man være, naar: »Assens Kirke (396) er overet med Bastholm S.- ^ynt«. Mærket holdes, til man har: »Baagø Fyr Bastholm Bredde fri N. for Bastholm«, hvilket Mærke tages agter og leder N. om 5 m Pullen NW. for Aarø. NW.-Pynt. Man 01aa ikke komme S.-ligere end: ■»Barløse Kirke (393) netop fri af Baagø SW.-Pynt«, hvilket Mærke ogsaa fører N. om Pullen. Naar Kjærum Kirke (397) er overet med Aarø NE.-Pynt, r< jer man g. paa j j/[ærket: »Brandsø W.-Pynt overet med Innderum W.-Ende«. I dette Mærke kan man staa Sundet ud; men da det ud for Raade-Grund fører til Aarø-Sand, bør man, naar Raad-Hoved er tværs, trække over i Mærket: