Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
422
Kapitel VIL Lille-Bælt. Halk-Hoved— Augustenhof.
En 6,9 og en 7,5 ni Pulle ligger lidt over 1 Sm N. t. E. for Lille-Grund paa et lille
Flak med under 10 m Vand. c. % N. for Lille-Grund ligger et Par Puller med 9;1
à 9,4 m Vand.
Afmærkning. E. for 3,7 m Pullen paa Lille-Grund ligger i 7(2 m Vand en Vager,
mærket »Lille-Grund E.<> med rød Stage og 2 Trekanter med Spidserne fra hinanden.
(Vageren er dansk, men efter tysk Afmærkningssystem).
Lang-Grund ligger med sin Midte c. 1 Sm SSE. for Midten af Lille-Grund
paa samme Flak som denne; dens mindste Dybde er 5,9 in, hvilken findes paa dens
S.-lige Del. Den er c. 1 Sm lang i NW. og SE.
Hesteskoen eller Alssten ligger IV3 Sm S. t. W. for Lang-Grund, adskilt
fra denne ved en dyb Rende, hvis største Dybde, 40 m, findes tæt- NE. for Grunden.
Den bestaar af en c. % Sm lang, krum Stenrcvle med 0,3 à 0,6 m Vand, dog kan enkelte
Sten falde tørre med. Lavvande. Grundens S.-Ende falder paa E.- og W.-Siden brat
af til over 10 m, N.-Enden derimod er omgivet af et lille Flak.
Afmærkning. Dens E.-Side er afmærket med en hvid Baaketonde med E.-lig
Topbetegnelse, mærket »Alsenstein O«, og dens W.-Side med en hvid. Spirtønde med
W.-lig Topbetegnelse, mærket »Alsenstein PF« (tyske).
Søndre-Stenrøn er en Stenpulle med0,g m Vand, omgivet af et større Flak,
hvis største Udstrækning med Dybder under 6 111 er c. % Sm i NAV. og SE.
SW. for dette Flak og skilt fra det ved en dyb Rende med indtil 27 m Vand ligger
en Plade med 6 m.
SE. for Søndre-Stenrøn ligger en 9,5 m Pulle.
Mellem Hesteskoen og Søndre-Stenrøn er der et Løb med indtil 32 m Dybde.
Afmærkning. Søndre-Stenrøn er paa NE.-Siden afmærket med en hvid Spir-
tønde med N.-lig Topbetegnelse, mærket »Steenrøn N«, paa W.-Kanten med en hvid
Baaketønde med W.-lig Topbetegnelse, mærket »Steenrøn Tf’.«, og paa SE.-Siden med en
hvid Baaketønde med S.-lig Topbetegnelse, mærket »Steenrøn S.« (tyske).
Kysten fra Halk- Floved til Aug usten, hof (55° 04y2' n. 9° 43' E.).
Ved Halk-Hoved drejer Kysten i WSW.-lig Retning, saaledes at Landet her i For-
bindelse med Øen Als danner en stor Bugt, fra hvilken Sandvig gaar ud i N.-lig Retning,
Gjenner-Fjord i W.-lig Retning, Aabenraa-Fjord i SW.-lig Retning og Als-Fjord i S.-lig
Retning imellem Fastlandet og Øen Als.
Landet ved Halk-Hoved er paa de første to Sm højt og stejlt, men bliver derpaa
ganske fladt, sumpet England. Fra Bunden af Sandvig til Slivs-Minde er Kysten med
enkelte Afbrydelser skovklædt. Herfra gaar Kysten i S.-lig Retning til den skov-
bevoksede Pynt Sønderballe-Hoved. Fra Gjenner-Fjord strækker Landet sig attar i SE.-lig
Retning henimod det 16 m høje, stejle, fremspringende Punkt Knudshoved, for herfra
atter at bøje i SW.-lig Retning ind i Aabenraa-Fjord. Mellem denne Fjord og Als-
Fjord ligger det stejle, 24 m høje Varnæs-Hoved. S.-Kysten af Aabenraa-Fjord er skov-
bevokset, medens N.-Kysten af Als er skovløs. Barsø ligger ud for Gjenner-Fjord. Paa
Øens N.-Iige Del ligger to nøgne Højder, af hvilke den N.-ligste hedder Loddenhøj, og
midt paa Øen en kendelig Molle. Paa enkelte Steder ved S.- og W.-Kysten er der lav
Forstrand, saaledes ved Øens SW.-Pynt, der hedder Leggerodde. I Bugten N. for denne
findes en Landingsplads, hvorfra der er Færgefart til Fastlandet ved Brode.
Landgrunden i den ovenomtalte Bugt er smal. 6-m Kurven ligger gennem-
gaaende % Sm fra Land, men naar flere Steder længere ud, dog intet Sted over godt
1 Sm. Mange Steder findes Sten paa Landgrunden. 10-m og 20-m Kurverne følge!