Den Danske Lods

JO Kapitel I. Vind- og Vejrforhold. — Bundart. Is. I Tilslutning til ovenstaaen.de kan meddeles følgende Oplysninger angaaende Tidspunkterne for Isdannelse o. 1. Den tidligste Dato, paa hvilken Isdannelse er begyndt i Hovedfarvandene, er 6. December, og den seneste Dato, paa hvilken der er set Isstykker i Sundet, er 11. Maj. lin saa tidlig og saa sen Forekomst af Is indtræffer imidlertid meget sjældent, og al- mindeligvis kan man gaa ud fra, at Isen ikke viser sig for i Januar og atter gaar i Marts. Gennemsnitsdatoen for den første Isdannelse i Sundet er 25. Januar, medens Isen gennemsnitlig atter er forsvundet 19. Marts. Islæg i Hovedfarvandene finder dog kun som Regel Sted i 1 af 3 Vintre. Blindait. Den i de danske Farvande hyppigst forekommende Bundart er det rene Sand al en hvidgul Farve, medens andre Farver er sjældne, men kan optræde saa isoleret, at døt kan tjene til Vejledning. Efter Kornenes Størrelse skelnes mellem fint Sand og groft Sand. Naar Sandkornene bliver saa store, at de i Størrelse nærmer sig Ærter, betegnes Sandet som Grus, hvilket blandt andre Steder findes i Kattegat og der som Regel er af en ejendommelig rødbrun Farve, især i Øster-Renden. Sten af forskellig Størrelse og Materiale findes spredt i alle vore Farvande, kun ikke paa do dybere Partier, hvor Ler eller Mudderlag dannes og ganske skjuler Stenene. Hærdede Jordlag, fra tidligere Jordperioder, i Form af Lerskifer eller Kalk- og ICndtlag, danner i nieget ringe Udstrækning Bunden i vore Farvande og kendes kun med Sikkerhed visse Steder i Limfjordens N.-lige Dele. I stejle Klinter derimod fore- kommer de nævnte Stenarter hyppigere og er vel kendte fra Møen, Stevns og fra de stejle Brinker ved Lille-Bælt. Granitklipper er aldrig paavist i egentlig danske Farvando undtagen ved Bornholm. Ler af en egen graablaa Farve med Partikler saa smaa, at de ikke kan føles mellem, fingrene, danner i stor Udstrækning Bunden i dc dybeste Partier af de danske Farvande. Lerlagene er dannet og dannes endnu stedse af fine, bundfældede Partikler, saa at de overate Lag er aldeles biode. Loddet synker langt ned i dem,, og der maa anvendes Kraft for atter at trække det op; disse øverste, bløde Lag betegnes med Navnet Slik. Naar disse Lerlag tørres, giver de en fast, graa, stærkt kaJkh.old.ig Masse af betydelig Styrke. 1 aa store Strækninger i Kattegat dannes Bunden af Blandinger af de ovennævnte Bundarter, hyppigst dog af en Blanding af Sand og Ler, saakaldt blandet Bund, der er dannet af Lerpartikler med Sand imellem, hvilket kan føles mellem, Fingrene. Denne »blandet Bund« strækker sig langt ind i vore Bælter og mellem de store Øer, men taber efterhaanden her sit rene, graa Udseende og farves af sort Mudder, der bestaar af organiske, forraadnede Stoffer. Hvor dette optræder aldeles typisk, som f. Eks. i de fleste af vore Fjorde og i Østersøen herimod Bornholm, er det ilde lugtende og særdeles kalkfattigt, skrumper stærkt ind ved Tørring og giver cn temmelig sprød, mørk Masse. Enkelte Steder i Kattegat, mest hvor Bunden er Sand, Grus eller blandet, fore- kommer Mængder af Skaller af døde Snegle, Muslinger og andre Dyr, Skæl. Enkelte Steder, ligeledes i Kattegat, findes korallignende Skabninger, Koral, enten de hvidlige og lyserode Rør af visse Orme eller lyserøde, forgrenede Kalkalger. En egen Slags Koral findes især i Aalbæk-Bugt og bestaar af store, solide, uregelmæssig forgrenede, graa Kalkmasser, men de har intet med levende Dyr eller Planter at gøre.