Den Danske Lods

424 _______ Kapitel VIL Lille-Bælt. Halk-Hoved—Augustenhof. 407. Taarnet paa Kniusbjerg overet med Sadlen i Loddenhøj. Sandvig strækker sig mod N. ind i Landet W. for Revshalen. Den har overalt dybt Vand undtagen i den SW.-lige Del, hvor Landgrunden strækker sig c. % Sm ud. Bundarten er Sand og Slik. Bugten afgiver en god Ankerplads undtagen med Vinde mellem SE. og SW., dei kan sætte Sø ind i Bugten. Ved Sliv-Minde findes Udløbet fra Sliv-Sø gennem en Sluse. Gjenner-Fjord strækker sig c. 3 Sm ind i W.-Jig Betning mellem Sønderballe- Hoved og Knudshoved. Den frembyder god Ankerplads selv for større Skibe i 16 m Vand. Selv med E.-lig Vind er Ankerpladsen saa godt som ganske beskyttet af Barsø, der ligger lige ud for Fjordens Indløb. I Farvandet mellem Barsø og Landet er Dybden over 20 m. Paa Fjordens N.-Kyst er der dybt Vand tæt til Land, hvorimod der paa S.-Siden strækker sig et lille Sandrev ud fra Vorskov-Huk. W. og E. for denne Pynt ligger des- uden to Grunde med henholdsvis 5:1 og 5,7 m Vand, og N. for Pynten, uden for 10-m Kurven, ligger en Giund. med en mindste Dybde af 6,3 m. Fra NE.-Spidsen af den i Bunden af Fjorden liggende 0, Kalø, skyder der sig et Rev ud, der paa Yderenden har 2.8 m Vand. Endelig ligger ud. for Brøde et Rev, der kaldes Brøde-Grund, der omtrent 0,3 Sm fra Land har 4.7 m Vand. Landet inden for Bunden af Fjorden er skovbevokset, og der findes flere høje Punkter, blandt hvilke Knivsbjerg, paa hvilket der staar et Taarn. Besejling. Kommende N. fra benytter man de Side 423 omtalte Mærker, idet man søger Mærket: »Løjt Kirke overet med Sadlen i Loddenho]« (406), hvilket Mærke holdes, indtil man faar Mærket: »Osby Kirke overet med Halk Kirke« (408). Samtidig vil man da se: »Vorskov-Huk netop fri af Sønderballe-Hoved«., i hvilket Mærke man staar ind, indtil mfin er i Nærheden af Barsø N.-Ende, hvorpaa man ved Hjælp af Loddet 408. Osby Kirke overet med Halk Kirke. staar uden om Revet, der strækkør sig ud fra Sønderalle-Hoved, eller holder Løjt Kirke- taarn i retv. Pejling 229°, hvilken Pejling fører i dybt Vand. Naar SønderbaHe-Hoved er passeret, kan man staa ind til Ankerpladsen i Fjorden. Kommende S. fra gaar man klar af Starbeck-Grund og Knudsgrund ved at bolde Møllen paa Barsø i Pejlinger ikke N.-ligere end. retv. 335°. Naar man har Taarnet paa Knivsbjerg i retv. 293°, kan man i denne Retning staa ind til Ankerpladsen. Aabenraa-Fjord strækker sig c. 5 Sm ind. i W.-lig Retning mellem Knuds- hoved og det lige over for liggende 24 m høje, stejle V arnæs-Hoved. Fjordens Bredde er omtrent 2 Sm og Dybden i dens midterste Del 30 à 35 m. Kysterne i Fjordens inderste Del er høje og skovbevoksede, og navnlig S.-Kysten har stejle Skrænter. Kendelige Punkter. Aabenraa Kirke, en rød Korskirke med Skifertag og et lille, slankt Spir; Herregaarden Brunlund, en mindre, hvid Bygning, der ligger lavt ved Byens S.-lige Udkaht, og som tildels er dækket af Træer; lidt S.-ligere en stor Møllo og endnu S.-ligere Gæstgiverstedet Bellevue, der er hvidt og ses langt ud i Fjorden.