ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
 432 Kapitel VIL Lille-Bælt. Als-Fjord og Als-Sund. Als-Sund. Ved Snogbæk-Huk drejer Kysten af Sundeved i S.-lig Retning. Fjorden indsnævres her betydeligt og strækker sig under Navn af Als-Sund mellem Sundeved og Als ned til Sønderborg-Bugt. Laudet er ved Sundets N.-lige Del lavt og mange Steder skovklædt; mod S. tiltager det i Højde og naar sin største Højde paa Sundeved lige oven for Sønderborg, hvor Sundet tillige er smallest. Ud for Snogbæk-Huk ligger Sandrevet Snogbæk-Hage, der strækker sig c. % Sm ud fra Land i NE.-lig Retning. Det er paa Yderenden afmærket med en rød. Lystønde, mærket »Alsensund«, der viser hvidt Lys med En-Fmk. hver 88-, og som under Is- forhold ombyttes med en rød Spirtønde, der ligeledes er mærket »Alsensund«. I den N.-lige Del af Sundet ligger paa E.-Siden uden for Landgrunden Arnkils- Grund med en mindste Dj7bde af ni. Bunden er Slik, der er stærkt tangbevokset. Tæt N. for denne Grund ligger Middelgrund med en mindste Dybde af 7,9 m. Afmærkning. Arnkils-Grund er paa W.-Siden afmærket med en sort Spids- tonde, mærket 2, og 7,9 m Pullen paa Middelgrund med en sort og rød lodret stribet Baaketønde, mærket »Mittelgrund«. Den ombyttes om Vinteren med rød og sort stribet Spirtønde med samme Paaskrift. I øvrigt er Sundet paa W.-Siden N. fra til Sønder- borg afmærket med 5 røde Spirtønder, mærket fra A til E, og paa E.-Siden med *1 sorte Spidstønder, mærket fra 1 til 4, af hvilke No 2 er den oven for nævnte ved Arnkils- Grund. Afmærkningen skifter ved Sønderborg. Syd. for Sønderborg forsættes Als-Sund og munder ud i Sønderborg-Bugt. I Sundets S.-lige Del strækker Landgrunden paa begge Sider af Sundet sig ud og falder begge Steder stejlt af til 10 m. Grunden, der strækker sig ud fra Sundeved, hedder Vester- hage, og den fra Als, Østerhage. Afmærkning. Vesterhage er afmærket med to sorte Spidstønder, mærket 1 og 2, og Østerhage med en rød Lystønde, mærket »Sonderburg«, der viser hvidt Lys med En- Fmk. hver 8B-. Den ombyttes under Isforhold med en rød Spirtønde, der ligeledes er mærket »Sonderburg«. Endvidere er Grunden afmærket med to røde Spirtønder, mærket henholdsvis A og B. Sønderborg, der har c. 8 050 Indbyggere, ligger paa Als ved Sundets S.-lige Ende. Den har regelmæssig Dampskibsforbindelse med Flensborg, Haderslev, Aabenraa, Kiel og Korsør. Byen forbindes med Sundeved ved en Pontonbro, fra hvilken der saavel om Dagen som om Natten gives Signaler for Gennemsejling, og om Dagen tillige for Strøm. N. for Broen ligger 1 og S. for Broen 2 Varpetønder. Havn. Sønderborg Havn dannes af Als-Sund og deles af den over Sundet førende Pontonbro i Nordhavnen og Sydhavnen. Dybden midt i Havnen er fra 12 til 19 ni- I Sydhavnen findes der Broer ved den S.-lige Del af W.-Kysten med Dybder fra 3,5 til 5 m, hvor Skibe af indtil 60 m Længde kan ligge. I Nordhavnen findes Broer med Dybder fra 3,5 til 7,5 m, og hvor Skibe af indtil 100 m Længde kan ligge. Ledefyr. Paa Pynten ud for Slottet staar 2 røde, faste Fyr, der holdt overet i Pejling 345%° leder gennem den. S.-lige Del af Sundet indtil den ydre Ledefyrlinie- Elammens Højde: 9,5 og 7 m, Synsvidden: 5 Sm. Hvide Gittermaster. Fyrene er ubevogtet. E. for Byen og ved Stranden c. 0,3 Sm SE. for Pynten ved Slottet staar 2 røde, faste Fyr, der holdt overet i Pejling 20y2° leder fra den inderste Fyrlinie Sundet ud mellem Østerhage og Vesterhage. Bagfyret vises fra en hvid Mast med hvid og rød stribet Firkant paa Toppen, og Forfyret fra en hvid Mast med hvid og rød stribet Trekant med opadv. Spids paa Toppen. Flammens Højde: 23 og 9 m. Synsvidden: 5 Sm- Fyrene ei ubevogtede.