Den Danske Lods

434 Kapitel VII Lille-Bælt. Flensborg-Fjord. Fyr. Alt Pöhl Ledefyr. Bagfyret er et hvidt og rødt Lynfyr. (Se Side 426). Forfyret er et hvidt, fast Fyr. Fyret lyser kraftigt i en Vinkel paa 12%° paa hver Side af Ledefyrlinien, hvorefter Lysstyrken efterhaanden aftager. Holdt ovaret i Pejling c. 44°, leder de i den dybe Rende NW. for Bredgrund mellem Kekenis Fyrs hvide, faste Lysvinkel og Lysvinklen, som viser hvidt To-Blink. Hvid Gittermast. Ledefyrene er ubevogtede (412). Kekenis Fyr paa S.-Pynten af Als (413). Vinkelfyr. Lyset, er: 1. 2. 3. 4. 5. Kékenæs ligger en hvid Linie fra Pøls-Rev til Bugter c. 23 Sm ind i Hvidt Tre-Blink hver 13 s- i Pejlinger fra 218° til 273°; Hvidt, fast Lys i Pejlinger fra 273° til 290°, mellem Pøls-Rev og Bredgrund; Hvidt Fire-Blink hver 13 s- i Pejlinger fra 290° til 337°; Hvidt To-Blink hver 10 s- i Pejlinger fra 337° til 75%°; Hvidt, fast Lys i Pejlinger fra 75%° til 80% °, over den ydre Del af Flens- borg-Fjord; 6. Hvidt Tre-Blink hver 10 s- i Pejlinger fra 80%° 102°- Flammens Højde: 33 m. Synsvidden: 12 Sm. Rundt, gult Taarn. I den K-lige Del af Lysvinkel 4 ligger 6,0 m Pullen paa W.-Enden af Bredgrund. (Sa Side 433). Pøls-Hev strækker sig fra Pols-Huk c. 1% Sm ud i SE.-lig Retning. Paa Revet findes Stenpuller med 1,6 à 4,0 m Vand, af hvilke den yderste ligger paa Yder- enden af Revet tæt inden for 10 m Kurven. Afmærkning. Ved SE.-Enden af Revet ligger en hvid Spirtønde med S.-lig Top- betegnelse, mælket »Pöhlsrij S.«. SE. for Landgrunden ved Baaketønde med S.-lig Topbetegnelse, Kekenis S. Flensborg-Fjord. Grænsen mod E. er en Falshöft. Fjorden strækker sig med mange Krumninger og Landet. 10-m Kurven gaar omtrent helt ind til Bunden af Fjorden, men i den indre Del er Løbet smalt. Fjorden falder naturligt i to Dele, den ydre og den indre Dal mellem hvilke Grænselinien kan betragtes at være Linien fra Kragesand til Havernæs. Den ydre Del af Flensborg-Fjord. I Mundingen af denne ligger Bredgrund (se Side 433). Et smalt Løb med over 10 m Vand gaar N. om Bredgrund, men Hoved- løbet gaar S. om denne Grund. Denne Del af Fjorden afsætter mod N. Sonderborg-Bugt med Vemmingbund og Hørup-Hm, og mod S. Gjelting-Bugt. Landgrunden er overalt i denne Del af Bugten smal og stejlt affaldende, und- tagen enkelte Steder, hvor den strækker sig noget længere ud, nemlig. Flei/mose-Sand, paa S.-Kysten af Kekenæs tæt W. for Kekenis Fyr. Det falder stejlt af fra 2 m til 10 m og er bedækket med Sten. Det flade Vand er allerede paa nogen Afstand kendelig ved sin lyse Farve. Fiskersand ligger lidt W.-ligere ud for Sønderby. I Modsætning til Flei- mose-Sand falder denne jævnt af og samtidig strækker 10-m Kurven sig længere ud paa dette Sted, saa at der dannes et Flak, der strækker sig over imod Middelgrund. Dette Flak benyttes af Smaaskibe til Ankerplads med N.-lig og E.-lig Vind. Den bedste Ankerplads findes i Linien »Sønderby Landsbygade aaben«. Kalkgrund strækker sig c. 2 Sm i NNW.-lig Retning ud fra Birknakke og har c. iy2 Sm fra Land en Pulle med 0,9m Vand. Bundalten er fint, graat Sand med. Sten. Grunden er paa N.-Siden afmærket med Kalkgrund Fyrskib, der er et rødt, 3-mastet Skib, mærket »Kalkgrund«, de” viser to hvide, faste Fyr (1 fra Fortoppen og 1 fra Mesantoppen).