Den Danske Lods

Kapitel VIL Lille-Bælt. Flensborg-Fjord. 439 281° og 299°. Hvid Gittermast. Forfyret staar ved Stranden S. for Dalsgaard. Hvidt og grønt Vinkelfyr med En-Fmk. hver 5 s'. Hvidt Lys i Pejlinger fra 227 til 312 og grønt Lys i Pejlinger fra 312° til 4°. Flammens Højde: 10 m. Synsvidden: 11 Sm for hvidt, 7 Sm for grønt Lys. Hvidt, rundt Taarn. Leder overet i Pejling 289° mellem Schottsbüll og Laagmai Ledefyr linie. Naar man for indgaaende i Fjorden faar Holms Vinkelfyr i Pejling 203°, hvilken er Grænsen mellem den røde og hvide Vinkel i nævnte Fyr, skal man dreje fra Binkenis Ledefyrlinie ned i Laagmai Ledefyrlinie. Laagmai Ledefyr. Ubevogtede. Bagfyret staar 700 m, 48° fra Forfyret. Hvidt, fast Fyr. Flammens Højde: 22 m. Synsvidden: 14 Sm. Synligt mellem Pejlinger fra 41° til 59°. Hvid Gittermast. Forfyret staar ved Stranden ved Laagemade. Vekslende hvidt og rødt Fyr hver 5 ®-. Flammens Højde: 14-ni. Synsvidden: 11 Sin. Synligt i Pej- linger fra 345° til 88°. Hvidt, rundt Taarn. Leder overet fra Binkenis Ledefyrlinie i Pejling 48° mellem Lystønden paa Skidenkind (se Side 437) og den lige overfor liggende røde Spirtønde H paa Dalsgaard-Grund (se Side 437) og videre ned gennem Holdnæs- Snævring. Holdnæs-Snævring er det smalle Farvand, som ligger mellem Holdnæs og det lige over for liggende, fremspringende Land, der mod S. ender i Brendstojt-Hage. Dot er det smalleste Sted i Fjorden og vanskeligt at passere for lange og dybtgaaende Skibe. Mellem 10-m Kurverne paa Skidenkind og Dalsgaard-Grund er Farvandet kun 100 m og mellem 6-m Kurverne omtrent 260 m bredt. Den dybe, smalle. Rende drejer skarpt omkring den NW.-lige Udløbei' fra Skidenkind. Afmærkning. Foruden den tidligere omtalte Afmærkning af Dalsgaard-Grund cg den NW.-lige Del af Skidenkind (se Side 437) er Holdnæs-Snævring afmærket med. en red og sort lodret stribet Baaketønde med lodret staaende Kors som Top- betegnelse. Dette Sømærke ligger midt i den smalle, dybe Rende. S. for denne ligger paa et 7,8 m Sted en rød Stumptønde A. Her bliver Renden bredere og er lidt S.-ligere afmærket med en rød Baaketønde og en lige overfor denne liggende sort Spidstønde 1 med Ballon. De her nævnte Sømærker afmærker en Rende med over 10 m Vand, som ligger S. for Laagmai Ledefyrliiiie. Sejlruten, der er angivet ved Laagmai Lede- fyrlinie er paa SE.-Siden afmærket med tre sorte Spidstønder Nr. J, 6 og 7, af hvilke den første ligger W. for Skidenkind, de to sidste mellem Sandager og Brendstojt-Hage. Paa NW.-Siden af Ledefyrlinien ligger tre røde Spirtønder med Ballon J, K og M, der fortsætter Afmærkningen af Dalsgaard-Grund, og af hvilke den sidste ligger S. for Brends- B>jt-Hage. Endvidere er denne Side af Ledefyrlinien imellem Spirtønderne K og M afmærket med en rødmalet Lystonde, mærket L, der viser hvidt Tre-Blink liver 12 s , °g som ligger tæt SE. for Brendstojt-Hage. Bro. Sandager Dampskibsbro, der anlobes af Damperne mellem Sonderborg, Graasten og Flensborg, har 4;1 m Vand ved Yderenden. Farvandet til Egernsund og Graasten se Side 441. Den indre Del af Flensborg-Fjord fra Holdnæs-Snævring. N.- Kysten er indtil Kobbermølle-Bugt og derfra mod S. til Flensborg overalt temmelig høj næd stejle Skrænter og er, saavel ved. Sønderhav som ved Kobbermølle-Bugt, skov- kevokset. Omkring selve Flensborg er Kysterne lave. S.-Kysten er lav ved Holdnæs, fra Skovsende Teglværk til Farensort er den høj og stejl samt skovbevokset paa omtrent bele Strækningen. Paa N.-Siden af Fjorden ud for Sønderhav ligger et Par ^Qiaaøer, Oxeøer, skilt fra Land ved en smal, 6 m dyb Rende. Landgrunden ud til 6 m er paa ganske enkelte Undtagelser nær kun ganske smal °g bestaar af Sand og Slik. Ved Munkemølle, Sønderhav, Kohage og Kollund, alle pø a ^•'Siden af Fjorden, springer Landgrunden noget længere frem. Paa det førstnævnte