Den Danske Lods

Kapitel VII. Lille-Bselt. Flensborg-Fjord. 441 Besejling af den indre Del af Flensborg-Fjord. Dybtgaaende Skibe holder lige paa Holnis Vinkelfyr, indtil Gittermasten og Fyrtaarnet i Schottsbüll Ledefyr kommer overet, i hvilken Linie man holder op imellem Lystønde D paa Brunsnæs-Flak og Hold- næs-Middelgrunde om Stb. og Lystønde 2 paa Holdnæs-Hage om Bb. Skibe med indtil 6 m Dybgaaende kan gaa inden om Lystønde D paa Brunsnæs-Flak. Dybtgaaende Skibe kan forøvrigt ogsaa gaa E. om Holnæs-Middelgrunde. I usigtbart; Vejr, naar Schotts- büll Gittermast og Ledfyre ikke kan ses, maa man sejle efter Afmærkningen. Naar man har rundet Lystønden paa Hdldnæs-Hage, tager man Binkenis Gitter- mast og Fyrtaarn overet og holder dette Mærke, indtil Holnis Fyrtaarn kommer netop fri af Holdnæs lave NW.-Pynt, da man begynder at dreje over i Linien Laagmai Gitter- mast og Fyrtaarn overet, idet man holder ned mellem Lystønde 3 NW. for Skidenkind, og den røde Spirtønde H, der er den S.-ligste af de to Spirtønder paa Dalsgaard-Grund. Gennem Holdnæs-Snævring holder man vedblivende Laagmai Ledefyrene overet til forbi Oxeöer, da man holder uden om Farensort, og naar man har: »Flensborg Marie Kirke overet med. Krattet paa Kiélseng« (424), tages dette Mærke, der leder i 250 til 300 ni Afstand fra E.-Kysten og over SE.-Kanten af Flakket, der udgaar fra Osbæk- grund i 8 à 8% m Vand. Herfra styres midtfarvands efter Afmærkningen. 424. Flensborg Marie Kirke overet med Krattet paa Kielseng. Med et Dybgaaende af indtil 6 m frembyder den ovennævnte Sejlads ingen Vanske- lighed, thi selv i usigtbart Vejr kan Sejladsen foregaa udelukkende ved Afmærkningen. Kun skal det bemærkes, at man, for at undgaa den stejlt affaldende Dalsgaard-Grund, skal holde S.-Siden af Farvandet lige før man drejer ned i Holdnæs-Snævring, da Loddet her giver bedre Vejledning. Anderledes forholder det sig med store dybtgaaende Skibe, der i Holdnæs-Snævring ikke kan gaa i Laagmai Fyrlinie. Skønt der ikke er Lodstvang, maa det paa det be- stemteste tilraades saadanne Skibe at tage Lods, særlig hvis de cr ukendte med Far- vandet, thi foruden Farvandets Snæverhed, der ofte fordrer Bugserhjælp, kan Vand- standen under Storm, særlig af W. og NW. falde 2 à 2% m, og Strømmen bliver da samtidig stærk. Skulde større Skibe imidlertid, være kommet til Farensort uden Lods, er det nødvendigt her at tage Lods for at erholde Underretning om Passagen forbi Middelgrund og Osbækgrund, hvor Vandstanden under særlige Omstændigheder ligeledes kan være c. 2 m lavere end angivet i Kortet. Om Natten yder Holnis Vinkelfyr, de tre Ledefyrlinier og de fire Lystønder god Vejledning. Det va-iskeligste Sted tr Overgangen Ira Binkenis Ledefyrlinie til Laagmai Lodefyrlinie. Naar man i Binkenis Ledefyrlinie faar den NE.-lige røde Vinkel i Holnis Vißkelfyr, skal man være klar til at dreje Bb. over, og saasnart dette Fyr viser hvidt, Lys drejes ned i Laagmai Ledefyrlinie, i hvilken man skal være, forinden Binkenis °rfyr viser grønt Lys. Ved dette Drej yder Lystønde 3 NW. for Skidenkind god Vejledning. Farvandet til Egernsund, Graasten og Nybol-Nor samt Besejling dette. Egern-Sund forbinder Flensborg-Fjord med Ngbøl-Nor-, det er omtrent 1,2 111 langt og ved Indløbet mellem 6-m Kurverne 130 m. men læagere inde, paa det 56