ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
Kapitel VIII. Østersøen. Staberhuk—Buk. 465 Kroghage-Dyb. Vil man benytte Vejen gennem Kroghage-Dyb, kan man enten sejle gennem hele Kroghage-Dyb eller gennem Rødsand-Rende og den W.-lige Del af Krog- hage-Dyb. Skibe, bestemt til Nysted, bør tage Lods ved Gjedser Havn, medmindre de er meget smaa, da Farvandet mellem Pullerne ud for Indløbet til Nysted er smalt og bugtet. Skibe, der skal gennem Guldborg-Sund, bør tage Lods ved G'jedser Havn, medmindre Førerne er lokalt kendt. Gennem Østre-Mærker leder, som tidligere nævnt (se Side 461), Mærket: »Aalholm Baake (430) midt imellem Aalholm-Slot spidse Taarn og det E. derfor liggende af- stumpede Taarn (433)«. Naar man er inden for Rødsand og bestemt til Nysted, styres op mod Flinthorne-Odde, indtil man faar Mærket: »Nysted Kirke overet med Stubben«, som er et kendeligt Buskads ved Stranden. Dette Mærke leder E. om Prikken paa Jons-Grund og Mads-Pulle, hvorfra styres W. paa mod Indløbet til Renden, i neden- nævnte Mærker. Fra Kroghage-Dyb kan man dreje N. paa rundt Pynten, saasnart man kan se hele Kysten aaben N. for Kroghage-Pyut. Skal man til Guldborg-Sund, sættes Kurs c. % Sm W. om Pynten ud for Gjedser-Gaard. Skal man fra Kroghage-Dyb til Nysted, tages Mærket: »Gjedser Fyrtaarn til S.- Kant af Frisenfeldt Ladebygning« (451), hvilket i over 4 m Vand fører lige op mellem Flinthorne-Rev og Pollen. Man tager her Mærket: »Nysted Kirke (432) overet med Stubben«, hvilket Mærke leder til Halmprikken paa Mads-Pulle, som passeres tæt om Bagbord. Man tager derefter Mærket: »Skjelby Kirke (442) til S.-Kant af Store-Skaane-Holm« og dernæst »Aalholm Baake (430) til N.-Kant af Skansen paa Skansehage«, hvilke Mærker fører S. og W. om Knollen til Løbet N. for Rødstensrevle, hvorefter Afmærkningen følges. I disse Mæiker er der ikke under 4 m Vand. 451. Gjedser Fyrtaarn til S.-Kant af Frisenfeldt Ladebygning. Ankerpladser. I Farvandet N. for Rødsand kan man ankre overalt, da Dybden intet Sted er for stor for de Skibe, som besejlet detts Farvand. Med E.-lig Vind ligger man godt lidt N. for Kroghage-Pynt med »Vejen til Gjedesby aaben«; Holdebunden er god. Da NW.-lig Kuling sætter Sø her, kan man med denne Vind finde en roligere Anker- plads under Land ud for Skjelby. Vil man ankre paa Nysted Red, styres fra Prikken paa Rødstensrevle W. paa, indtil »et enligt, kendeligt Træ, Kasketten, er fri S. for Aalholm-Hestehave«, og »Nysted Kirke er overet med Fuglestenen«, som ligger paa Stranden ved den Vej, der fører til Nysted, hvorefter man ankrer i c. 3,7 m Vand med blød Bund og Tang. Bugten mellem Staberhuk og Buk Pynt gaar c. 25 Sm i sw.-lig Retning og ender med Lübecker-Bugt og Neustadt-Bugt. Landgrunden er gennemgaaende smal, kun W. for Travemünde, Indsejlingen til Lubeck, og ud for Wismar naar den en Bredde af 2 til 6 Sm. Mange Steder findes der Sten inden for 6-m Kurven. WSW. for Staberhuk er det E.-lige Indløb til Femer-Sund. Terner-Sund. Dybden i Lobet gennem Sundet er 6 m. Farvandet er af- mærket. Ved det W.-lige Indløb ligger en rød Baaketønde med Ballon mærket »Feh- marnsund TF.« og ved det E.-lige Indløb en rød Baaketønde med Ballon mærket »Fehmarn- sund O.« 59