Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
510
Kapitel IX. Limfjorden. Thyborøn-Kanal—-Aalborg.
Anduvning og Besejling af Thyborøn-Kanal. Bestemmelser for Besejling
af de uddybede Render se Side 505. Et Skib, der kommer W. fra og vil anduve Thy-
borøn-Kanal, ser først Vestervig Kirke, det høje Land ved Kobbere med Gjettrup Mølle,,
og S. for Kanalen Højlandet omkring Lemvig med Nørre-Nissum, Nørlem og Tørring
Kirker samt Engbjerg Mølle, derefter Agger og Thyborøn Baaker, Thyborøn Fyrtaarn
og endelig de lave Sandtanger paa begge Sider af Kanalen.
Skal man Kanalen ind, holdes Udkig efter Signaler fra Signalmasten (Se Side 507).
Naar der er høj Sø paa Havrevlen eller haard udgaaende Strøm, der forhindrer Skibene
i at staa ind, er en Ballon hejst paa Toppen af Masten. Har man hejst Lodsflag, og
Lodserne ikke kan gaa ud, men Kanalen er farbar, giver Lodserne Signal for Styringen
ved at vinke med et blaat Flag fra Lodsbaaden, der gaar Skibet i Møde. (Se Side 508).
Man styrer ind over Havrevlen med Thyborøn-Kanal Vinkelfyr paa Agger-Tange overet
med den midlertidige Fyrbaake og derefter gennem Søndre-Dyb og de andre Løb efter Af-
mærkningen. Om Natten giver de ovenomtalte ly?de- og Vinkelfyr fornøden Vejledning.
Skibsførere advares mod at ankre i Fyrlinierne samt i Vinkelfyrenes Sejladsvinkler..
Dampere til Bugsering i Kanalen kan paaregnes; Bugseringen udføres efter
fast Takst.
IL Limfjorden W.-lige Del fra Thyboren-Kanal
til Aalborg.
Nissum-Kr edning. Gennem Thyborøn-Kanal kommer man mellem Agger-
Tange og Harboøre-Tange fra Nordsøen ind i Limfjorden W.-ligste Del, Nissum-Bredning,
hvis E.-lige Udløb er Odde-Sund. Landet paa N.-Siden af Bredningen er gennemgaaendé
højt og falder af mod Søen med stejle, til Dels grønklædte Skrænter paa Strækningen
fra Krik til Røjensø-Odde, der er lav. Ved et lavt Drag er Thyland forbundet med Thy-
holm-, paa W.-Enden af dette Drag ligger den kendelige Bakke Thybjerg, der fra Søen
viser sig som en lav, mørk Skrænt. W.-Kysten af Thyholm har lave, grønne Skrænter,
der dog ned mod Sunddraget, Thyholm lave S.-ligste Spids, naar en Højde af c. 30 m-
Landet paa S.-Siden af Bredningen er ogsaa højt med Undtagelse af Strækningen om-
kring Harboøre, Gjeller-Odde samt Grisetaa-Odde ved Odde-Sund. Det høje Land falder
mod Søen af med stejle Lerskrænter med grønklædte Pletter.
Af kendelige Punkter ses fra Bredningen: Baakerne paa begge Tanger, Fyrtaarnet
paa Agger-Tange samt paa N.-Siden Gjettrup Kirke og Mølle, Helligsø Møller, Ydby,
Hvidbjerg paa Thyholm og Odby Kirker samt de to Pumpemøller ved Sindrup- eller
491. Hvidbjerg Kirke Odby Kirke Harboøre Kirke
paa Thyholm i N. t. E. i WNW. i WNW.
Hygum Kirke Tørring Kirke Nørre-Nissum
i WNW. i WSW Kirke i W. l/2 N’
492. Lemvig Kirker.
Thyholm-Vejle', paa S.-Siden Thyborøn, Harboøre, Hygum (med spidst
Taarn), Tørring og Nørre-Nissum Kirker (491), og to Kirker i
Lemvig (492), samt Toftum Fyrbygning.
Landgrunden er paa Bredningens N.-Side ud til 4-m Kurven
mellem Krik og Røjensø-Odde smal og temmelig stejlt affaldende
fra 2 til l à 6 m; fra Røjensø-Odde til Sunddraget er den noget bredere
og jævnt afgaaende. Fra Sunddraget SW.-Side skyder et Flak med
under 4 m Vand c. 1 Sm SSW. ud.