ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
510 Kapitel IX. Limfjorden. Thyborøn-Kanal—-Aalborg. Anduvning og Besejling af Thyborøn-Kanal. Bestemmelser for Besejling af de uddybede Render se Side 505. Et Skib, der kommer W. fra og vil anduve Thy- borøn-Kanal, ser først Vestervig Kirke, det høje Land ved Kobbere med Gjettrup Mølle,, og S. for Kanalen Højlandet omkring Lemvig med Nørre-Nissum, Nørlem og Tørring Kirker samt Engbjerg Mølle, derefter Agger og Thyborøn Baaker, Thyborøn Fyrtaarn og endelig de lave Sandtanger paa begge Sider af Kanalen. Skal man Kanalen ind, holdes Udkig efter Signaler fra Signalmasten (Se Side 507). Naar der er høj Sø paa Havrevlen eller haard udgaaende Strøm, der forhindrer Skibene i at staa ind, er en Ballon hejst paa Toppen af Masten. Har man hejst Lodsflag, og Lodserne ikke kan gaa ud, men Kanalen er farbar, giver Lodserne Signal for Styringen ved at vinke med et blaat Flag fra Lodsbaaden, der gaar Skibet i Møde. (Se Side 508). Man styrer ind over Havrevlen med Thyborøn-Kanal Vinkelfyr paa Agger-Tange overet med den midlertidige Fyrbaake og derefter gennem Søndre-Dyb og de andre Løb efter Af- mærkningen. Om Natten giver de ovenomtalte ly?de- og Vinkelfyr fornøden Vejledning. Skibsførere advares mod at ankre i Fyrlinierne samt i Vinkelfyrenes Sejladsvinkler.. Dampere til Bugsering i Kanalen kan paaregnes; Bugseringen udføres efter fast Takst. IL Limfjorden W.-lige Del fra Thyboren-Kanal til Aalborg. Nissum-Kr edning. Gennem Thyborøn-Kanal kommer man mellem Agger- Tange og Harboøre-Tange fra Nordsøen ind i Limfjorden W.-ligste Del, Nissum-Bredning, hvis E.-lige Udløb er Odde-Sund. Landet paa N.-Siden af Bredningen er gennemgaaendé højt og falder af mod Søen med stejle, til Dels grønklædte Skrænter paa Strækningen fra Krik til Røjensø-Odde, der er lav. Ved et lavt Drag er Thyland forbundet med Thy- holm-, paa W.-Enden af dette Drag ligger den kendelige Bakke Thybjerg, der fra Søen viser sig som en lav, mørk Skrænt. W.-Kysten af Thyholm har lave, grønne Skrænter, der dog ned mod Sunddraget, Thyholm lave S.-ligste Spids, naar en Højde af c. 30 m- Landet paa S.-Siden af Bredningen er ogsaa højt med Undtagelse af Strækningen om- kring Harboøre, Gjeller-Odde samt Grisetaa-Odde ved Odde-Sund. Det høje Land falder mod Søen af med stejle Lerskrænter med grønklædte Pletter. Af kendelige Punkter ses fra Bredningen: Baakerne paa begge Tanger, Fyrtaarnet paa Agger-Tange samt paa N.-Siden Gjettrup Kirke og Mølle, Helligsø Møller, Ydby, Hvidbjerg paa Thyholm og Odby Kirker samt de to Pumpemøller ved Sindrup- eller 491. Hvidbjerg Kirke Odby Kirke Harboøre Kirke paa Thyholm i N. t. E. i WNW. i WNW. Hygum Kirke Tørring Kirke Nørre-Nissum i WNW. i WSW Kirke i W. l/2 N’ 492. Lemvig Kirker. Thyholm-Vejle', paa S.-Siden Thyborøn, Harboøre, Hygum (med spidst Taarn), Tørring og Nørre-Nissum Kirker (491), og to Kirker i Lemvig (492), samt Toftum Fyrbygning. Landgrunden er paa Bredningens N.-Side ud til 4-m Kurven mellem Krik og Røjensø-Odde smal og temmelig stejlt affaldende fra 2 til l à 6 m; fra Røjensø-Odde til Sunddraget er den noget bredere og jævnt afgaaende. Fra Sunddraget SW.-Side skyder et Flak med under 4 m Vand c. 1 Sm SSW. ud.