ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
Kapitel IX. Limfjorden. Thyborøn-Kanal—Aalborg. 525 ■eller i Mærket: »Vile Kirke (497) overet mad W.-Kant af tre Gaarde paa Langer-Odde«. Gaardene er fmaa og lave og ses næsten overet, naar man er i Mærket. Fra Sillerslev-Øre styres videre NE. paa midt i Sundet forbi Glyngøre, der kan løbes tæt af. Er Skibet bestemt til Nykjøbing, staar man ind i Bugten i Mærket: »Tødse Kirke (499) fri S. for det højeste Hus med Skifertag og 4 Skorstene i den S.-lige Del af Byen«, hvilket fører tæt SW. cm Ør-Odde i c. 3,7 m Vand. For at gaa fri af Landgrunden ud for Rejshammer, maa »Knudshoved paa Fur ikke trækkes ind paa Ør-Odde«. Derefter følges Prikkerne ind til Havnen. Om Natten benyttes Ledefyrene, idet man agter paa i Tide at dreje fra den første Fyrlinie ind i den sidste, da man ellers er meget udsat for at tage Grunden paa N.-Siden af Renden, hvor denne bøjer NW. i. Om Dagen tjener de hvide Diamanter paa Fyrpælene til Vejledning, hvis Prikkerne mangler. Staar man ud fra Nykjøbing og vil N. paa, maa man ikke dreje N. i rundt Ør-Odde, før »Sø Mølle er fri E. for Ør-Odde«. Er Skibet derimod bestemt til Løgstør, staar man Salling-Sund ud forbi Knudshoved i Mærket: »Salling-Sund netop aabent.« Vodstrup-Hage maa man ikke komme nærmere end til Mærket: »Glyng- øre Pynt netop lukket med Ør-Odde« øg W.-Siden af Landgrunden ved Knudshoved ikke nærmere end til »Arup Kirke (500) paa Hannæs to Gange sin egen Bredde fri af Fegge-Klit« (504). Naar Knudshoved-Flale er passeret, trækker man: »Mors høje Land ved Salling-Sund netop til Knudshoved«, hvilket Mærke fører midt i Far- vandet mellem Blinde-Røn og Livø ud i Løgstør-Bredning. Derefter søger nian Renden over Løg slør-Grunde. Det sidstnævnte Mærke ledsr til om- trent 1 Sm W. for Anduvnings-Vageren, man kan derfor styre lidt E.-ligere °g altsaa trække Mors høje Land noget ind paa Knudshoved. Linien fra Næsborg Kirke gennem Løgstør-Grunde Bagfyr, Løgstør Baake og Syrbygningen til Løgstør-Grunde Forfyr gaar midt gennem den gravede Kende og tæt S. om Anduvnings-Vageren. Løgstør Baake er en 19 m høj Baake med Trekant med Spidsen nedad, tæt E. for Løgstør Havn. Ønskes Lods, bør Lodsflag hejses i Tide, da Lodsen, som tidligere omtalt, kommer fra Løgstør. Angaaende Lodstvang se Side 523. Kommende fra Salling-Sund og bestemt til Fegge-Sund kan man -staa N. paa langs E.-Kysten af Mors og W. om de landløse Grunde mellem ^Kø-Bredning og Løgstør-Bredning. I Mærket: »Fegge-Klit, Ejerslev-Klints 505. Fegge-Klit, Ejerslev-Klints Højde fri af denne. Højde fri af denne« (505) gaar man mellem Landgrunden og Holmeflak. Naar dette er passeret, holdes op mod Ejerslev-Røn, indtil man faar: Arup Kirke to Gange sin egen Bredde fri af Fegge-Klit.