Den Danske Lods

Kapitel I . Farvandenes Afmærkning. 47 1) Enkelte Sømærker ombyttes med Vintersømærker. Saaledes ombyttes Klokke- tønder med almindelige Sømærker af 2den eller 3die Størrelse, men Form, Farve og Topbetegnelse bliver uforandret. 2) Enkelte Sømærker inddrages. 3) Naar Is nødvendiggør det, ombyttes de Lystønder og Fløjtetonder, som ikke inddrages, med Spirtønder eller Spidstønder. Advarsel. Under Isforhold advares man mod at stole paa, at Sømærker ligger paa deres rette Plads. Beskrivelse af Sømærkerne. Lystender, Fløjtetønder og Klokketønder er i Reglen store Søtønder, paa Over- siden forsynet med. et Stillads, i hvilket Lanternen, Fløjten, eller Klokken er anbragt. Spidstønder er over Vandet spidst tilløbende. Stumptønder er flade paa Oversiden. Den spidse og den stumpe Form, af ovennævnte Sømærker er i Almindelighed dannet af aabent Fletværk. Spirtønder har over Vandet Form af Spir. De fleste Sømærker i Hovedfarvandene er forsynet med Stage, paa hvilken der som Kegel er anbragt en Topbetegnelse. Som Topbetegnelse anvendes Koste og Bal- loner. Koste kaldes opadvendte, naar Risene spreder opefter; nedadvendte, naar Risene spreder nedefter. Prikker er Stager, der enten er flydende eller faststaaen.de i Grunden og som Regel er forsynet med Topbetegnelse (Kost, Halmvisk, Ballon), eller Kviste, der staar fast i Grunden. Udtrykkene Risprik og Halmprik bruges i Stedet for Stage med Kost og Stage med Halmvisk. Naar der her bruges Udtrykkene Risprik og Halmprik, er Stagen ofte um,alet; disse sidste saavel som Kviste anvendes kun i Baadeløb og i Ind- løbet til enkelte Smaahavne. Halmviske er bundet paa tværs af Stagen. Se Plan 7. Baaker og Dagmærker er Tremmebygninger eller solidt udfyldte Bygninger af Sten, Jern eller Træ, og Stænger eller Pæle med eller uden Topbetegnelse. De anvendes saavel paa. Land som, paa Grunde. Baaker og Dagmærkers Farve har kun. til Hensigt at gøre dem kendelige mod Om- givelserne og er saaledes uafhængig af den Side af Farvandet, paa hvilken de er anbragt. Baaker paa Jyllands W.-Kyst. Da den jyske Kyst fra Blaavands-Huk til Skagen kun frerøbyder faa Punkter, der kan vejlede den. Søfarende med. Hensyn til, hvilken Del af Kysten han har i Sigte, er der paa den hele Strækning opført Baaker, hvis for- skellige Topbetegnelse giver den fornødne Vejledning. Baakerne er røde, og de er som Regel opført paa Klitter i Nærheden, af Kysten. Sverige. Til Afmærkningen anvendes flydende og faste Sømærker. De flydende benævnes Prikker og Tønder, de faste benævnes Stangniærker, Stangprikker samt Baaker af for- skellig Art. Prikkerne er forsynet med en Stage med forskellig Farve og med eller uden Top- betegnelse efter deres Plads i Forhold til Sejlløbets eller til Grundens Sider. Farver. Prikkerne er helt røde, helt sorte, rød- og sortstribede, halvt hvide og sorte eller sorte med hvidt Bælte.