ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
! pi ülbjerg Kirke overet med en kendelig, grøn Skrænt. 540 Kapitel IX. Limfjorden. Thyborøn-Kanal—Aalborg. Høj paa Nørgaard Mark fri S. for S.-Kanten af en Granplantage W. for Astrup Skov- pynt« (526), og fri N. om Jelse-Odde ved at trække »den samme Høj i Skjul af Astrup Skovpynt«. Naar Knudshoved er pas- seret, holdes ESE. paa, indtil man faar: »Ulbjerg Kirke overet med en kendelig, grøn Skrænt i N.-Enden af Klinten N. for Klinthøj« (527), eller: »to højtliggende Gaarde i Mogenstrup overet med Knuds- hoved-Klint«, hvilket Mærke fører N. om. Trangmanden. 526. Høj paa Nørgaard Mark fri S. for S.-Kanten af en Granplantage W. for Asirup Skovpynt. s Mærket holdes, indtil: »Hole Mølle er vel fri E.for Lovns Kirke« (519), som er kullet; dette Mærke ledei E. om Trangmanden, og naar Virk-Sund Færgegaard er vel fri E. for Hagen paa W.-Siden af Sundet, staar man Sundet ind ved at styre paa »to Høje paa Baglandet tæt E. for Færgegaarden«; Højene ligger tæt sammen. E.-Siden af Virk-Sund N.-lige Indløb maa man ikke komme nærmere end Mærket: »Taarup Kirke, NW. for Hjarbæk, overet med W.-Kant af Færgegaarden«. Pynterne i det snævre af Sundet kan løbes tæt af. I den S.-lige Del af Sundet kan man lodde sig til W.-Siden af Farvandet. Landgrunden paa E.-Siden maa man ikke komme nærmere end »Gjedsted Kirke netop fri W. for Virk-Sund Færgegaard«. Staar man ind i Hjarbæk-Fjord, leder Mærket: »Vorde Kirke overet med en kendelig Kløft, i Vorde-Bakke« S. om Lynderup-Hage, men inden om Prikken paa Kvols-Hage. Inden for Lynderup-Hage er Farvandet opfyldt af en Mængde død Tang og kan ikke besejles af Fartøjer med mere end 1,5 m Dybgaaende. Farvandet har imidlertid kun ringe Interesse, da den tidligere Fart paa Hjarbæk Havn er ophørt. (Se Side 538)- Ankerplads. I Risgaarde-Bredning, Skive-Fjord og Lovns-Bredning kan ankres overalt i det frie Farvand. I Hvalp-Sund er Dybden temmelig stor for de Skibe, som besejler dette Farvand; i det snævre af Virk-Sund er der indskrænket Svajerum. Ankerpladser tæt under Land findes i Risgaarde-Bredning paa Flakket S. for Ris- gaarde i 3,7 m Dybde med Sandbund c. 400 m fra Kysten, og i Hvalp-Sund ved E skyer, hvor der ankres i 3 à 4 m Vand ud for Bækken og c. 200 m fra Land. Skibe, der vil stoppe op i Hvalp-Sund, kan ankre paa begge Sider af Sundsøre i c. 5 m Vand tæt under Land. Farvandet fra Løgstør til Aalborg. Strømmen. Med roligt Vejr skifter Strømmen regelmæssigt c. 1 Time efter Høj- vande og efter Lavvande. Strømmen løber i Farvandets Retning med en Fart af 1 a 3 Knob. Uncter urolige Forhold kan Strømmen løbe samme Vej i flere Dage. Logstør har c. 2 400 Indbyggere. Der er regelmæssig Dampskibsforbindelse med Limjjords Stederne og København. Løgstør Havn. Dybden ved Broerne er indtil 4,7 in, i Kanalhavnen 3a à 3,7 111 ’ i vestre Havn 4 m, i Fiskerhavnen 2,2 ni og i Dampfærgehavnen 2,3 m; ud for Havnen ligger 4 Varpetønder.