Den Danske Lods

Kapitel IX. Limfjorden. Thyborøn-Kanal—Aalborg. 545 den er c. 200 ni bred, undtagen ud for Klitgaard, hvor den er c. 400 m bred og h«dder Klitgaard-Hage. Paa Hagen ligger Sten; dens W.-Side er jævnt afgaaende, men NW.- Kanten falder stejlt af. Paa N.-Siden af Sejldybet findes et bredt Flak med 2 à 4 m Vand, blød Bund og Tang, til tæt under Gjol. I Sejldybet er Bundarten blød, paa Land- grunden langs Bredningens S.-Side derimod Sand. Afmærkning. Paa S.-Siden af Sejlløbet ved N.- og NW.-Siden af Klitgaard-Hage staar to Halmprikker i 3% m Vand. Paa Sejlløbets N.-Side staar en Risprik i 3 m Vand. Løbet fra Gjøl-Bredning til Aalborg. Løbet drejer N. for Nørholm Kirke NE. paa mellem Gjøl og Nørholm-Hage, der ogsaa kaldes Gjøl-Hage, og som strækker sig c. 1 Sm ud fra Kysten. Hagen er tør ved Lavvande, og der ligger store Sten paa den. Skilt fra Gjøl Landgrund ved et smalt Lob med 3,5 à 10,2 m Vand ligger paa N.-Siden af Sejldybet en Grund, Hummerbakken, med 1,8 m Vand. Mellem Hummerbakken og W.-Siden af Norholm-Hage er der i Sejlløbet kun 4,2 à 5,2 m Vand; men fra E.-Enden af Hummerbakken vokser Dybden til 9 à 17 m, og denne Dybde findes lige til Aalborg. Ved N.-Kanten af Gjøl-Hage og skilt fra den ved et meget smalt Lob med indtil 8,3 m Vand ligger paa Sejlløbets S.-Side Grunden Dynen, rier er tør ved Lavvande. Løbets Sider er overalt stejlt opgaaende. Sejlløbet gaar fra Dynen med en Bøjning S. om Egholm, hvis Landgrund paa S-- Siden kaldes Egholm-Hage, og derpaa E. efter N. om Hestehage, og SE. paa til Aalborg. Løbets Sider er stejlt opgaaende undtagen paa N.-Siden af Hestehage, som % Sm W. for Jernbanebroen ved Aalborg strækker sig c. 300 m ud fra Fjordens S.-Side. Afmærkning. Hummerbakken er afmærket med 3 Risprikker paa S.- og E.-Siden, Rørholm-Hage med 3 Halmprikker paa N.- og W.-Siden og Dynen med 5 Halmprikker, nemlig en ved W.-Enden, en paa N.-Siden og 3 langs E.-Siden, af hvilke sidste den -ligste har 2 Halmviske. Alle Prikkerne staar i 3 à 3% m Vand. Ved Egholm-Hage SW.- og S.-Side staar i 3 à 4 m fire Risprikker, E. for Egholm en Risprik i 3 m Vand, og ved NW.-Siden af Hestehage en Halmprik i 3 m Vand. Besejling af Farvandet fra Løgstor-Grunde til Aalborg. Dette Far- vand er afgjort Lodsfarvand, hvorfor Mærker til Besejlingen ikke anføres, saa meget aundre, som Farvandet næppe holder sig uforandret. I godt Vejr og med lav Vand- land vil man i Reglen kunne se den stejlt opgaaende Grund paa begge Sider af Løbet, ^er desuden er godt afmærket; men desuagtet maa det dog tilraades alle Skibsførere, der ikke er lokalt kendt, at tage Lods. I Draget og i Bejstrup-Løb er der Lodstvang ■f°r alle Skibe med et Dybgaaende af over 3;1 m. Bestemmelser îor Besejling af de uddybede Render. (Se Side 505). Ankerpladser. Der kan stoppes op overalt, hvor Dybden tillader det, undtagen 1 de gravede Render. Nørre-Dyb gaar mellem Egholm og Fjordens N.-Kyst c. 3% Sm NW. paa angs Kysten og staar ved en gravet Kanal, hvori er 1,5 m Vand, i Forbindelse med ^Undingen af Ry-Aa. Indløbet til Nørre-Dyb er E. for Egholm E.-Pynt spærret af en arre med 2,5 m Vand. Dybet er ganske smalt og har inden for Barren 5,6 m Vand, «iftagende jævnt til Kanalens Yderende, hvor der er 2,8 m. Siderne af Lobet, der er opgaaende, er afmærket med en Mængde Smaaprikker. Handelstrafikken paa ybet er ophørt, og Løbet benyttes kun af Lystmotorbåade. Den faste Jernbanebro ved Aalborg aabnes ved, at den midterste Del af Broen sv*nges om en Midtpille, der da kan passeres paa begge Sider. Gennemsejlingen er c. 19 m bred. Der er anbragt en Varpetønde W. for cg en E. for Midtpillen. Skibe, som ønsker at passere Broerne ved Aalborg, skal — saasnart de fåar Broerne i Sigte — hejse 69