Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kapitel IX. Limfjorden. Haadybet.
551
Anduvning og Besejling af Limfjordens E.-lige Indløb. Muldbjerge (95)
og Jyske-Aas (92) yder god Vejledning ved Anduvning af Fjorden, og naar man nærmer
sig denne, vil man faa Kending af Hals-Barre Fyrtaarn (93), den hvide Hals Kirke (90),
Hals Mølle og S. for disse af Hals By, Korsholm Baaker og Egense Fyr (533). Dybt-
gaaende Skibe maa sikre sig at være S. for Sintringen S.-lige Puller, der ligger noget
S.-ligere end Fjordens Munding; om Natten leder den hvide Lysvinkel i Hals-Barre
Bifyr S. om disse Puller.
For at staa ind over Barren tages, naar Anduvnings-Tønden er passeret, »Baakerne
overet«, i hvilken Linie man, som ovenfor nævnt, med Middellavvande har 6 ni, men
den gaar klos til S.-Kanten af Renden, eller, hvis man vil have den største Dybde, 7,2 ni
med Middellavvande, »Egense Bagfyrs Fyrpæl mellem de to Forfyrs Taarne«. (Dybden
i Renden, se Side 549). Naar man nærmer sig Korsholm drejes langsomt op mod Hals,
idet man folger Afmærkningen, eller, hvis denne mangler, Grunden paa N.-Siden, der
tydelig viser sig i Vandet.
533. Egense Bagfyrs Fyrpæl midt imellem Forfyrenes Taarne.
Om Natten holdes: »Bagfyret imellem de to Forfyr« i Pejling 2941/,0, hvilket leder
i det dybeste Vand i den gravede Rende over Hals-Barre. For Indgaaende er Renden
passeret, naar Hals Vinkelfyr viser tydeligt grønt Lys, og man maa da begynde at dreje
op mod dette for at være paa Kurs mod det, naar man kommer til dets hvide Vinkel.
1 Drejet maa man ikke kemme S. for Linien Egense Bagfyr midt imellem Forfyrene.
Bestemmelser for Besejling af den gravede Rende:
Skibe med saa stort Dybgaaende, at de ikke kan passere Barren uden gennem
den gravede Rende, skal, hvad enten de agter sig til eller fra Fjorden, i betimelig Tid
tilkendegive dette ved følgende Signaler:
a. Om Dagen: Paa Fortoppen NZ efter »International Signalbog«.
b. Om Natten en rød Lanterne, der lyser Horisonten rundt og er synlig i en Afstand
af mindst 2 Sin, og som for Dampskibes Vedkommende skal hejses paa Fortoppen
under Toplanternen i en Afstand fra denne af mindst 1 m og for Sejlskibes Ved-
kommende i en Højde af mindst 3 ni over Skroget, saaledes at den ikke kan for-
veksles med den røde Sidelanterne.
Disse Signaler skal forblive hejst, indtil Barren er passeret.
Under Bugsering føres Signalet af det bugserede Skib.
c. I Sigte af andet Skib eller Fartøj samt i Taage, Regn eller Snetykning, saavel om
Dagen som om Natten: 4 paa hinanden følgende Toner (lang—kort—lang—kort)
med Dampfløjte eller Taagehorn.
Skibe med mindre Dybgaaende har ikke Ret til at føre eller give de foran-
nævnte Signaler.
Naar Skibe kan formodes at mødes i Renden, skal det eller de indgaaende Skibe
v®nte, til det eller de udgaaende Skibe har passeret Renden.
Skibe, der paa Grund af Dybgaaendet ikke er nødsaget til at holde sig i Renden,
skal under alle Omstændigheder gaa af Vejen for saadanne, der kun kan benytte Renden.