Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kapitel X. Smaalands-Farvandet W.-lige Del. 571
Karrebæksminde er Havnestad for Næstved. Der findes Toldsted.
Kat t ebæksminde Havn er den eneste Havn, som findes paa denne Kyst.
Den danner Indløbet til en Kanal, gravet fra Søen til Karrébæk-Fjord. Dybden uden
for Havnen og i den yderste Halvdel af Havnebassinet er 5,8 m, i den inderste Halvdel
langs Midtmolen 4,8 m. Vanddybden er paa sine Steder aftaget, saa at der i Stedet for
ö,8 m kun er 5,0 m.
Strøm. Ebbe og Flods Virkning paa den indenfor liggende Karrébæk-Fjord foraar-
sager en meget haard Strøm i Havnen. Farten kan blive 4 à 4% Sm. Vindforholdene
indvirker stærkt paa Strømmen. Paa Grund af Strømmen fraraades det at søge Havnen
uden Lods.
Strømmen skifter med roligt Vejr regelmæssigt hver 6 Timer. Med indgaaende
Vande stiger Vandet i de første 3 Timer og falder i de næste 3 Timer; med udgaaende
Vande falder Vandet i de første 3 Timer og stiger i de sidste 3 Timer. Forskel mellem
Middelhøj vande og -lavvande 0,5 m. N.-lige Vinde kan give indtil 1,4 m Højvande,
S.-lige og E.-lige indtil l,x m Lavvande.
Med 1,9 m Dybgaaende kan Skibe gaa op til Næstved. Trafikken besørges med
23 store og 2 mindre Pramme, der tilhører Havnevæsenet og bestilles hos Bugser-
bådens Fører.
Fyr. Paa Midtmolens NW.-Hjørne et hvidt og rødt Fyr, der viser En-Fmk. hver
5 s-. Det hvide Lys er synligt i Pejlinger fra c. 320° gennem 0° til 95°, det røde Lys i
Pejlinger fra 95° til c. 130°. Grænsen mellem hvidt og rødt Lys leder omtrent midt
igennem Havneindløbet. Brændetid: 1. Aug.—1. Maj. Naar Fyrapparatet kommer i
Uorden, vil Fyret vise fast Lys.
Uden for Havnen ligger to Varpetønder.
Lods. I Karrebæksminde bor en Lods, som lodser til og fra Havnen samt til Næstved,
og som desuden kan bringe Skibe N. paa til Korsør og Nyborg, S. paa til Guldborg og E.
paa til Grønsund.
Bugserdamper, som bugserer til Næstved, findes.
Anduvning. For at undgaa den fra Enø udskydende Hage, bør man »ikke trække
Karrebæk Kirke E. for Havnehovedet«.
Besejling af Agnø-Fjord. Ledemærket ind i Agnø-Fjord er: »Kulsbjerge højeste
Humpel over Kastrup Kirke«, hvilket Mærke fører i c. 4,7 m Vand ind til en god Anker-
plads tværs af Agnø-Ron.
Med S.-lige Vinde kan der ankres paa Landgrunden N. for Knudshoved.
4. Farvandet mellem Laaland og Øerne N. for Laaland med Guldbora-
Sund.
Laalands N.-Kyst fra Ravnholt-Hage til Guldborg-Sund og de N. for
Kysten liggende Øer. For Oversigtens Skyld deles Beskrivelsen saaledes:
A. Kysten fra Ravnholt-Hage til Saxkjøbing samt Øerne Raagø-Kalv, Raagø
°g Lindholm.
B. Det fra Stensore udskydende store Flak med de paa samme liggende Øer:
Askø, Lilleø, Fejø, Skalø og Vejro.
C. Det fra Vigsnæs udskydende Flak med Øerne Vigsø og Fæmo.
I). Farvandet mellem Øerne, samt mellem disse og Laaland.
A. Kysten fra Ravtiholt-Hage til Saxkjøbing samt Øerne Ilaagø-
ALalv, Raagø og Lindholm.
Laalands N.-Kyst. Den W.-lige Del er lav og skovklædt omtrent helt til Strand-
anten. Blandt Skovene er Ravnholt-Skov, Urne-Skov, Nybygd-Vesterskov og Nybygd-