Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kapitel X. Smaalands-Farvandet W.-lige Del. 575
Besejling af Oreby-JEtemle. Man søger ind i den yderste Del af Bandholm-Rende
i Mærket: »De to Baaker paa, Lindholm overet«, derefter drejer man N. om den stribede
Stage med 1 opadv. Kost over 1 Halmvisk og gennemsejkr Renden efter Afmærk-
ningen og følgende Mærker:
»Det lille Taarn paa Oréby-Gaard overet med Baaken S. for Stensore Skov« (Pejling
121°), hvilket Mærke leder fra Bandholm-Rende indtil Rendens Knæk SW. for Skovsand.
»Stangbaaken og den trekantede Baake N. for Raabjerg overet« (Pejling 132%°)^
hvilket Mærke leder fra Rendens Knæk SW. for Skovsand indtil Rendens Knæk E. for
Stengrund.
»Stangbaaken ved Inderenden af Oreby Bro overet med Stangbaaken WNW. for
Broen« (Pejling 109%°), hvilket Mærke leder fra Rendens Knæk E. for Stengrund, indtil
Renden drejer S. i forbi Broen.
. Herfra indtil Saxkjøbing Havn maa man sejle efter Afmærkningen.
Mindre Skibe behøver ikke at følge Renden. Til Vejledning for at søge ind i Fjor-
den tjener Mærket: »E.-Kant af Skovene ved Kragenæs overet med den lave Del af Lind-
holm«, hvilket Mærke leder op imod Indsejlingen til Saxkjøbing-Fjord.
B. Det fra Stensore udskydende store Flak med de paa samme liggende Øer
Askø, Lillee, Feje, Skale og Vejre.
Stensore kaldes den Halvø, som
danner N.-Siden af Saxkjøbing-Fjord.
Den er til Dels skovbevokset, især paa
W.-Siden. Halvøens N.-Spids hedder
Fodsnæs.
Af kendelige Punkter ses Oréby-
Gaard, som er rød med to slanke Spir,
af hvilke det N.-ligste er det højeste.
Længere inde i Landet ligger følgende
Kirker: Taars Kirke (554), hvid med
1’aarn som en almindelig Landsbykirke,
554. Taars Kirke.
og Saxkjøbing Kirke med slankt Spir (555).
Aske er en lav, flad 0, som ligger c. 3 Sm NW. for Stensore. Paa Øens N.-Side
ligger en lille By med Asko Kirke, som er hvid og omgivet af Træer; paa NE.-Siden
Hgger Askø Mølle.
Bro. Ved W.-Enden af Øens S.-Side en Bro med 2,7 m Vand.
Fyr. 2 hvide, faste Ledefyr overet leder til Broen. Bagfyret staar c. 200 m E.
^or Broen. Brænder fra 1. Oktober til 1. Marts fra Mørkets Frembrud til Kl. 9 Em.
Forfyret staar paa Broen. Brænder hele Natten fra 1. September til 1. Marts.
Lilleø er ligeledes lav, flad og beboet. Den ligger N. for Askø og er forbundet
med denne ved et Flak, hvorpaa der er under 1 m Vand.
Fejø ligger c. 2 Sm NW. for Lilleø og lige over for Kragences paa Laaland. Den
har en Udstrtekning af c. 3% Sni > °? W. og c. 3 Sm i N. og S. Den er meget tæt
bebygget, men temmelig flad og uden Skov.
SE.-Siden af Øen danner en stor Bugt, Dybvig, i hvilken Fejø Havn ligger; Fejø
®-'Pynt bøjer ud i SE. og kaldes Fejø-Sletter eller Sietteren.
Øens S.-Pynt hedder Avernakke og er en lav, flad Landtunge.
Mod NW. har Fejø to Pynter, af hvilke den E.-lige hedder Skovnakke, den W.-
lige Draget.