Den Danske Lods

50 Kapitel I. Farvandenes Afmærkning. I. Afmærkning af Sejlløbene. Et Farvands Styrbords Side er den Side, som et Slab for Indgaaende har om Styrbord. Et Skib er for Indgaaende, naar det kommer fra Søen. Forbinder et Sejlløb to Farvande eller — ved Grunde adskilte — Farvandsafsnit, saa er Styrbords Side af Løbet den Side, der haves om Styrbord, naar Skibet for Ind- gaaende kommer fra Retninger, der ligger mellem retv. Nord (inkl.) over Vest til Syd (ekskl.). Skifter Sejlløbet flere Gange Retning saaledes, at der kan opstaa Tvivl om, hvilken Side der skal betegnes som, Styrbords Side, regnes hele Farvandet efter Ind- løbet til den nordligst liggende Del af Løbet. Anduvningstønder. Som saadanne anvendes — foruden Lys-, Fløjte- og Klokke- tønder — Baaketønder. Undertiden er de forsynet med Spejl i Toppen, der ved Tilbage- kastning af Straaler fra en Lyskilde kan lyse i lang Afstand. Tondernes Farve følger Reglerne for den øvrige Afmærkning. Sejlløbenes Styrbords Side er afmærket med røde Spirtønder og Bagbords Side m,ed sorte Spidstønder. Hvor flere Sejlløb ligger tæt ved hinanden, saa at Forveksling af Sømærkerne kan finde Sted, eller hvor Dybden ikke tillader Udlægning af Spirtønder, udlægges røde Stumptønder i deres Sted. Hvor faste Sømærker anvendes, er Styrbords Side af Farvandet afmærket med røde Baaker med Stage, der tillige kan have Topbetegnelse, eller med Stangmærker, Bagbords Side med sorte Baaker uden Stager eller Topbetegnelse eller med Prikker. Stangmærker og Prikker er som Regel umalede. Som Midtfarvandsmærker anvendes rod og sort lodret stribede Kugletønder. Til Afmærkning af landløse Grunde eller Spidsen af en i Sejlløbet udgaaende Land- grund anvendes Baaker eller Baaketønder. Midtfarvandsgrunde, der deler Sejlløbet i to sejlbare Løb, der atter senere forenes til et Løb, er paa deres yderste Ender afmærket med rød og sort lodret stribede Baaker eller Baaketønder m,ed et staaende Kors som, Topbetegnelse (Krydstønder). Sømærker, der udlægges i Farvandene til Advarsel, saasom, Lydtønder soin, frem- skudte Taagesignaler, er sort og hvid tætnede og forsynet med Navnet paa det nær- meste i Sokortene anførte Sted. IL Afmærkning af Grunde uden for Sejlløbene. Hertil anvendes hvide Spirtønder, Baaketønder, eller Baaker, der enten anbringes paa selve Grunden eller paa dens Sider. I sidste Tilfælde er de forsynet med Topbeteg- nelse bestaaende af to lodret over hinanden anbragte ligesidede Trekanter, saaledes at paa Sømærker paa Nordsiden har Trekanterne Spidsen opad, paa Sydsiden Spidsen nedad, paa Østsiden Spidserne fra hinanden og paa Vestsiden Spidserne mod hinanden. Skal der, for at undgaa Forveksling, udlægges flere Sømærker paa samme Side af Grunden, gives de desuden andre af de brugte Topbetegnelser. De paa selve Grunden staaende har som. Topbetegnelse en Cylinder, der har samme Højde som Bredde. Paa Sømærkerne er endvidere paan^alet med sort Grundens Navn, helt eller i For- kortelse, og paa Sømærker ved Grundens Sider tillige Bogstaverne N., S., O. eller W. Vinterafmærkning. Naar Isen begynder at danne sig i Kystfarvandene, bliver mange Sømærker inddraget eller erstattet med mindre Sømærker, men af samme Farve og Form. Sommerafmærkningen er angivet i Søkortene, og Vinterafmærkningen bliver hvert Aar bekendtgjort i »Nachrichten für Seefahrer«