Den Danske Lods

584 Kapitel X. Smaalands-Farvandet W.-lige DeL »SE.-Kant af Kellernæs-Skov overet med NW.-Kant af Skoven paa Lindholm«; sam- tidig er Øerne Askø og Lilleø netop adskilt, og de W.-ligste Buske paa Askø er under Lindholm. W ., S. og E. om Stemme-Tofte findes vel et Løb med Dybder fra 4,7 til 10 m; men, da der ikke i Nærheden findes nogen Ladeplads, er det uden Betydning for Skibsfarten. X Mellem Skjelle-Rev og Vigsø-Flak findes en Bugt med 6,3 à 8,8 m Vand. I Bunden af denne er der under Fæmø god Ankerplads, især med W.-lige og N.-hge Vinde. Falster NW.-Kyst. Den NW.-lige Del af Falster bestaar af en lav, til Dels skovbevokset Halvø. De vigtigste Skove er Resle-Skov og Vaalse-Vesterskov. Kendelige Punkter er: Vaalse Kirke (544), der er rød med spidst Taarn, Kippinge Kirke (545) med slankt Spir, samt Nørre-Vedby og Nørre-Alslev Kirker, almindelige' Landsbykirker, den første lyserød, næsten hvid, den anden hvid. Suder O er en lille, flad 0 ud for Resle-Skov. Landgrunden. Fra Falster NW.-Kyst skyder store, brede, uregelmæssige Flak sig langt ud mod NW., saa at 6-m Kurven ligger indtil 3% Sm fra Kysten, og Dybden inden for 10-m Kurven er meget ujævn. Sudere-Flak er et bredt, urent Flak med Sten, som paa alle Sider omgiver Suderø og forbinder den med Land. Mod W. naar Flakket c. 0,8 Sm ud med under 4 m. Afmærkning. Paa Flakkets NW.-Side staar i 3% m en Halnrprik. Kogrund. NW. for Suderø-Flak og forbundet med dette ved en Revle med c. 4 m Dybde ligger Kogrund, som har fra 1,5 til 3,5 m Vand og en Udstrækning af c. 1 Sm med under 4 m. Bundarten er Sten. Afmærkning. Grundens NW.-Ende er i V/2 in Vand afmærket med en Halmprik. Paa SE.-Siden staar i 3 m Vand en Rispiik. Vesterskov-Flak. Fra Vaalse-Vesterskov strækker et Flak sig N. og W. ud. Paa de inderste % Sm findes en Mængde Sten og Dybder under 2 m, og endnu V/2 Sm fra Land er der kun 3,x m. Afmærkning. NW.-Siden af Flakket er i 3y2 m Vand afmærket med en Halmprik. NW. for Vesterskov-Flak, c. 2% Sm NW. for Vaalse-Vesterskov, ligger en støne Plade med 3,7 à 5,6 m Vand; mellem denne Plade, Kogrund og V ester skov-Flak er der Dybder paa 6 à 10 m. Besejling af Farvandet E. îor Fæmo. Angaaende Sejladsen mellem Kogrund og Skjélle-Rev, se Besejling af Guldborg-Sund Side 586. SE. om Kogrund) mellem denne og Suderø-Flak, fører Mærket: »Midten af Blaabjerg overet med Kastrup Kirke«. For at gaa uden om Vesterskov-Flak maa man trække »Kirken sin Højde fri SE. for Blaabjerg«. Paa denne Maade faar man c. 3,i m Vand. Denne Gennemsejling benyttes en Del af Smaaskibe i indenrigs Fart. I Efteraaret 1917 har en Dampor med c. 2,8 m Dybgaaende rørt • Grunden tæt NE. for Vageren Kogrund SE., og indtil nærmere Undersøgelse har fundet Sted, bor Skibe med større Dybgaaende end 2,5 m derfor gaa W. om Kogrund. Guldborg-Sund cr Farvandet mellem Laaland og Falster. Dets Grænse mod N. er Linien fra Vigsø uden om Pullerne N. for Hjulsand til Suderø, Grænsen mod S. er Linien fra Flinthorne-Rev til Skjelby. Den væsentligste Skibsfart paa Guldborg-Sund gaar til Nykjøbing paa Falster, c. 12 Sm fra Sundets N.-lige Indgang. N. fra til Nykjø- bing er Dybden 6,2 m, S. fra kun 2,2 à 2,6 m. Under normale Forhold tager Lodserne Skibe med et Dybgaaende af indtil 2,2 m gennem den S.-lige Del af Sundet. Strømmen i Sundet skifter med roligt Vejr regelmæssigt og løber da med 1 à 2 Sm s Fart; med uroligt Vejr og især med SE.-lig Kuling, der nylig har sat ind, kan den i flere