Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kapitel X. Suiaalands-Farvandet E.-lige Del.
Hejses desuden et blaat Flag, skal der varpes gennem Broen.
Broen og en Strækning af 100 m paa hver Side af Broen skal passeres med mindsket
Fart. Man maa ikke ankre nærmere Broen end 170 m, og man maa ikke ankre saaledes,
at man kommer til at ligge til Hinder for de Fartøjer, som vil passere Broen.
Fyr paa Jernbanebroen. Paa hver af de to Afviserpiller, hvoraf der er en paa
hver Side af Broen, er anbragt et hvidt, fast Fyr. Stativer. Brænder ikke, naar Far-
vandet er spærret af Is.
Telegraf-Kabler. Langs Jernbanebroen ligger Telegraf-Kabler.
Fare, c. 4 Sm E. for Masnedø, er lav og skovløs; paa Øen ligger et Par Gaarde
og midt paa den en lille, lav Mølle.
Boge er kun skilt fra Farø ved et Flak med saa ringe Dybde, at man ved Middel-
vandstand kan køre mellem Øerne. Den er c. 3 Sm lang i E. og W. og 1% Sm bred.
Den E.-lige Del er skovbevokset, i øvrigt er Øen bakket og meget tæt bebygget. Kende-
lige Punkter er Bogø Kirke og Bogø Mølle, som ligger lidt E. for Midten af Øen; de ligger
i N. og S. for hinanden, Kirken er graa og har Taarn som en almindelig Landsbykirke.
Bogø Fyr. (Se Side 6( 1).
Terre ligger NE. for Bogø og har i E. og W. en Udstrækning af 1% Sm. Paa
Øen ligger Tærø-Gaard samt en Mølle. Paa en Bakke paa Øens E.-lige Del er der rejst
en Baake med firkantet Tavle paa Toppen, Tærø Lodsmærke, og neden for Bakken fire
Mærkestager, de to bageste med Ballon, de to forreste med Tværtræ paa Toppen; de
benyttes ved Sejladsen N. for Tærø.
Lillee er en lille, ganske flad 0, som ligger paa Flakket c. l/2 Sm W. for Tærø.
Møen NW.-Kyst. Fra et Punkt c. I Sm E. for Bogø gaar Møen NW.-Kyst
med enkelte Indskæringer NNE. i indtil Koster, som danner en fremspringende Pynt,
hvorpaa Koster Færgegaard og Færgehavn ligger. E. for Koster dannes
en stor Bugt, i Bunden af hvilken Byen Stege ligger ved Indløbet til
det udstrakte Stege-Nor. Bugtens NU-Side er den i NW. udskydende
Halvø Ulvshale, hvis yderste Del er skovklædt. Kendelige Punkter
paa denne Del af Møen er: Borren, en 33 m høj, meget kendelig Bakke,
som ligger c. 1 Sm SW. for Koster, Stege Kirke (565) med slankt Spir,
den meget høje og slanke Skorsten paa Stege Sukkerfabrik SW. for
Kirken og Stege Mølle NE. for denne.
Lindholm og Tyrholm er smaa, lave Øer i Bugten NW. for Stege, den første
omtrent midt i Bugten, den anden mellem Lindholm og Ulvshale W.-Pynt.
Nyord, som ligger W. for Ulvshale, er en flad, skovløs, temmelig høj 0, hvis
største Udstrækning, c. 1% Sm, er i WSW. og ENE., i N. og S. lidt mindre. Paa S--
Siden af Øen ligger Nyord By, i hvilken den lave Kirke med spidst Spir er kendelig-
Paa en Bakke tæt W. for Byen er bygget et Stillads, der benyttes til Udkig af Lodserne,
som bor i Byen.
Paa det store Flak N. for Nyord ligger flere Smaaholme, blandt hvilke Danmark5'
Holm og Ægholm er de vigtigste.
Nyord Havn paa Øens S.-Kyst har 2,x m, i Indløbet 2,7 m Vand. Paa W.-Molen
brænder i mørke Nætter en hvid Lanterne, naar Baad ventes.
A. Masnedsund. Landgrunden paa Sjælland Siden er stejlt opgaaende
4 m; i den W.-lige Del af Sundet ligger denne Kurve indtil 400 m fra Land, men nærin®r
sig dette mere og mere, indtil den ud for Masnedsund By er ganske tæt ved Kysten. 2-^
Kurven ligger c. 2C0 m fra Land, men imellem 4-m og 2-m Kurverne er der Puller m