Den Danske Lods

Kapitel X. Smaalands-Farvandet E.-lige Del. 605 S.-Siden. Ud for Farnæs-Pynt er Landgrunden smal og meget stejlt aflaldende, men S.-ligere breder den sig og har i Bugten W. for Stubbekjøbing c. 1/2 Sm’s Bredde, dog er den hele Vejen stejlt affaldende fra c. 2,5 m til over 11 m. En lille 3,4 m Sandpulle ligger c. % Sm NW. for Stubbekjøbing Havn i Mærket: »Ore Mølle over Midten af det E.-lige Bolværk i Stubbekjøbing Havn«, regnet fra Indløbet til Havnens NE.-Hjørne. Pullen er skilt fra Landgrunden ved et Løb med over 11 m Vand. Farvandet er paa de ovennævnte Undtagelser nær fuldkommen rent, Dybden er W. for Bogø indtil 38 m; den dybe Rende med over 20 m ophører W. for Bredemands-Hage Besejling aï Sodse-Gab. Om Dagen. Som ovenfor nævnt søger man N. fra ind i Sodse-Gab i Mærket: »Stubbekjøbing Kirke (572) over Bogø SW.-Pynt«; man trækker da efterhaanden Kirken fri af Pynten, som kan passeres ganske klos i indtil 100 m Afstand. For at gaa fri af den fra Bredemands-Hage udskydende Grund maa man holde sig W. for Mærket: »Ore Mølle over Skuret paa NW.-Hjørnet af Stubbe- kjøbing Havn«, i hvilket Mærke man faar 5,s m. Paa W.-Siden af Farvandet kan man staa over, indtil »Valdemar s-Taarn (540) trækker til Farnæs- Pynt«. Naar »Fanefjord Kirke (574) er over S.-Kant af Færge- gaarden ved Borgsted«, kan man staa E. over, fri S. om Bredemands- Hage, dog maa man, for at gaa S. om 5,0 ni Pullen, trække »Kirken 0 r fri S. for de S.-ligste Huse ved Borgsted«. Man gaar i dybt Vand NE. om 3,4 m Pullen ud for Stubbekjøbing, naar »Masnedø Gaarde 574. Fanefjord Kirke, er vel fri uden for Farnæs-Pynt«. Om Natten. Kommende W. fra i Bogo Fyrs hvide Vinkel kan man, saasnart Stubbekjøbing Vinkelfyr viser grønt Lys, dreje SE. over. Man søger derefter ind i dette Fyrs hvide Vinkel. Saa snart Harbølle-Pynt hvide Bagfyr er overet med det røde Forfyr, kan man dreje E. over og holde Bagfyret vandrende mellem Forfyrene. Vil man undgaa Flak- ket fra Bredemands-Hage, maa Bagfyret holdes nærmest det grønne Forfyr. (Se Side 606.) Ankerpladser. Paa Grund af de store Dybder og den stejlt opgaaende Landgrund findes paa denne Strækning ingen gode Ankerpladser for større Skibe, hvonmod smaa Skibe kan ankre under Land i 2% à 3 m Vand ud for Sortsø By i Bugten W. for Stubbe- kjøbing. C Grønsdnd. Grønsund er Sundet imellem Møen og Falster. Grænsen mod Østersøen er en Linie fra Madses-Klint uden om Grundene til Hestehoved-Pynt. Grænsen mod W. er en Linie tværs over Farvandet W. for Stubbekjøbing. Møen SW.-Kyst. Lige over for Bogo SE.-Pynt skyder Halvøen Borgsted sig ud mod W.; det er en lav Halvø, paa hvilken Grønsund Færgested ligger; herfra er der Færgefart til det ligeoverfor paa Falster liggende Færgested. S for Borgsted gaar Fanefjord, i hvilken der er under i m \ and, ind i K- ig Ding. S. for Fjorden gaar Kysten i SE.-lig Retning indtil Harbølle-Pynt, som er lav og drejer derefter E. i indtil Madses-Klint, hvor Kysten bøjer NE. . Omtrent mi imellem Harbølle-Pynt og Madses-Klint ligger den lave fremspringende Pynt Læge-il , Landet S. for Fanefjord er lavt og skovløst, men højnet sig N. ' Madses-Klint er skovbevokset. (Se iøvrigt Kapitel VIII, Østersøen, Side W Kendelige Punkter. Ved Bunden af Fanefjord ligger F ane fjord Kirke (• ), en kendelig, høj, hvid Kirke, N. for denne Koxeby Mølte; og E for samme to :Møller i Harbølle By. Endvidere ses den kendelige Bonde Mølle, en Stubmø e, son en lille spil Høj c. % Bm fra Stranden, samt NE. for Fagord den 48 m høje, spdse Bakke, Præstébjerg.