ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
Kapitel X. Smaalands-Farvandef E.-lige Del. 607 Hestehoved Vinkelfyr (se Side 466). Grønsund deles ved Skansepynt i en W.-lig og en E.-lig Del. Den W.-lige Del. N.-Siden. Bogø Landgrund E. for BredemandsHage vedbliver at være temmelig bred og stejlt afialdende til Dybet, men aftager E. efter i Bredde, saa at denne ud for Bogø SE.-Pynt kun er c. 200 m. Bogø-Letten. Mellem Bogø og Møen findes et stort Flak, Bogø-Letten, med under 1 m Vand; det falder ligesom den øvrige Landgrund stejlt af mod Grønsund. Fra Borgsted til Harbølle-Pynt. Ud for Borgsted har Landgrunden med under 2 m Vand en Bredde af c. 425 m, hvorfra den falder stejlt af mod Dybet; men E. efter aftager Bredden, saa at der ud for Harbølle-Pynt er stejldybt tæt ind til Land. S.-Siden. Landgrunden fra Stubbekjøbing til Skansepynt. Ud for Stubbe- kjøbing har Landgrunden en Bredde af 500 à 600 m med meget ujævn Bund, fra 1 m til 3 m Dybde, og bestaar hovedsagelig af Sand og Sten; den aftager i Bredde E. efter, men er overalt stejlt affaldende til den dybe Rende. Ud for Skansepynt er der stejl- dybt tæt ind til Land. Farvandet fra Stubbekjøbing til Skansepynt er fuldstændig rent med indtil 21 ni Dybde. Besejling af Grønsund W.-lige Del. Om Dagen. Mærket: »Fanefjord Kirke (574) over S.-Kant af Færgegaarden ved Borgsted«, holdes E. efter, indtil Stubbekjøbing er vel passeret. (Se Side 605). Naar: »Harbølle-Pynt er trukket netop fri af Skansepynt«, tages dette Mærke, som leder Farvandet igennem til hen imod Skansepynt, der ligesom Harbølle-Pynt kan passeres ganske klos. Om Natten holdes Harbølle-Pynt hvide Bagfyr vandrende mellem det røde og det grønne Forfyr, indtil man kommer ind i Borgsted Fyrs hvide Vinkel. (Se Side 606). Havne og Broer. (Se Side 602 og 606). Ankerplads. Den bedste Ankerplads er ud for Stubbekjøbing, hvor man kan ankre overalt efter Dybgaaendet. Telegraf-Kabel. Fra et Punkt c. 400 ni W. for Bogø SE.-Pynt ligger et Telegraf- Kabel i S. !/4 W. til c. % Sm E. for Stubbekjøbing. Dets Retning angives ved to Kabel- Baaker paa Bogø. Fra Færgebroen ved Borgsted ligger et Telegraf-Kabel i S. til lærgebroen paa Falster. Dets Retning angives ved to Kabel-Baaker paa Falster. Lodser. Grønsund Lodser bor paa Skansepynt tæt N. for Lodstaarnet og lodser W. fra kommende Skibe Grönsund ud, og E. fra kommende Skibe til Masnedø og Tærø. Den E.-lige Del (beskrevet fra Østersøen indefter). Landgrunden. Møen Siden. Ud for Madses-Klint er Landgrunden til 4 m kun c. 250 m bred med Sand og Sten, men uden for 4-m Kurven findes Puller med 3,8 m Vand indtil c. 1 000 m fra Land. Landgrunden breder sig W. efter og danner mellem Læge-Huk og Harbølle-Pynt Flæske-Grund, som skyder sig over % Sm ud med under 4 m Vand og paa SW.-Siden falder stejlt af til den dybe Rende. Paa SW.-Siden af Flceske-Grund ligger en 1,9 m Pulle tæt inden for 4-m Kurven. Bundarten er Sand °g Sten. Afmærkning. Paa SW.-Siden af Grunden ligger i 7% m Vand en rod Vager med 1 opadv. Kost. T . W. for Harbølle-Pynt er der stejldybt tæt ind til Land, M. efter mod Borg- ad breder Landgrunden sig mere, men falder stejlt af fra 1 à 2 m til Dybet.