ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
Kapitel XI. Farvandet Syd for Fyen. 613 smal Landstrimmel, Drejet, er 30 m høj og viser paa S.-Siden stejle, lyse Skrænter mod Søen. Horne Kirke er højtliggende og meget kendelig (405). Dyréborg er et Fiskerleje NE. for Knolden. Landgrunden paa S.-Siden af Horne-Næs indtil Knolden er meget smal; 6-m Kurven og 10-ni Kurven ligger ganske tæt ved hinanden, og Landgrunden falder desuden temmelig brat af til større Dybder. Fra Knolden S.-Side, hvor Landgrunden er noget bredere, ud- gaar i SE.-lig Retning en c. 1% Sm lang Sandhage, paa livis Yderende Knastegrund ligger. Knastegrund er en Stengrund med 0,6 m Vand paa det lægeste. Mellem. Knastegrund og Land er der 4,0 à m Vand. Afmærkning. Knastegrund er paa S.-Spidsen i m Vand afmærket med en hvid Stage med 2 Halmviske, paa SW.-Siden i 3 m Vand med en Halmprik og paa NW.-Siden i 3% m Vand med en Risprik. Knoldsand skyder sig 0,4 à 0,5 Sm E. og NE. ud fra Knolden og er stejlt af- faldende. S.-Siden af dette Flak kaldes Knoldhjørne. Mellem Knoldhjørne og Knastegrund gaar en dyb og ren Bugt tæt ind under Knolden. Fra Knoldhjørne skyder en Hage sig saa langt E. ud mod Lille-Grund, at der møllem disse to Grunde kun er en ganske smal Rende med 6,5 m Vand. Paa Enden af Hagen er der 3,7 m Vand, længere inde mod Knoldhjørne 5 m. Afmærkning. Knoldhjørne er paa S.-Siden afmærket med to Halmprikker, og Knoldsand er paa Flakkets E.-Side afmærket med en Halmprik, der alle staar i Sy2 m- Lille-Grund er en Stengrund, der ligger c. % Sm ESE. for Knolden, paa enkelte Stene er der kun 0,9 m Vand. Afmærkning. Paa Grundens ’E.-Side staar i 3% à 4 m Vand tre Halmprikker. Lyø-Krog er Farvandet mellem Horne-Land og Lyø. Lyø er den W.-ligste af det store Antal Øer i Farvandet Syd for Fyen. Den NW.- lige Del af Øen er flad, den E.-lige høj og bakket, paa S.- og W.-Siden falder Kysten af med Skrænter mod Søen. Paa Øen ligger en kendelig Mølle samt en Landsby med Kirke, der kun vanskeligt ses fra Søen, da den næsten er skjult af Træer. (Se Side 421). Fra N.-Pynten udskyder i E.-lig Retning Lyø-Trille eller Revet. Det er en lille Sandhage, der falder meget stejlt af til 20 m, men den skinner næsten altid igennem. Landgrunden paa N.-Siden af Ly o er temmelig brat afialdende, undtagen i den saakaldte Lyø-Havn, der er Bugten S. for Lyø-Trille, hvor det grunder mere jævnt op. Landgrunden omkring Lyø E.-Pynt hedder Lyø-Sand og strækker sig c. % Sm NE. ud. Sandet er paa N.-Siden stejlt affaldende fra 4 til 20 m. Paa E.- og S.-Siden af Lyo er Landgrunden ud til 6 m Dybde fra 0,2 til 0,6 Sm bred, paa E.-Siden falder Grunden stejlt af fra 6 m til 11 à 15 m, paa S.-Siden er Grunden saa jævnt opgaaende, »t man kan lodde sig til den. En 3,4 m Pulle ligger SE. for Lyø E.-Ende lidt inden for 6-m Kurven, og en 6,2 m Pulle, Laksholm, ligger E. for Lyø E.-Ende 1 11 m Vand, c. 300 m uden for Landgrunden. Paa W.-Siden strækker Landgrunden, Lyø-W.-Flak, sig med en Hage c. 1% Sm AV. ud med under 10 m Vand. Omtrent 1,2 Sm fra Land ligger en Stenpulle med 4,7 m Vand i Linien: »E.-Kant af Helnæs til W.-Kant af Horne-Næs«. Bundarten paa Landgrunden er Sand med store Sten i Landingen langs S.- og W.-Kysten og paa N.-Kysten W. for Anlægsbroen. (Se nedenfor). Afmærkning. Lyø-Trille er paa E.-Enden afmærket med en Risprik, der staar i 2 m Vand. Lyø-Sand er paa NE.-Spidsen af Sandet i 2 m Vand afmærket med en rød Stage med 2 opadv. Koste, og paa E.-Siden i 3y2 m Vand med en Risprik.