ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
626 Kapitel XI. Farvandet Syd for Fyen. Pælene med Balloner til Ledefyrene paa Taasinge og Turø kan benyttes til Be- sejling om Dagen paa samme Maade som Ledefyrene om Natten. Angaaende Dybden i Ledefyrlinierne, se Side 624. Ankerpladser findes følgende Steder: Ud for St. Jørgen Kirke, paa Øre-Flak, ved Troense og i Eghavnen, og paa Flakket fra Sundets W.-Side N. for Valdemar-Slot, hvor man maa ligge c. 400 m S. for Haimprikken. Telegraî-Kabel. Seks Telegraf-Kabler gaar fra et Punkt 110 m E. for Svendborg Færgehavn til et Punkt c. 200 m E. for Vindeby Færgehavn. Retningen angives ved to Kabel-Baaker paa Fyen. Et Telegraf-Kabel gaar fra Kysten E. for Skibsbygger- pladsen i Troense til Maar odde paa Turø. Retningen angives ved to Telegrafpæle med Trekant paa Turø. Lunke-Bugt skærer sig S. for Svendbor g-Sund ind i Taasinge NE. fra, men er uden Betydning for Sejladsen. Ud for Valdemar-Slot ligger en Anlægsbro. (Se Side 622). Vemmenæs er den Halvø paa Taasinge, som begrænser Lunke-Bugt E.-Side. NE.- Pynten hedder Stenodde. Landgrunden omkring Vemmenæs ud til 6 m er c. % Sm bred og jævnt afgaaende. Fra Stenodde skyder ct lille Stenrov sig c. 400 m NE. ud. Godt 1 Sm S. for Stenodde bøjer Landgrunden langs Vemmenæs E.-Kyst E. i tværs over Farvandet og forener sig med Landgrunden fra Langeland S. for Næs-Hoved. Afmærkning. Yderenden af Stenrevet uden for Stenodde er i 5% ni afmærket med en Risprik. En lille Klokketønde ligger tæt NE. for Prikken. Langelands Kyst fra Næs-Hoved (54° 59' N. 10° 46y2' E.) til Rud- kjøbing (54° 56y4' N. 10° 42%' E.). Siø. Landet hæver sig fra Kysten jævnt ind- efter; det er godt bebygget og har mange levende Hegn. Kendelige Punkter er: Tullebølle, Simmerbølle (598) og Budkjøbing (599) Kirker, begge de to første har lavt Taarn, den sidste et højt Spir, Hine Mølle, der er den første Mølle E. for Bud- kjøbing, samt et Ølbryggeri med en høj Skorsten tæt W. for Mollen. Omtrent y2 Sm N. for Budkjøbing ligger ved Stranden en Mærkesten, der er hvid- kalket. Det aabne Farvand mellem Turø mod N. og Grunden mellem Vemmerues og Næs-Hoved mod S. har en jævn Dybde af 7,2 à 12 m og er fuldstændig rent. Bunden er overalt blød. Rudkjøbing-Løb, der N. fra fører til Budkjøbing Havn og videre S. paa til Farvandet mellem Strynø og Langeland, begrænses paa AV.-Siden af N avers-Grund, der fra Færgeodde, Vemmenæs SE.-Pynt, gaar 2/2 Sm ESE. ud, af Siø Landgrund samt af Nordre-Sælgrund og Søndre-Sælgrund, paa E.-Siden af Middelgrund, Bevbjerg-Grund og Langelands Landgrund. Løbet er smalt og kroget med temmelig stejlt opgaaende Sider. Grundene, som begrænser Løbet, bestaar af Sand bevokset med Tang; enkelte Steder og navnlig paa Bevbjerg-Grund findes Sten. Over Bevbjerg-Grund er gravet en 500 m lang, 3,6 m dyb Rende, saa at den mindste Dybde i Løbet N. for Budkjøbing er 3,6 m; medens de gravede Render i det bugtede Løb til Budkjøbing Havn S. for Budkjøbing kun har 3,4 m Dybde. Fra Anduvnings-Vageren S. for Budkjøbing-Løb er der i NE.-lig Retning op mod Havnen gravet en c. 1 Sm lang, c. 20 m bred og 3;1 m dyb Rende. ^99. Rudkjøbing Kirke. 598. Simmerbølle Kirke i SSE.