Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
_____________________________________________
.. ...
________________________________...
628 Kapitel XI. Farvandet Syd for Fyen. _____________________
Klokketønder. Ved den N.-ligste Risprik ved Navers-Grund og ved den S.-ligste
Halmprik ved S.-Enden af den gravede Rende S. for Rudkjøbingligger en lille Klokketønde.
Tiudkjebing, der er den eneste Købstad paa Langeland, har c. 3 825 Indbyggere.
Der findes et Træskibsbyggeri. Byen har regelmæssig Postdampskibsforbindelse med
Korsør, Svendborg og Marstal, samt Dampskibsforbindelse med København.
Budkjebing Havn. Dybden er 3,7 à 4 m.
Strømmen løber altid tværs over Havneindløbet og tæt til Molerne.
Uden for Havnen ligger i c. 4 m Vand en Varpetønde.
Havnefyr. Fra N.-Molens Hoved vises fra en Pæl en Lanterne, der viser rødt
Lys over Søen og hvidt Lys over Havnen. Paa S.-Molens Hoved vises fra en Pæl en
Lanterne, der viser grønt Lys over Søen og hvidt Lys over Havnen; dette Fyr er tillige
Forfyr i Ledefyrlinien nærmest Havnen (se ovenfor).
Lods. I Rudkjøbing bor Lodser, der lodser gennem Rudkjøbing-Lob, til Marstal og
Svendborg-Sund E.-lige Indløb.
Tidssignal. (Se Side 99).
Besejling aï Lunke-Bugt og Budkjebing-Leb. Naar man fra Svend-
borg-Sund staar E. paa, er man forbi Middelgrund, naar »Hine Mølle er fri af Stenodde«,
og man kan cl a søge ned i Mærket: »Bregninge Kirke o veret med Valdemar-Slot«, hvilket
Mærke i over 7,- ni Vand leder fri S. om Turo og Turø-Rev, og kan dreje N. paa, naar
»Knarreborg-Skov E.-Kant er trukket hen til Huset paa Elsehoved«.
Skal man, kommende N. fra, til Rudkjøbing, søges Løbet i Mærket: »W.-Kant
af Faarevejle-Kohave til E.-Kant af Siø«, og naar i dette Mærke »Valdemar-Slot gaar
til Stenodde«, er man tværs af Anduvnings-Vageren for Rudkjøbing-Løb, hvorefter
Prikkerne følges, idet de røde Stager eller Stager med opadv. Koste holdes om Styr-
bord, de hvide Stager eller Stager med Halmviske om Bagbord, eftersom man be-
nytter de gravede Render eller det naturlige Løb.
Om Natten følges Fyrlinierne.
Skal man fra Rudkjøbing S. paa, følges Prikkerne.
Ankerplads. I Farvandet mellem Turø og Vemmenæs er der god Ankerplads for
større Skibe i 7% à 11 m Vand; Holde bunden er god, skønt, noget blød.
Ud for Rudkjøbing Havn kan der ankres i c. 3,7 m Vand.
Farvandet mellem Avernakø, Dreje og Ærø. Avernakø S.-Kyst.
Landgrundeii ved denne Øs S.-Kyst er intet Sted over % Sin bred og jævnt afgaaende
til 6-m Kurven, undtagen ved Avernakø SW.-Hjørne, hvor Landgrunden kun er c.
200 m bred og stejlt affaldende, saa at man vanskeligt kan lodde sig til den. Bund-
arten er Sand med Sten i Strandkanten. Angaaende Avernakø se i øvrigt Side 614.
Dreje er en skovløs og lav, næsten overalt flad 0, der ligger SE. for Avernakø
og ligesom denne falder i to Dele, en mindre W.-lig, Skoven, og en større E.-lig; de er
forbundet ved den smalle Landtange Drejet. Paa den E.-lige Del ligger Drejø By, Kirke
og Mølle.
Dreje Havn, paa Øens N.-Side, har % à 1 m Vand. En 880 m lang og 1,8 m
dyb Rende fører i S.-lig Retning til Havnen. W.-Siden af Renden er afmærket med
Risprikker. Ved en Sten med 1 m Vand, c. 35 m E. for Renden staar en Halmprik.
Bro. Paa Drejø E.-Side findes en 250 m lang Bro med 3,! m Vand ved Bro-
hovedet og 3l/2 m ved Broens E.-Side.
Landgrunden ved Øens N.-Side er bred og flak og staar i Forbindelse med det
næsten torre Sand om Flæskholm ved et Flak med kun lidt over 2 m Vand samt med
Landgrunden paa S.-Siden af Skaarø ved et andet Flak med 2 à 3 m Vand. Bundarten