ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
602, N -Enden af Korshavn høje Land til Drejø Kirke. Kapitel XI. Farvandet Syd for Fyen. Afmærkningen skifter E. for Grenshage for Skibe, som kommer fra Mørke- dyb og skal E. om Meyers-Grund til Rudkjøbing. (Se Side 612). Besejling af Mørkedyb. Naar man W. fra vil staa igennem Mørkedyb, søges Anduvnings-Vageren i Mærket: »Rudkjøbing Kirke (599) til S.-Kant af V aarø-Knude«. Fra Anduvnings-Vageren holdes SE. paa i Mærket: »Hessel- bjerg Mølle paa Langeland overet med SW.-Pynten af Birkholm«, hvilket Mærke holdes, indtil »Marstal Kirke (601) er midt imellem Store-Egholm og Lille- Egholm«, hvorefter man holder en Streg S.-ligere, fri af Birkholm. Derved trækker man efterhaanden: »N.-Enden af Korshavn høje Land til Drejø Kirke« (602), hvilket Mærke fører ned til den N.-ligste Prik, hvorpaa Prikkerne følges S. efter. Mærket: »Bjerreby Mølle overet med den hvide Mærkesten paa Grens- holm« fører ud. af Mørkedyb S.-lige Indløb, fri W. om Meyers-Grund og ned imod Anduvnings-Vageren paa Marstal Red. Mærket: »Bjerreby Kirke (594) overet med den hvide Mærkesten paa Bredholm«, leder fra Mørkedyb gennem Skaaen i 2,2 m Vand. Skal man fra Mørkedyb E. paa, følges Prikkerne paa W.- og S.-Siden af Grenshage, hvorpaa man holder ESE. efter, til man faar: »den N.-ligste Mølle ved Ærøskjøbing fri S. for Vesterskov«, saaledes hedder nogle Gaarde paa Skov- land c. % Sm SE. for Ommel-Hoved', Mærket fører E. paa fri af Strynø Land- grund i over 3,7 m. Mærket: »Kinderballe Mølle paa Langeland sin egen Højde fri S. for et enligt liggende Hus ved Ristinge Bro ved Ramshøj« leder i 3,x m mellem Grens- hage og Meyers-Grund; det nævnte Hus er hvidt med rødt Tag. Over Egholm-Flak leder følgende Mærker: »Store-Rise Kirke (422) overet med E.-Pynten af Dejrø« fører over Flakket i 3,x m Vand; »Ærøskjøbing Kirke (600) overet med W.-Pynten af Dejrø« i 3,7 à 5,7 m Vand, og »Store-Rise Kirke (422) overet med W.-Pynten af Dejrø« i 5,6 à 7,5 m Vand. »V aarø-Knude fri N. for Birkholm« leder i 2,8 m Vand N. om 1,7 m Stengrunden paa Egholm- Flak. »Strynø Mølle overet med Birkholm-Baadélænge« leder S. om 1,7 m Sten- grunden ind i Mørkedyb, og »Marstal Kirke (601) mellem Store-Egholm og Lille- Egholm« E. om Grunden i over 5,6 m Vand. Strynø og Stryne-Kalv ligger paa det samme Flak som Grensholm, Bredholm og Birk- „ "v holm. Begge Øer er lave. Strynø er godt be- bygget; paa Øen ligger Byen med Kirken (603), paa W.-Siden tæt ved Kysten en Mølle og paa Midten af E.-Kysten en lille Baadehavn 603 strynø Kirke i ne. t. E. og en Bro- Paa Strynø-Kalv ligger et Par mindre Gaarde. ' Fj- Landgrunden paa S.-Siden af Øerne er ud til 4-m Kurven c. % bre<i> langs SE.-Kysten noget smallere, men den tiltager atter NE. efter og forener sig med Landgrunden fra Langeland, medens Strynø Kyst gaar i N.-lig Ret- ning til Øens NE.-Pynt, Øxe-Nebbe. Ved et Flak med kun 1,6 à 2,8 m Vand er Øens NE.-Side forbundet med Taasinge-Grund. Bundarten paa Landgrunden er Sand med Sten og Tang. Afmærkning. SE.-Kanten af Strynø Landgrund er afmærket med en rød Stage med 2 opadv. Koste.